Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2520Visninger
AA

3. 1. Ved første blik

 


Det bankede på min dør. Jeg skyndte mig at åbne den. Paul stod med hans sædvanlige udtryksløse ansigt.

  "Er du klar? For så skal vi nemlig gå med det samme, hvis vi skal nå hen til kongressen til tiden."

Jeg nikkede blot og trådte ud af døren, for derefter at låse den.

  "Denne vej." Sagde en anden bodygaurd. Der var allerede begyndt at komme mange skrigende teenagespiger og en enkelt dreng.

Det kan sommetider være anstrengende at være verdenskendt, men det var nu det meste af tiden mega fedt.

   "Hej Harry! Må jeg få et billede?" En rødhåret pige med fregner i det meste af ansigtet, rakte en mobil hen mod mig.

   "Ja, det tror jeg lige at jeg har tid til." Svarede jeg med et smil.

Vi fik hurtigt taget billedet, men det var som om at det startede en lavine. Flere og flere skrigende fans lukkede sig rundt om mig.

  "Hvis I lige vil flytte jer lidt." Paul og de andre bodyguards prøvede desperat at holde de skrigende teenagers på afstand, men forgæves.

De nu mange fans, flokkedes om mig, som fluer om et overmodent æble.

   "Harry! Jeg elsker dig, Harry!"

   "Må jeg få et billede?"

   "Ihhhh! Harry!!"

Jeg elsker selvfølgelig mine fans, men de kan godt være lidt påtrængende engang imellem.

   "Hvor langt er der endnu?" Spurgte jeg den nærmeste klippe.

   "Om 200 meter, cirka, kommer der bannere, som kan holde fansende på afstand."

Jeg nikkede, mens flere og flere krævende fans samlede sig om mig.

   "Hold lige afstand, tak." Igen prøvede Poul at skubbe dem væk.

Jeg lod mit blik flytte sig over mod den modsatte side af gaden. Jeg mødte et par gyldenbrune øjne. De så på mig med et blik som ikke kan beskrives. Der var en blanding af venlighed og beundring. Måske også en smule medlidenhed.

Hun løftede sin lange, spinkle hånd op som en gestus. En lille krumning placerede sig i hendes mundvige.

Jeg løftede også min hånd. Igen vendte hun sine gyldne øjne væk og begyndte at gå den modsatte vej.

   "Sir, du bliver nød til at gå."

Det gik først da op for mig, at jeg var gået i stå. Faktisk havde det næsten været som, at tiden havde stået stille, da jeg mødte hendes øjne. Alle fansenes skrig og hvin var langsomt dødt ud, og de mange blitz, der skar mig i øjnene, synes at forsvinde.

Øjeblikket havde næsten virket... Ja, magisk. Magisk var det helt rigtige ord.

   "Kan I ikke lige holde fansende hen i 2 minutter?" Spurgte jeg, og begyndte at gå med faste, hurtige skridt over gaden.

  "Sir...! Øh, bliv venligst lige her, tak." De mange bodyguards begyndte straks at kæmpe med at holde de mange teenagers tilbage.

Egentlig var det ikke gået op for mig, hvad jeg havde gang i, før jeg stod lige bagved pigen med de gyldne øjne og næsten matchende hår.

Hun havde ikke opdaget, at jeg var gået efter hende. Egentlig vidste jeg ikke hvorfor, jeg gjorde som jeg gjorde, men der var bare et eller andet ved denne pige der virkede så dragende.

Jeg placerede min hånd på hendes skulder, og hun stivnede i sin bevægelse. Hun vendt sig langsomt om, så hendes glødende øjne mødte mine.

  "Hej?" Sagde hun tøvende og et lille, forsigtigt smil prydede hendes fyldige læber. Hendes stemme var helt fløjlsblød, men man kunne ane en hæs undertone.

  "Øh, hej." Svarede jeg. Først da ordene gled over mine læber, gik det op for mig, hvor akavet dette øjeblik var.

  "Du... Øh, jeg tænkte på om du ikke ville have et billede?" Spurgte jeg, og kunne godt selv høre hvor åndsvagt det lød.

Hun rystede dog bare på hovedet og grinte lydløst. "Jeg klarer mig."

  "Er du sikker?" Spurgte jeg.

  "Hvis du har lyst til at uddele billeder, har du en hel flok der ville slå ihjel for ét." Sagde hun og nikkede i retningen af de skrigende piger, der ihærdigt prøvede at kæmpe sig forbi bodyguardsene.

Jeg kunne ikke holde mit grin tilbage, og lod det derfor slippe ud.

   "Jeg tror bare at du er den første der af sagt nej til et billede, når jeg direkte spørger om du vil ha' et." Sagde jeg, og så indgående i de specielle øjne.

   "Jeg behøver ikke noget billede. Men må jeg spørge dig om noget i stedet?" Spurgte hun.

Jeg nikkede. "Selvfølgelig."

   "Vil du ha' et billede? Jeg mener, du virker til rigtig gerne at ville ha' et." Sagde hun med sin fortryllende stemme.

Jeg kunne mærke at overraskelsen fra hendes ord, var tydelig i mit ansigt.

   "Kom nu. Tag din mobil frem, så kan du få et billede." Hun viftede opmuntrende med hånden.

Uden rigtig at tænke over det, fiskede jeg min iPhone op af lommen, og gik ind på kamera.

Hun lænede sig ind mod mig, og jeg lagde min frie arm, rundt om hende. Jeg løftede min hånd og tog et billede.

Hun trak sig ud af min favn, og begyndte at gå ned af gaden. "Farvel, Harry."

Jeg kiggede længselsfuldt efter hende, som hun begyndte at forsvinde ned af gaden.

På det tidspunkt overvejede jeg om 'Kærlighed ved førsteblik' rent faktisk sker andre steder end i film og bøger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...