Me and mr right!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2014
  • Opdateret: 10 jun. 2014
  • Status: Igang


Alison bor med sin mor, far og 4 årige lillebror. Alisons mor er gravid igen, og Alison føler sig overset, men det har hun følt længe. Hendes far begynder at komme mindre og mindre hjem, og Alison mistænker ham for at have en affærer. hele hendes liv er noget lort men heldigvis har hun sin Mr. Right ❤️

Læs om Alisons specielle liv, i me and Mr Right.

Jeg tror dette bliver en lang historie, bare så i ved det!

-Idax5235 ❤️��

0Likes
0Kommentarer
220Visninger

1. kapitel 1

Jeg gik over havegangen, mine høje støvler sagde *klik klik klik* jeg glædede mig til at kom ind og slappe af. Jeg satte nøglen i låsen og låste mig ind, jeg trådte ind i entréen, trak nøglen ud, og lukkede døren. Jeg åbnede døren ind til køkkenet, "Hallo?" Kaldte jeg. Ingen svarede. Jeg kiggede rundt og opdagede en seddel på køkkenbordet, jeg satte min taske og gik derhen. På seddelen stod der: Hej Allimus, du bliver nød til at hente Sebastian, i børnehaven, da far og jeg skal arbejde sent der ligger penge til mad på bordet, kys mor. Jeg sukkede sådan var det tit, min mor og far var advokater og havde tit travlt og måtte arbejde længe. Jeg skulle normalt ikke selv lave mad, for til middagstid var de normalt hjemme. Jeg tog min taske og mine nøgler, låste og gik ud til bilen, og kørte over til børnehaven.

Da jeg kom blev Sebastian vildt glad, "Alli, Alli!" Sagde han og løb hen og omfavnede mig, den lille fyr smeltede mit hjerte. Jeg tog ham op på hoften, "Hej Basse!" Sagde jeg og trykkede min næse mod hans, han grinede. