JB | Love me like you do

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
16-årige Amber havde nu gået på kostskole i et år. --Slutningen af sommerferien nærmede sig og jeg håbede sådan på at jeg fik en værelseskammerat så jeg ikke skulle sove alene på det her røvsyge værelse, som sidste år...
Det viste sig at jeg skulle bo sammen med en dreng.. Ikke af min egen vilje, jeg var bare heldig at han var fucking lækker, uff siger jeg bare!

Er Justin en badboy eller lærenes kæledække?
Hvor hurtigt falder pigerne for ham og hvad sker der med Amber?
**Justin er ikke kendt i denne movella**

34Likes
13Kommentarer
2412Visninger
AA

7. kapitel 7

 

*Ambers synsvinkel*

Det er lørdag, og selvom det er en weekend skulle jeg have 2 timer. 1 time historie, og 1 time matematik - som om jeg orkede.

Jeg lagde min telefon på mit natbord inden jeg gik hen til skabet. Jeg hev en lilla BH frem med blonder, og sådan, og matchende underhakker. (Importen fact! Jeg HADER g-streng så det skal i ikke regne med jeg har.) Efter det hev jeg et par hvide shorts frem, en blomstrede crop top og en sort cardigan af en art. Den mindede lidt om en vest, den var bare sådan strikket. Ikke sådan som min mormor strikker.

Efter det gik jeg hen mod badeværelset.

Det var ikke fordi jeg nåede gennem døren, men jeg nåede i hvert fald at gå ind i den. For som den torsk jeg nu engang er, gik jeg ud fra at der ikke var låst. Og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som bare hiver ned i håndtaget, og fortsætter med at gå, fordi man regner med at den er åben?!

Men nej, når man bor sammen med Justin skal man åbenbart tjekke inden..!

Nå men jeg slog jo hovedet ind i den der dør, og så kom Amber selvfølgelig til at tabe tøjet. Jeg bukkede mig ned efter det, og vent hov..? Amber snakkede du lige i tredje person? Det har vi snakket om du!

Ej, nu stopper jeg. Ikke mere tredjeperson til mig.

Nå men jeg bukkede mig i hvert fald ned efter tøjet, men et lavt grint fangede hurtigt min opmærksomhed. Dog var jeg hurtig til at lade det tabte tøj, få min opmærksomhed igen, da det var Justin.

Efter lidt tid, hvor jeg samlede tøjet sammen, og fik stillet mig op, stod Justin med et skævt smil. "Slog du hovedet?" kiggede han på mig og sagde, med et løftet øjenbryn, og et lille smil som i jo nok havde regnet ud han havde...

Jeg løftede øjenbrynet som en hentydning til hvad han mente, og heldigvis forstod han det, eftersom han tog fat i mit håndled, og trak mig ind foran spejlet.

Jeg kunne mærke, og se, at mine kinder blev rødere og rødere, da jeg så, at jeg havde, en rød plet i panden.. Du ved, ligesom når man sidder i damestilling eller hvad det nu hedder, lidt for længe, så man får de der røde mærker.. Ja sådan et mærke havde jeg. Midt i panden.

Men en af de tre ting jeg ikke forstod, var..:

1. Hvorfor blev jeg rød i hovedet?

2. Hvorfor jeg havde en rød plet i panden. Og jo jeg kan godt huske at jeg gik ind i døren! Jeg undrede mig bare over, at det var blevet SÅ rødt, for så ondt gjorde det heller ikke...

Og 3. Hvorfor var det først nu jeg havde opdaget at Justin var i bar overkrop, kun iført underbukser!? O_O UFF! Det var lige en godbid til øjnene det der..!

Da Justin lagde sine hænder på mine hofter, og sagde: "Slog du hovedet meget, siden du bare står og stirre?" gik det op for mig at jeg bare stod og stirrede. Sjovt nok. Jeg smilte men prøvede lidt at skjule det fra Justin, ved at kigge ned i gulvet.

Dog så han det stadig fordi vi stod foran et spejl, så det er ligesom lidt svært at skjule for ham at jeg smiler, uanset hvor meget jeg overglor det her stengulv.

*

"Amber!?" - "hvad?" jeg vendte mig om og så nu Lucy som var kommet løbende mod mig. "Vil du med ud at shoppe, når du har fået lagt de der bøger ind i skabet?" Jeg nikkede bare. "Skal vi så ikke se den der gyser? hvad var det nu den hed... Nårh ja The ring?" Jeg kiggede på hende, og stoppede med at gå, så hun automatisk selv stoppede, så vi nu stod i midten på gangen.

Mens folk strømmede forbi, og Lucy stadig stod og snakkede fulgte jeg ikke rigtig med. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu var Justin. Også selvom jeg ønskede det ikke var, var han den eneste jeg tænkte på lige nu.

