Leave Me Alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jun. 2014
  • Status: Igang
"Leave Me Alone" handler om pigen Leah som har mistet alle hun elsker, og heller ikke ligefrem har det godt i skolen. Men først da hendes selvmordsforsøg fejler, går alting helt galt. Noget ukendt vokser inden i Leah, og hun har ingen kontrol over det.

1Likes
4Kommentarer
363Visninger
AA

2. Et sidste åndedræt

”Er du sikker på du har alting? Bøger, frokostpenge, bilnøgler..”
Jeg sukker og kigger på Janice, som står og kigger forfjamsket på mig.
”Det er første skoledag. Vi skal bare lave nogle små øvelser og så har vi fri.”
Janice smiler helt kort og klapper mig nedgørende på hovedet.
”Fint så smut med dig.”
Jeg forsøger at fremkalde et smil. Med tasken over skulderen nikker jeg farvel og går ud af døren.

Jeg ankommer 10 minutter før første time starter, så der er stadig fyldt med mennesker. Overalt står små kliker og krammer hinanden og fortæller om deres sommerferie.
Jeg ser ud til at være den eneste på campus der ikke har en eneste ven at tale med.
Jeg propper et mint tyggegummi i munden, og går hen mod skolens indgang, netop som det ringer ind.
Jeg kigger på mit skema. Min første time foregår i lokale B12. Engelsk.
Uden at kigge nogen i øjnene, går jeg ind og sætter mig på en ledig plads bagerst i lokalet.
Lidt forsinket kommer vores engelsk lære Mr. Sazz ind i lokalet. Han beder os alle sammen finde vores eksemplar på ”To kill a mockingbird” frem.
Fuck.
Jeg stikker hånden i vejret. Mr. Sazz smiler læreragtig og nikker til mig.
”Ja Leah, vil du fortælle lidt om din oplevelse omkring bogen?”
”Øh..” stammer jeg med flakkende øjne. Et eller andet sted forrest i lokalet kan jeg høre Sabrina fnise. Jeg rømmer mig; ”Jeg har ikke læst den.”
Mr. Sazz hæver øjenbrynene; ”Du har ikke læst den?” han ser vred ud. ”Du har haft haft hele sommerferien til at læse den!”
Jeg kan høre Sabrina hviske irriterende højt til Chelsea: ”Typisk hende, ikke? Jeg HAR altså bedt hende om at gå til lægen. Alt tyder da på at hun er ordblind!”
Jeg kan mærke vreden blusse op i mine kinder.
Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg glemte det vidst bare. Men ærlig talt, tror jeg heller ikke jeg er den eneste herinde der ikke læste den.” siger jeg en anelse for provokerende og kigger sigende på Sabrina, som ser lige så uskyldig ud som et spædbarn.
Mr. Sazz brummer på sådan en rigtig ”hvorfor-blev-jeg-dog-lærer” måde.
”Det her skal jeg vidst lige snakke med din mor om. Du laver aldrig dine ting!” Siger han højt og vredt.
Jeg rejser mig vredt fra min plads; ”Janice er ikke min mor!” Nærmest råber jeg, og stormer rasende ud af lokalet.

Jeg går hurtigt ned af Ellen’s Avenue mens tankerne drøner rundt i mit hoved. Jeg er lige stukket af fra skolen, men det gør jeg tit, så det er ikke det der gør at jeg har det så dårligt lige nu. Det er tanken om alt det de andre elever sikkert sidder og kalder mig nu. Selvom jeg synes de er en flok høns uden hoveder, er det jo stadig ikke ligefrem en behagende tanke, at de sidder og spreder overdrævede rygter om mig.
Jeg løber det sidste af vejen, ind til jeg kommer til mit hus, og går om i baghaven. Jeg går ind i det gamle legehus. Det plejede at være et jeg legede i, da jeg var lille, og havde både en levende far, og en velfungerende mor. Men efter Sam’s død lavede jeg det om til mit eget private sted.
Det består nu af Janice’s gamle lædersofa, et par The Cure plakater på væggene og et støvet musik anlæg. Jeg roder lidt under sofaen, til jeg finder den gamle mixede cd som Sam lavede til mig, da vi var kærester. Jeg sætter den i anlægget.
Kort efter hører jeg Sams søde drengeagtige stemme.
”Hej Lee. Godt nytår, jeg elsker dig for altid!” Siger den og derefter bliver ”Friday im in love” med The Cure afspillet. Jeg skruer op for anlægget så musikken fylder hele min lille hytte.
Langsomt trænger gråden op gennem min hals, og kort efter tuder jeg højlydt. Det passer slet ikke, det er ikke meningen at man skal græde til sådan en glad sang. Men det gør jeg altså. Og det kan bare ikke stoppe.

”Har du haft en god dag?” spørger Janice pædagogisk.
Jeg nikker med munden fuld a lasagne. Jeg er egentlig ikke engang særlig sulten. Jeg vil bare gerne op på mit værelse i en fart, så jeg spiser så hurtigt som muligt, og forsøger alt hvad jeg kan, ikke at sætte nogen længere samtaler i gang.
Janice tager en dyb indånding.
”Din lærer ringede til mig. Hvad hedder han nu, ham den høje...”
”Mr. Sazz.”
”Ja, Jacob Sazz. Han fortalte mig om din såkaldte episode i dag. Han fortalte mig også at du tit ikke får lavet dine ting.” Janice kigger på mig med store alvorlige øjne. Jeg får bræk fornemmelser af det her. ”Det må jeg indrømme Leah. Jeg er virkelig skuffet over dig. Jeg troede du var bedre end det.”
Jeg kigger på hende med åben mund. Mine kinder bliver røde af raseri. Hvor vover hun at…
”Op på dit værelse.” siger Janice kort og koldt.
Jeg prøver at blinke et par vrede tåre væk. Uden at sige ét ord løber jeg rasende op på mit værelse og smækker min dør hårdt i efter mig.
Sikken en hyggelig aftensmad.
Jeg hiver alle skufferne ud af min kommode. På jagt efter min udvej fra det her helvede. Jeg roder praktisk talt hele mit værelse igennem ind til jeg finder den. En lille grøn æske sovepiller fra apoteket. Janice købte den til mig efter Sams død, da jeg havde søvnproblemer og mareridt, men jeg gad ikke bruge dem, jeg gemte dem bare under en rød kjole i mit skab, som jeg stort set aldrig bruger.
Jeg åbner den lille dåse og hælder en stor håndfuld af pillerne ned i min hånd. Jeg kigger mig i spejlet en sidste gang. Jeg ser træt ud.
Men nu får jeg fred.
Uden at skænke livet en sidste tanke, smider jeg pillerne ind i munden, og synker med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...