Foreviget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2014
  • Status: Igang
Og der stod han med sine krystal blå øjne og så direkte på mig...
Hvad skulle jeg stille op?
Vende ryggen til eller vente på at han sagde noget?
Og med et var hans arme omkring mig, jeg har aldrig følt mig så tryg hos en fyr før. Det var næsten magisk.
Hans øjne søgte mine, vi fangede hinandens blik...
Jeg kunne mærke hans åndedrag på min hud, han tog sin hånd op til min kind, han førte mit ansigt mod hans...
Mit hjerte hamrede afsted, jeg fik det ekstremt varmt.
Og med et mødte vores læber hinanden.

3Likes
0Kommentarer
451Visninger
AA

1. Krystal øjne.

Uret tikkede, tiden gik alt for lang som...Vand dråberne løb ned af vinduet som perler der roller hen af gulvet.

En masse stemmer der passerede mine øre, frem og tilbage hele tiden, om ligegyldige ting.Jeg kiggede op og hans blik havde fanget mit, jeg var lammet, kunne ikke bevæge mig, var fuldstændig hjælpeløs.

De perfekte krystal blå øjne havde fortryllet mig så mange gange men aldrig længe nok..Med et blink forsvandt de blå øjne, og jeg var alene igen. Klokken lød og alle gik. Men jeg sad bare i mine egne tanker.

Resten af dagen gik med at tænke på ham, og hans øjne. Jeg havde en dejlig fornemmelse i maven, ligesom når man er sammen med sin bedste ven i Tivoli og man prøver en sjov rutsjebane. Mobilen brummede, det var ham. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere og mine hænder begyndte at svede. Han spurte om jeg skulle noget idag, jeg var ved at eksplodere af glæde, jeg svarede hurtigt ja og sagde at han bare kunne komme over.

Jeg spurtede hen til spejlet og børstede hår og lagde lidt ekstra mascara, dørklokken lød. Mit hjerte skippede et slag.. Jeg åbnede døren og der stod han, men sit hvide smil, chokolade brunt hår der var sat perfekt og de øjne.. Man kunne forsvinde i det krystal blå hav.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...