**Tidligere idag**

"Slog du hovedet meget, siden du bare står og stirre?" gik det op for mig at jeg bare stod og stirrede. Sjovt nok. Jeg smilte men prøvede lidt at skjule det fra Justin ved at kigge ned i gulvet.

Dog så han det stadig fordi vi stod foran et spejl, så det er ligesom lidt svært at skjule for ham at jeg smiler, uanset hvor meget jeg overglor det her stengulv.

Han grinte svagt og hæst. Næsten helt lydløst. Inden han lagde sit hovedet på min skulder, og lod hans hænder glide fra mine hofter op på min mave. Jeg smilede svagt. Efter vi havde stået sådan lidt, vendte jeg mig rundt, så hans hænder automatisk gled ned på min røv. Mere nåede jeg ikke at opfatte før han pressede sine læber mod mine.

Sommerfuglene gik amok i maven på mig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Lucy, som ville blive vildt jaloux hvis hun vidste hvilket forhold mig og Justin havde.

Den eneste grund til at hun ikke vidste det, var faktisk fordi at jeg selv var i tvivl. Jeg vidste ikke hvad vi havde. Helt seriøst kunne vi ligeså godt være bollevenner som kærester.

Jeg kom vidst til at udvikle kysset til et snav. ups. *Blink Blink* Men jeg kunne virkelig ikke lade vær´. Det føltes bare så rigtigt, med hans greb om min røv/hofter..

**Nu**

"Filmen starter 22:00, glem det nu ikke!" Hun gav mig et luftkys på kinden, inden hun drejede rundt og smuttede, hun nåede dog ikke så langt fordi jeg tog fat om hendes håndled. "Klokken hvad mødes vi?" Hun kiggede på mig med et lille smil. "Jeg står, stadigvæk kl. 15:00 ude ved min bil og venter på dig." Jeg smillede tilbage, kiggede ned i jorden, for nu igen at føre mit blik op til hendes øjne. "Okay, møs, møs." og nu var det min tur til at vende om på hælene og gå.

Dog tog jeg kun 3 skridt inden jeg vendte om igen.

Jeg havde gået den forkerte vej. Pinligt.

"Ikke kommenter!" sagde jeg mens jeg gik videre forbi Lucy som stod og grinte over hvor dum jeg var. "Nejnej, ses! Husk kl. 15:00!" - "Skal nok" råbte jeg tilbage til hende, hvorefter jeg gik hen mod mit skab, som stod i den anden ende af lokalet.

*Justin's synsvinkel*

Det var lige før at Amber kastede sig ud af døren. Inden hun satte begge fødder ud foran døren tog jeg hende rundt om håndledet og vendte hende rund. ''Skal du ikke sige farvel'' spurgte jeg med et kækt smil på læben. Hun rullede med øjnene og gav mig et kys på kinden. ''Tilfreds''?! svarede hun mens hun fortsatte ud mod bilen.. Jeg kiggede på mit ur. klokken var 15:07. Så passede det bedre. Jeg satte mig i sengen og lod musikken spille i mine øre, indtil en sms tikkede ind fra Ryan. Er hun gået? Stod der. 

Jeg orkede ikke at svare nu. så jeg lod bare som om at jeg ikke havde fået besked.

10 minutter senere tikkede endnu en besked ind fra Ryan; Hey bro? er du der?

Jeg svarede på hans besked, dog kun med et kort svar. 'Ja hun er gået'

'Fedt skal jeg komme over med nogle piger' stod der i den næste besked.
Jeg lod mine fingre køre over tasterne og lade en besked svare; Nej, Kan vi måske gøre det anden dag? Er ret træt..

Efter 5 minutter kom der en besked fra Ryan- Er du okay bro?
Ja, Jeg har det fint. svarede jeg og lagde mobilen fra mig.

Endnu en besked tikkede. Jeg gad næsten ikke kigge, for det var sikkert Ryan der bare havde skrevet ok. Så jeg lod min telefon liggende nede for enden af sengen. 

Da jeg senere ville tjekke klokken, tog jeg min mobil. og opdagede en besked fra Amber; Justin!!!

Hun havde også ringet 3 gange. Jeg prøvede at ringe tilbage men hun tog den ik. Jeg skrev en besked til Ryan om han havde hørt noget? Men han svarede at det havde han ikke.

Jeg tænkte han hun nok ville ringe igen hvis det var noget vigtigt.

 

_______________________________________________________________

Håber i kunne lide kapitlet. Undskyld 1000 gange for den lange ventetid. Vi skriver så meget vi kan. men da det nu er sommerferie håber jeg at i forstår at vi også vil slappe lidt af. Men vi vil stadig komme til at skrive. :) husk at like og kommenter gerne:) 
xoxo

(undskyld for stavefejl)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...