Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2523Visninger
AA

5. 3. Godnat


Mørket var begyndt at sænke sig over London, da vi endelig begav os ud af caféen.

Jeg gik ved siden af Jac. Hendes hår flammede endnu mere, når det sidste aftensol ramte det. Alt ved hende var så levende, og hun mindede mig sådan om livet selv.

Vi gik op af sidegaden i stilhed. Trods at ingen af os sagde noget, var det ikke spor akavet. Dette var en af de få forhold, hvor man blot kunne sidde i stilhed, og stadig nyde hinandens selvskab. For jeg nød i hvert fald Jacquelines.

Vi nåede enden af sidegaden, og stoppede begge op.

     ”Jeg har virkelig hygget mig i dag.” bekendtgjorde hun.

Jeg nikkede sammenstykkende. ”Jeg håber, at vi snart kan gøre det igen.”

Hun smilte sit venlige smil til mig. Trods vores korte bekendtskab, syntes jeg alligevel, at hendes smil virkede en anelse anstrengt.

    ”Farvel Harry.” sagde hun, og begyndte at gå væk.

    ”Vent!” sagde jeg, og Jac stoppede op. ”Må jeg ikke følge dig hjem?”

Hun rystede opgivende på hovedet, og jeg kunne høre et lavt suk undslippe hendes læber.

Jeg gik op på siden af hende, og så ned i hendes glødende øjne. Selv når det var ved at være dunkelt, lyste hendes øjne stadig op.

     ”Nu er det jo bare sådan,  at jeg ikke har noget dissideret hjem her.”

Jeg så afventende på hende, da jeg kunne mærke, at hun ikke var færdig med at snakke.

     ”Jeg bor på et vandrehjem.” forklarede hun, og sendte mig et lille, forlegent smil.

Jeg nikkede og smilte tilbage til hende. ”Og det er en dårlig ting fordi…?”

Jacqueline sukkede, og vendte blikket mod sine fødder. ”Fordi sengene kunne være bedre.”

Et lille grin undslap mine læber. ”Du kan da bare overnatte hos mig.” ordene kom helt bag på mig, og jeg så forskrækket ned på hende.

Hun så lige så mærkeligt op på mig.

     ”Jeg har et gæsteværelse du kan låne.” jeg prøvede at gøre det mindre akavet, men jeg tror ikke rigtig, at det gjorde nogen forskel.

     ”Harry, jeg vil altså ikke være til besvær.” sagde hun og slog blikket ned igen.

     ”Tro mig, det ville kun være rart med lidt selskab. Og det er enten det eller de forfærdelige senge på vandrehjemmet.” jeg sørgede for, at snakke højt og overskudsagtigt.

Det var vigtigt for mig, at hun ikke sagde nej. Det var skam ikke med skjulte hensigter, at jeg valgte at invitere hende hjem. Det var fordi jeg elskede hendes nærvær og glæde.

      ”Du er meget overbevisende, Harry Edward Styles.” sagde hun og smilte mit ynglings smil.

Jeg lagde en hånd på hendes ryg, og begyndte at føre hende hen af gaden. ”Det er denne her vej.”

      ”Hvad med mine ting? De er jo på vandrehjemmet.” sagde Jac og rynkede hendes øjenbryn.

Jeg fortsatte blot videre. ”Du kan låne en af mine T-shirts til at sove i, og jeg har en ekstra tandbørste du må få.”

Hun nikkede, og begyndte at følge villigt med.

 

*

 

     ”Wow…” mumlede Jacqueline.

Vi trådte ind i stuen, som hang sammen med køkkenet.

     ”Hvor mange er det præcist der bor her?” spurgte hun, og begyndte at gå rundt i stuen.

     ”Der er kun mig.” svarede jeg hende, og gik ind på mit værelse.

Jeg kunne høre at Jac fulgte efter mig. Af en eller anden grund fik jeg en kildende fornemmelse i maven, af at tænke på at Jacqueline stod inde på mit soveværelse.

Jeg gik over til mit klædeskab, og fandt en slidt, grå T-shirt.

    ”Her. Du kan skifte ude på badeværelset. Der ligger en tandbørste i øverste skab.” sagde jeg, og rakte hende T-shirten.

Hun tog imod den, og smilte til mig. ”Tak.”

     ”Badeværelset er lige der nede.” sagde jeg og pegede på døren der fører ind til toilettet.

Jac nikkede smilende, og gik ud af mit værelse. Hun åbnede døren til badeværelset og forsvandt derind.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene. I et langt suk, lod jeg luften forlade mine lunger.

Nu var jeg helt sikker; Kærlighed ved første blik sker helt bestemt.

Jeg åbnede igen mine øjne, og begyndte at tage mine bukser af. Jeg trak min sorte T-shirt over hovedet.

Normalt plejede jeg ikke at sove med noget – som i intet overhovedet, men nu hvor Jac var her, måtte jeg hellere tage noget på. I mit skab, fandt jeg et par slidte, ternede natbukser.

Det var ikke nogen jeg havde brugt i mange år, men de passede utrolig nok stadig.

Jeg gik ud af mit værelse, og fortsatte ind på gæsteværelset, hvor jeg begyndte at rede op.

Badeværelsets dør smækkede, og signalerede at Jacqueline var færdig der inde. Jeg vendte mig om, og så hende stå i døren til gæsteværelset.

Et øjeblik synes jeg ikke at kunne få vejret. Ja, jeg mistede decideret pusten.

Jac havde taget fletningen ud, så hendes flammende hår, havde fået bølger. Min T-shirt var væsentlig for stor til hende, men det var egentlig meget praktisk – den gik helt ned til midt på hendes lår, og ærmerne var lige så lange som hendes overarme.

Hun var så ufattelig smuk.

    ”Er det her jeg skal sove?” spurgte hun, og fik vækket liv i mig igen.

Jeg vendte mig konfus mod sengen. ”Øh, Ja.”

     ”Tak, igen.” sagde hun, og gik hen ved siden af mig.

Vi stod med fronten mod hinanden og jeg var kun en meter fra at støde mod hende.

Hun så mig i øjnene og smilte. Hendes blik gled ned – hun kiggede på min blottede overkrop. Selvom at hun prøvede at gøre det diskret, opfangede jeg det tydeligt.

Hendes blik standsede lige under mit bryst. Hvis jeg kendte mine tatoveringer ret, var det den store sommerfugl, hun dvælede ved.

    ”Kan du li’ den?” spurgte jeg. Jeg kunne ikke dy mig. Spørgsmålet var faktisk unødvendigt, for fascinationen strålede ud af hendes øjne.

Jac så hurtigt op på mig. Hendes ansigt og øjne afslørede panikken og forlegenheden.

      ”Det gør ikke noget.” skyndte jeg at sige.

Hun smilede op til mig. ”Godnat Harry.”

     ”Godnat Jac.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...