Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2513Visninger
AA

9. 7. Hyde Park


I dag var en dårlig dag. En rigtig lorte dag.

Ikke nok med at det havde pisset ned hele natten, var det lige gået op for mig, at der kun var én uge tilbage. Én uge til at Jac skulle rejse hjem igen.

Jeg vendte mig irriteret i sengen. Jeg lå af helvede til, men jeg havde ikke for en skid lyst til at stå op.

Mine tanker kredsede hele tiden om Jacqueline.

Igennem hele natten havde jeg haft en forfærdelig drøm. Faktisk ville jeg dissideret kalde det et marridt. Den kørte hele tiden på replay… den samme igen… igen… igen…

Jac stod foran mig. Hun smilede til mig, og jeg smilede til hende. Hendes øjne glødede som de altid gør. Hun tog min hånd. Alt var perfekt. Men så lige pludselig forsvandt hendes smil. Gløden i hendes øjne slukkede. Det begyndte at blive mørk, og hendes hånd blev kold. Til sidst forsvandt den sammen med resten af lyset. Jeg løb. Jeg løb længere ind i mørket, men jeg syntes ikke at komme længere. Et skrig brød mørket og stilheden. Det var hende der skreg mit navn…

Jeg satte mig op i sengen med et sæt. Svedperler trillede ned over min nøgne hud.

Endnu engang var jeg faldet i søvn, og lod mig rive med drømmen.

Jeg lukkede øjnene og sukkede. Jeg lod min hånd køre igennem mit klæbrige hår.

Det kunne ikke fortsætte sådan her. Jeg kunne mærke, at det her var noget der kunne gøre mig sindssyg i længden.

Jeg svang benene ud over sengekanten. Som sædvantlig havde jeg ikke noget på, så jeg kunne tydelig se de mange tusinde svedperler trille langsomt ned af mig.

Endnu engang forlod et suk mine læber.

Jeg var ikke helt klar over hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg bare cutte alt kontakt med Jac nu, eller skulle jeg nyde hvert sekund vi havde tilbage sammen?

Når jeg satte det sådan op, stod det ret klart for mig, hvilken mulighed der var den rigtige.

Jeg skulle lige til at samle min iPhone op for at ringe til Jac, men den kom mig i forkøbet.

Min ringetone fyldte rummet. Uden at kigge på displayet, førte jeg mobilen op til mit øre.

     ”Hallo?” min stemme lød træt og rysten.

Et lille uskyldigt grin lød i den anden ende. Jeg kunne med det samme genkende latteren.

     ”Er du ikke oppe endnu?” spurgte Jacqueline.

     ”Nej…” jeg mumlede blot. ”Hvad er klokken da?”

Det skramlede lidt i den anden ende. ”Halv to.”

Hun grinte igen, og det samme gjorde jeg. Jeg kunne jo godt se, at det var ret sent.

      ”Jeg tænkte bare på om du er ledig i dag?”

Hendes spørgsmål fik mit hjerte til at galopere. Lidt ligesom en zebra der flygter fra en sulten løve.

      ”Øh… Det skulle jeg da gerne mene.” sagde jeg, og kløede mig i nakken.

Det var lige gået op for mig, at jeg stod helt nøgen, snakkede med pigen jeg var sindssyg forelsket i. Akavet…

        ”Fedt! Jeg tænkte på om du vil gå en tur eller noget?”

Et smil prydede mine læber. Jeg begyndte straks at nikke voldsomt. ”JA, det lyder hyggeligt. Hvor skal vi mødes?”

Igen skramlede det lidt. ”Kender du Hyde Park?” spurgte hun.

Hyde Park havde jeg været i ret mange gange – både i ædru- og fuldtilstand. ”Ja, det gør jeg.”

     ”Super! Skal vi så ikke mødes om 10?”

     ”Jo. Vi ses!” sagde jeg og lagde på.

Om ti minutter skulle jeg igen være sammen med Jac. Vent, 10 minutter?!

Jeg så ned ad mig selv, og måtte hurtig konstatere at jeg skulle skynde mig.

 

*

 

Den friske luft var helt fantastisk. Det var som om den havde en opkvikkende effekt på mig. Enten var det luften, eller også var det tanken om snart at skulle møde et par glødende, strålende stjerner, og et smukt, flammende hav.

Jeg regnede lidt med, at det var det sidste der havde den største effekt.

