Et nyt liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jun. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
159Visninger

2. Manden

Et koldt vindpust vækkede Melissa. Hun trak dynen tættere op om skuldrene og pressede øjnene i. Hun ville ikke vågne. Bare lige lidt mere, men da hun endnu en gang blev ramt af et vindpust, opgav hun at sove videre. Hun blinkede med øjnene for at fokusere. Melissa satte sig op i sengen og skulede hen på terrassedøren. Siden hun var flyttet ind for bare et par uger siden, havde den skide dør åbnet sig hver eneste morgen omkring klokken fire. Hvis hun havde vidst det dengang hun købte huset havde hun nok forlangt at der blev gjort noget ved det. Melissa sukkede og steg ud af sengen. Hun gik hen og lukkede døren meget bestemt.

”Nu forbliver du lukket” sagde hun og pegede på døren. Da hun vendte ryggen til kiggede hun en enkelt gang på sengen og rystede på hovedet. Nu var hun vågen så kunne hun lige så godt stå op. Hun gik hen til den lille stol der stod i det ene hjørne og tog sin morgenkåbe. Efter at have taget den på, gik Melissa nedenunder. Hun kiggede rundt på møblerne i stuen og fik en følelse af at være alene. Hun rystede på hovedet og sukkede. Selvfølgelig var hun alene. Hende og hendes mand var blevet skilt for tre uger siden og hun havde skyndt sig at købe huset bare for at komme væk fra ham. Han havde været en utro idiot og han havde ydmyget hende for øjnene af alle deres venner. Sjovt nok var der ikke en eneste af de såkaldte venner der hjalp hende med at flytte. Sikke nogle venner. Melissa gik ud i køkkenet og kiggede i køleskabet. Der var ikke rigtig noget der sagde hende noget, men hun skulle have noget at spise. Hun tog mælken, fandt en skål og tog æsken med cornflakes. Hun øste op og spiste uden at smage hvad det var. Det var bare det samme hun spiste hver eneste morgen.

Efter den smagløse morgenmad gik hun ovenpå på badeværelset. Hun kiggede sig i spejlet. Fireogtyve, snart femogtyve. Gid hun dog bare kunne komme væk. Væk fra alt og aldrig vende tilbage. Hun sukkede og klædte sig af og trådte ind under bruseren. Da vandet ramte hendes hud slappede hun endnu mere af. Det var en vidunderlig følelse at stå under det varme vand. Hvis bare den følelse kunne var ved hele dagen.

   Klokken halv otte var Melissa på vej ud af døren. Arbejdet kaldte. Det var ikke fordi hun havde lyst, men penge skulle hun have. Selvom det at være sekretær hos et advokat firma ikke gav ret meget var det nok. Det kunne lige løbe rundt.

Klokken var næsten otte da hun trådte ind i den bygning der husede det advokatfirma hun arbejde for. Hun tog elevatoren op til tredje sal og trådte ud i en lobby hvor hendes plads var, bag ved et stort skrivebord. Hun tog jakken af og satte sig på stolen. Et minut i otte. Da viseren rykkede sig ringede telefonen.

”Hos advokaterne Smith. Du taler med Melissa” sagde hun da hun tog røret.

”Melissa, det er Jack. Jeg bliver et par timer forsinket” lød en stemme i røret. Jack Smith var advokat og han have startet firmaet samme med sin søster, Jess Smith.

”Det siger jeg videre” sagde jeg. Da jeg havde lagt røret på trådte Jess Smith ind på kontoret. Hun var en flot kvinde. Hun var klædt i et nålestribet jakkesæt, høje hæle og håret var trukket tilbage i en stram hestehale. Hendes firkantede sorte briller gav hende et hårdt udtryk. Melissa rankede sig automatisk og smilede.

