Living My Dream (en The Vampire Diaries fan fiction)

Emma er besat af The Vampire Diares og hun rejser over oceanet til Atlanta, for at finde stederne hvor den er blevet filmet. Pludselig, på mystisk vis, ser det ud til at hun er blevet revet ind i en eller anden form for drøm og hun forstår ikke helt hvad det er der foregår.
"Jeg havde venner der fortalte mig at det var på tide jeg stoppede med at se mit yndlings TV-show, når nu jeg var begyndt med at få drømme om karaktererne. De siger vampyrer høre til i mareridt, ikke i dagdrømme, men jeg ville ikke høre efter. Men nu undre jeg mig over hvad pokker det er der sker? Har jeg endelig mistet besindelsen, eller er det hele bare en skør drøm?

Dette er den første historie i en triologi.

19Likes
25Kommentarer
6021Visninger
AA

23. Love at first sight - Kærlighed ved første blik

Resten af dagen gik folk rundt og prøvede at få tingene samlet igen og om dekorer det der var nødvendigt. Stykke for stykke blev alt normalt igen og folk forlod stedet.

 

”Frk. Palm.” sagde Klaus, da jeg mødte ham i entreen.

 

”Klør.” svarede jeg.

 

”Hvad er der med dig?” sagde Klaus skummelt. ”Hvad gjorde du for at få den onde Salvatore snoet rundt om din finger?” hans øjne stirrede og de føltes som laserstråler. ”Hvad får dig til at snakke til mig med sådan en attitude… og slippe godt fra det?”

 

Jeg havde allerede sunket hårdt, før hans sidste ord. Nu kiggede jeg bare forvirret på ham, hvad mente han?

 

”Alle andre er skræmte af mig; også af en god grund vil jeg lige tilføje. Men du er ikke.” hans stemme lød ildevarslende.

 

”Det ville jeg være… hvis vampyrer fandtes.” sagde jeg stille.

 

Hans øjne blev store da han måbede. ”Undskyld mig?” han stirrede på mig i et øjeblik. ”Vil du gerne have jeg skal vise dig, at vampyrer findes?” hans tone var skummel også blev alting sort.

 

Jeg vågnede en del tid efter og jeg havde ingen anelse om hvor længe jeg havde været væk. Jeg kiggede mig omkring i et hvidt rum jeg ikke kunne genkende, hvor jeg lå på en sofa.

 

”Godmorgen sovetryne.” jeg genkendte med det samme Klaus’ stemme og satte mig op.

 

”Hvad skete der og hvor er jeg?”

 

”Du er i mit hus.”

 

”Hvorfor?”

 

”Jeg ville gerne være lidt alene med dig, for at lære dig og kende.”

 

”Jeg hader og gentage mig selv, men hvorfor?!”

 

Han svarede ikke på mit spørgsmål. ”Nå, hvad syntes du så om mit nye hus?” sagde han med en hånd ud mod huset. ”Rebekah og jeg fandt dette hus; vi syntes det var ret imponerende.”

 

”Så det er her du har været…” mumlede jeg.

 

”Du har savnet mig, har du ikke?” han lavede et gal smil og vendte mig så jeg kunne se på ham. Jeg vidste jeg ikke skulle kigge ham i øjnene og jeg gjorde det ikke. Havde jeg min magiske halskæde på? Jeg kunne ikke huske det. Og ville den virkelige virke?

 

”Emma… kig på mig.”

 

Jeg fokuserede på hans læber og lagde mærke til, at han faktisk havde virkelig dejlige fyldige læber, og smilehuller kom frem på hans kinder når han smilede.

 

Hans øjne var som magtfulde magneter og det gjorde lige meget hvor hårdt jeg fokuserede, jeg kunne ikke undgå hans blå øjne særlig længe. De var så vidunderlige blå og havde små brune streger i dem og det føltes som om jeg forsvandt i dem.

 

”Du elsker mig!” sagde han og jeg smilede bare til ham.

 

”Du har smukke øjne.” sagde jeg i en døs. Han smilede og det fik mig til at smile tilbage.

 

”Emma…” sagde han langsomt. ”Har alt hvad du har fortalt os været sandheden?”

 

”Ja…” sagde jeg.

 

”Er der noget du ikke har fortalt mig?” spurgte han og jeg nikkede, ude af stand til at sige andet end sandheden.

 

”Hvad har du ikke fortalt mig, kære?” hans tone var blød og forførende, men hans ansigt skiftede udtryk, da jeg fortalte ham om min yndlings serie hjemme i Sverige.

 

”Har du set mig i fjernsynet?!”

 

”Ja, dig eller skuespilleren Joseph Morgan.” svarede jeg og jeg kunne næsten høre en meditativ lyd i min stemme, mens jeg afslørede alle mine hemmeligheder.

 

”Kender Salvatore’erne til det her?”

 

”Ja, dem og Elijah tager sig af det.”

 

”Ved Elijah det?!”

 

Rebekah kom gående ind i stuen og afbrød os. ”Emma? Hvad laver du her?”

 

”Hvorfor skulle jeg ikke være her? Det er er min kærestes hus.” sagde jeg og listede en arm omkring Klaus’ liv.

 

”Niklaus!” råbte Rebekah mod hendes bror, som kiggede drilagtigt på hende. Jeg forstod det ikke. ”Er der noget galt?”

 

”Nej. Alt er i orden, kære.” sagde Klaus og kyssede min tinding, mens Rebekah gloede på ham.

 

”En eller anden dag! Og han vil komme efter dig, mærk mine ord!” sagde hun ildevarslende. ”Vær forberedt på straffen.”

