Asleep

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om 16 årige Justin Wallace. Om livets problemer, om at finde kærligheden og om at leve med en psykisk sygdom, helt inde på livet.
16 årige Justin lider af angst og der går ikke en dag hvor han ikke bekymrer sig om alt. Indtil han en dag for øje på den smukke, jævnaldrende pige Rachel, som vender op og ned på Justins liv.

0Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

1. Noget specielt

Når man tænker over det, er livet en mærkelig ting. Jeg mener hvorfor er vi her, nu hvor nogle ikke er, og hvem er det der bestemmer hvem der skal være her og hvem der ikke skal? Jeg kiggede ud af mit vindue, som jeg normalt gjorde, til mor kom hjem fra arbejde. Indtil mors bil var parkeret i indkørslen vidste jeg at jeg måtte blive siddende, eller også ville hun måske ikke komme hjem igen. Og hvad så? Hvis mor forlod os ville jeg være alene med min søster April. Mig og hende. Alene. Ville min mor kunne finde på at forlade os ligesom far? Snefnuggene lagde sig stille ned udenfor og det var ganske smukt. Det dækkede gaden i et fint hvidt lag sne. Det var der jeg så hende første gang. Pigen fra skolen. Hun boede overfor os, men jeg havde ikke rigtig lagt mærke til hende før nu. Hendes ildrøde hår lyste op i sneen. Jeg var betaget af hende. Hun var smuk. Jeg havde mest lyst til at løbe ned til hende og sige hej, men vidste jeg ikke kunne forlade mit vindue. Så jeg blev siddende og så hende gå frem og tilbage foran huset. Efter nogle minutter gik hun indenfor, men før hun lukkede døren i vendte hun sig om og mine øjne mødte hendes. Fra det øjeblik vidste jeg at hun var noget helt specielt.

Der gik et par dage før jeg så hende igen. Eller hende var måske for meget sagt. Lad mig bare sige at jeg stødte ind i hende. Sådan bogstaveligt talt gik jeg lige ind i hende. Jeg havde betragtet hende lidt på afstand og lagt mærke til, at hun tit kom på biblioteket. Det gjorde jeg tilfældigvis også. Jeg var gode venner med bibliotekaren: en ældre mand der hed George. Han var rar at snakke med, og hentede altid kaffe til mig fra personalekantinen. Så sad vi og drak den og diskuterede lidt af hvert. Det var efterhånden gået hen og blevet en vane. Og så var det jeg løb ind i hende. Rachel hedder hun. Hun stod der bare ligepludselig i døren, da jeg var på vej ud af biblioteket. Det var fredagen før juleferien. Hun kiggede på mig. Først troede jeg hun ville stikke mig en flad, men så lyste hun op i et smil. ''Hej Justin.'' Jeg blev lammet. Hun kendte mit navn. Jeg vendte mig om og sagde hej. Hun gik i min parallel klasse på Wilfred High School, men vi havde da aldrig snakket sammen. ''Hvad laver du så her på biblioteket?'' Mit spørgsmål lød mere fjendtligt nu, end det gjorde i mit hoved. ''Jo du ved, har været ude og købe julegaver.. min mor arbejder her.'' Sagde hun. ''Nå.. okay, jamen jeg var sådan set på vej hjem.. såe..'' Dumt svar Justin. Dumt svar.''Nå ja.. selvfølgelig. Jamen glædelig jul så Justin.'' Hun vendte sig om og gik ind på biblioteket. ''I ligemåde..'' Fik jeg sagt, men hun hørte det vist ikke.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...