”Nå, min bror er ikke kommet endnu” sagde Jes og sukkede da Melissa rystede på hovedet. Jess gik med bestemte skridt ind på sit kontor og lukkede døren på en sådan måde at Melissa vidste at hun var sur. Jack kom altid for sent og han var ret ligeglad med sin søster. Trods deres uenighed om det at møde til tiden var de noget af et team. De havde vundet alle de sager de fik og de var nådesløse. Melissa var glad for at arbejde for dem, men hun drømte også om at komme ud og se verdenen. Det var der bare ikke nogen mulighed for, fordi hun ikke kunne tjene nok penge til det. Hun havde arbejdet for advokaterne i et par år nu, og hun troede at det var derfor hun var blevet droppet. Hendes mand, nu eksmand, var ikke glad for at hun tog tidligt af sted og først kom meget sent hjem. Det var nok derfor han havde valgt at have en affære. Melissa rystede på hovedet og blev enig med sig selv om at hun ikke skulle tænke på ham nu. Hun var fri og kunne gøre som det passede hende. Hun begyndte at kigge posten igennem og sortere det i to bunker, en til Jess og en til Jack.

Klokken kvarter over tolv, kom Jack væltende ind i lobbyen og han lignede en hulemand. Han smilede til hende og stormede ind på sit kontor. Han smækkede døren og Melissa kunne ikke lade være med at smile. Samtale anlægget på Melissas bord bippede og Jess’ stemme lød i det.

”Var det Jack?” spurgte hun. Melissa trykkede på en knap.

”Ja det var det” svarede hun.

”Vil du være sød at komme herind?”

”Ja selvfølgelig” Melissa rejste sig, tog bunken med breve til Jess og gik ind på hendes kontor. Jess sad bag ved et kæmpe stort skrivebord, som var fyldt med sagsakter og mapper i alle mulige størrelser. Hun kiggede op og Melissa rakte hende bunken med post.

”Tak. Der var for resten noget jeg ville høre dig om” sagde Jess.

”Nå, hvad er det?” spurgte Melissa og satte sig i en stol overfor Jess. Jess kiggede et kort øjeblik på posten, lagde det fra sig og rejste sig. Hun gik rundt om skrivebordet og lænede sig op ad det foran Melissa.

”Du har arbejdet her i et par år ikke?” spurgte hun. Melissa nikkede og straks begyndte tankerne at løbe rundt i hovedet på hende. Bare de ikke fyrede hende.

”I den tid har du været stabil og gjort dit arbejde virkelig godt. Du har altid mødt til tiden” fortsatte Jess.

”For mig er det ganske normalt” sagde Melissa.

”Se det er det jeg mener. Sig mig en ting, hvad har du lært af at være her?”

”Masser. Jeg har lært hele retssystemet udenad, lært hvordan man vinder en sag og jeg må indrømme at jeg har gjort brug af min viden for bare et par uger siden”

”Det mener jeg nok at kunne huske lidt om. Du blev skilt ikke?”

”Jo det gjorde jeg. Jeg fik ham til at betale en masse penge til mig, men det var så jeg kunne købe mig et nyt hus. Det er det gode ved at han var utro. Man kan true med en masse grimme ting” Melissa rødmede over at være kommet med en sådan indrømmelse over for sin chef. Jess begyndte at grine og Melissa kunne ikke lade være med at smile.

”Du er ikke så uskadelig som jeg troede. Nå, men det er lidt derfor jeg kaldte dig her ind. Vi har snakket om at det måske var på tide at udvide firmaet” sagde Jess.

”Udvide? Hvad mener du med det?” spurgte Melissa.

”Jeg mener at vi vil tilbyde dig en stilling som advokat her hos os. Du skal selvfølgelig have et par kurser, men det skal vi nok sørge for”

”Hvad? Mig? Som advokat?” Melissa kunne mærke at hun måbede. Jess nikkede.

”Ja. Du har virkelig vist at du vil være en god kandidat til den stilling”

”Jamen…”

”Ved du hvad? Jeg synes du skal holde fri resten af dagen, tænke over det og så på mandag starter vi med det første kursus” Jess rejste sig og Melissa gjorde det samme. Hun gik som i en tåge ud af kontoret, satte sig ved hende eget skrivebord og stirrede lige ud i luften. Advokat. Det var sgu da noget at en stilling. Melissa var hverken uddannet i jura eller noget. Det eneste hun havde, var hendes uddannelse som sekretær. Lidt efter gik døren op til Jacks kontor og han trådte ud.