 

”Lyseslukker!” mumlede Klaus, da Rebekah gik fra os. ”Kom kære, lad os lave noget sjovt!” jeg smilede og fulgte efter ham.

 

Vi tog hans sorte Lexus ned til the Grill og jeg genkendte den med det samme vi kom ind ad døren. Jeg vidste jeg havde været der før, men kan ikke huske hvornår og med hvem.

 

Åh, lige meget! Tænkte jeg, da vi gik op til baren. Klaus bestilte øl til os og jeg undskyldte mig selv for at gå på toilettet. Der var noget i vejen, mens jeg stod der, kiggende på mig selv i spejlet, men jeg kunne ikke rigtig regne ud hvad det var, lige meget hvor hårdt jeg prøvede. Jeg trak på skuldrene og gik ud til baren igen.

 

Jeg stødte ind i en mand på vejen tilbage til min kæreste.

 

”Emma?” sagde han.

 

Jeg kiggede, men jeg genkendte ham ikke. Han havde mørk, næsten sort hård og så virkelig godt ud, men der var så meget tristhed i hans isblå øjne. Jeg følte en mærkelig trang til at fjerne den tristhed fra ham, men jeg vidste ikke hvorfor.

 

”Ja, jeg er Emma, kender jeg dig?”

 

Han svarede ikke, men hans ansigt blev hårdt og hans læber blev til tynde linjer da han masede dem sammen. ”Klaus!” råbte han og jeg var hurtigt ved min kærestes side.

 

Kendte de hinanden? Var det derfor jeg næsten kunne kende ham?

 

’Mr. Tall, Dark and Handsome’ tog fat i Klaus’ skulder og brummede. ”Hvad har du gjort ved hende?”

 

”Åh, har du mødt Emma, min kæreste?” smilede Klaus smørret.

 

Jeg lagde mærke til den høje og mørke fyr så virkelig såret og trist ud, da han iagttog mig og han var utrolig sur på Klaus. Jeg havde med det samme lyst til at trøste ham og prøve på at få hans smerte væk. Hvorfor ville jeg det?

 

”Hvorfor?!”

 

”Hvorfor ikke?” svarede Klaus smilende, mens han trak mig ind til et kys. Han kiggede snakkesaligt på Mr. ’Tall, Dark and Handsome’.

 

Hvorfor gjorde han det? Der foregik et eller andet som jeg ikke vidste noget om.

 

”Hvorfor er du så ked af det?” spurgte jeg den høje, mørke fremmede.

 

Hans øjne var isblå, men havde så meget varme i dem og de føltes ligesom et hjem. Hvordan kunne det være?

 

”Jeg mistede min kæreste, og hun betød så meget for mig.” hans øjne var låst fast på mine og jeg kunne ikke hjælpe mig selv, men rakte min hånd op til hans kind.

 

”Jeg er sikker på det vil løse sig for dig.” jeg smilede til ham. ”Du er en flot mand. Hun kommer tilbage, hvis hun er klog nok.”

 

Han smilede et trist smil. ”Jeg håber du har ret.” han vendte sig mod Klaus og sagde noget med: ”Jeg flår dig fra hinanden hvis du rør hende!”

 

Det lød lidt voldsomt i mine øre. Hvorfor ville han være så beskyttende overfor mig? Han kendte mig ikke…

 

Han forlod os og vi sluttede vores spil pool; da vi kom tilbage til Klaus’ hus var det begyndt med at blive mørkt udenfor. Lyset var tændt da vi kom ind i huset.

 

”Er du træt, kære?” spurgte Klaus og tog sin arm om mig. Jeg lænede mit hoved mod ham og smilede. ”Skal vi lægge os under dynen?”

 

Jeg vendte mig rundt og iagttog hans onde smil, men fandt så meget varme og medlidenhed i hans fantastiske blå øjne. Hver gang han smilede blev hans ansigt fuldstændig smuk, med smilehuler og hans blå øjne der bare gnistrede.

 

”Nej, det her er for mærkeligt!” Rebekah kom gående ind i rummet og stirrede på Klaus. Jeg kiggede forvirret på hende, uden og forstå hvad hun mente. ”Nu er det nok!” hun knipsede med fingrene, sagde noget med tvangstanker og minder og det var som om en tåge havde forsvundet. Jeg kiggede rundt og fandt mig selv i Klaus’ arme.

 

Hvad fanden!? Jeg gik væk fra ham.

 

”Lyseslukker!” mumlede han til sin søster.

 

”Nick, hun er min veninde, ikke din dukke!”

 

”Rebekah, hvad skete der?”

 

”Kom her Emma, kom væk fra min tumpe af en bror.” hun tog sin arm omkring mig og blev ved med at snakke med sin bror. ”Emma er min ven og jeg har ikke ret mange venner.”

 

”Du tog min kæreste fra mig!” surmulede han.

 

”Kæreste!?”

 

Falsk kæreste!” sagde Rebekah og trak mig med hende. ”Kom, jeg følger dig hjem.” sagde hun og jeg fulgte med.

 

I bilen prøvede hun på at forklare mig hvad der var sket, da jeg stadig ikke forstod det.

 

”Han tvang mig til at blive sin kæreste?!” råbte jeg.

 

”Ja, jeg sagde jo til dig han er en idiot!”

 

Jeg sad i stilhed i bilen, mens Rebekah kørte mig hjem til pensionatet. ”Har jeg været væk i lang tid?” min tone var lav, mens jeg undrede mig over hvorfor jeg ikke havde blevet reddet.

 

”Nej, kun i en dag.”

 

”Mhmm…”

 

Hun satte mig af og kørte af sted, mens jeg gik indenfor.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...