Det føltes lidt som at mine fødder svævede over fortovet. Jeg kunne bare blive ved med at gå i et rask tempo, og endda helt uden at blive træt. Det var fantastisk.

Som jeg kom nærmere og nærmere Hyde Park, kunne jeg mærke hvordan jeg automatisk satte tempoet op, og hvordan sommerfuglenes tagfat blev vildere og vildere.

Jeg drejede om et hjørne, og et kæmpe hav af grønne planter bredte sig for mine øjne.

Aldrig før havde Hyde Park virket mere indbydende og smuk.

Jeg spejdede rundt i parken. Det var en nitte.

Hvad ville det grønne hav ikke være uden det orange? Ingenting. Så let og ligetil var svaret. Parken ville aldrig stå smuk og frodig i mine øjne igen, hvis de gyldne, flammende bølger ikke spredte deres fortryllende lys.

Endnu engang lod jeg blikket vandre. Denne gang vandt jeg hovedpræmien.

Selvom at jeg kun kunne se hendes ryg, var jeg helt overbevidst.

Jeg bevægede mig hen til hende, og stillede mig lige bag hende. ”Hej.” sagde jeg.

Hun vendte sig hurtigt om, og jeg mødte hendes glødende øjne.

     ”Hej.” sagde Jac med et kæmpe smil. ”Hvad er det dog du har på?”

Jeg begyndte at grine lidt.

      ”Jeg mener, du har solbriller på – der er overskyet, du har hue på – det er mindst 15 grader.” hun så uforstående på mig.

Jeg bebrejdede hende ikke. ”Hvis man ikke vil overfaldes af skrigende teenagers, må man tage sine foranstaltninger.”

Jac nikkede.

     ”Faktisk så har jeg endda twittet, at jeg ville være i den anden ende af London i dag.” fortalte jeg.

Vi begyndte at gå. ”Er det rigtigt?”

Jeg nikkede. ”Som du selv så første gang vi mødtes, kan vores fans være lidt overgirede…”

Vi begyndte begge at grine. Mindet om første gang jeg mødte hendes glødende øjne, gjorde mig helt varm inden i.

     ”Har du egentlig stadig billedet?” spurgte hun.

Jeg nikkede. ”Jeg ville for alt i verdenen ikke slette det!”

Endnu engang flød vores grin ud i den lunkne sommerluft. Jeg løftede mit blik, som ellers hele tiden havde været fast limet på jorden, og fik øje på en isvogn.

    ”Har du lyst til en is?” spurgte jeg.

Jac nikkede. ”Is – altid!”

Jeg skubbede til hende med skulderen. ”Den der kommer sidst gir’!”

Hurtigt greb jeg Jacquelines hånd, og begyndte at løbe.

Hun begyndte straks at protestere og stritte imod.

     ”Kom nu!” sagde jeg og blev ved med at løbe.

Selvom at hun ihærdigt prøvede at slippe, begyndte hun at løbe en smule frivilligt med.

Da vi nåede isvognen, stoppede jeg op. ”Det ser ud til at jeg kom før..- Jac, er du okay?”

Jeg vendte mig om og så at Jac var meget forpustet. Ja, hun hev nærmest efter vejret. Hurtigt lagde jeg min arm om hende. ”Jac, hvad er der galt?”

Hun åbnede munden, men hun kunne ikke tale. Jeg så rundt om os, og fik øje på en bænk ved siden af vognen.

Jeg hjalp Jac der over, og fik hende placeret på bænken.

Hvad var der mon galt? Jeg forstod det virkelig ikke. Vi havde kun løbet 10 meter eller sådan noget.

Jeg satte mig på hug foran hende. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg om igen, og tog hendes hænder i mine.

Jac var ved at få pusten igen. ”Harry… Der er noget jeg… er nød til at fortælle dig…”

Hun var stadig forpustet. Faktisk så hun næsten helt syg ud. Jeg kunne mærke hvordan det stak i mit hjerte.

     ”Harry… Jeg har kræft…”

***

Åhh nej! Nu er Jacquelines hemmelighed sluppet ud!

Hvordan vil Harry reagere?

 

I har været meget stille... Det kunne altså virkelig være rart, hvis i efterlod en kommentar. Det ville betyde meget hvis i skrev hvad i kan lide ved historien, og hvad i måske ikke kan lide.

Og husk lige at lade musen passere Like-knappen :)

Mille A. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...