”Hvorfor er du her endnu? Har du ikke fået fri resten af dagen?” spurgte han. Melissa kiggede op på ham. Han vidste at hun havde fået fri. Det bragte hende tilbage til jorden igen og hun nikkede og rejste sig. Han smilede og sagde farvel til hende. Han forsvandt ind på Jess’ kontor og Melissa samlede sin jakke og taske op og forlod kontoret.

    Melissa var ikke taget hjem da hun var gået fra kontoret. Hun havde taget ud at spise, og havde så bare siddet på en bænk nede ved den store sø i den park der lå lige ved kontoret. Hun havde tænkt og tænkt over det tilbud hun havde fået i dag. Det var helt surrealistisk. Da det var blevet mørkt havde hun prajet en taxa hjem. Da hun havde betalt chaufføren og var steget ud af bilen, fik hun en fornemmelse af at der var noget galt. Lågen i hegnet stod åben og der var noget der glimtede i hendes øjenkrog. Hun skyndte sig af løbe op til huset. Hoveddøren stod på klem og hun kunne lugte den kraftige lugt af maling. Hun skubbede forsigtigt til døren med albuen og gispede. Hele hendes gang lignede et kæmpe kaos. Der lå glasskår overalt og hendes lille hvide bord lå i stumper og stykker over det hele. Hun trådte forsigtig hen over det og gik videre ind i stuen. Tårerne vældede op i hendes øjne så hun havde svært ved at se hvad der var sket. Hendes smukke hvide sofa var fuldstændig ødelagt og alt andet i stuen lå over det hele. På den ene store hvide væg havde der hængt et stort maleri hun havde fået af sin lillesøster. Det lå på gulvet, flænset midt over og rammen var ødelagt. Nu var der malet med en blodrød farve nogle tegn på, som hun ikke kunne se hvad betød. Melissa drejede rundt på hælene og løb ud af huset, men kun for at støde ind i et eller andet hårdt. Hun kiggede op og gispede. Foran hende stod en stor og bred mand. Hun kiggede op på hans ansigt og pludselig blev hun helt blød i knæene. Som om han havde fornemmet det rakte han ud efter hende og greb hende. Hun ville have strittet imod da han løftede hende op i sine arme, men hun kunne ikke. Han var alt for lækker til at kunne gøre hende ondt. Bare den måde han kiggede på hende på, var nok til at hun vidste inderst inde at han ikke ville gøre hende noget. Han bar hende hen til den bænk der stod i hendes have. Han satte hende forsigtigt ned og da hendes fødder igen var placeret på jorden var det som om hun kom til sig selv igen.

”Hvem er du?” spurgte hun.

”Pain” svarede han og Melissa blev endnu engang blød i knæene. Han havde den blødeste og vidunderligste stemme hun nogen sinde havde hørt. Hun ville spørge ham om hvad han lavede der og om det var ham der havde ødelagt hendes hjem, men hun nåede det ikke for pludselig rykkede han hende op fra bænken, satte i løb og pludselig blev stilheden og mørket brudt af et kæmpe brag og et kæmpe lysglimt. Melissa blev væltet omkuld af den enorme trykbølge og over hende landede Pain. Det begyndte at vælte ned over dem med brokker og træ og alverdens forskellige ting. Lidt efter genlød hele kvarteret af sirener og den knitrende lyd af ild. Pain kiggede ned på Melissa og hun kunne se sorgen i hans øjne. Melissa skubbede sig fri af ham og satte sig op. Hendes hus. Hendes nye hus. Væk, sprunget i luften. Tårerne trillede ned over hendes kinder og hun brød fuldstændig sammen. Hun græd så voldsomt at hun næsten ikke registrerede at Pain løftede hende op fra jorden og bevægede sig væk fra hendes hjem. Hun knugede sig ind til ham, selvom alt i hende skreg på at hun skulle kæmpe sig fri af hans favn. Hun kunne bare ikke. Hun registrerede var at han lagde hende på bagsædet af en bil og at de kørte væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...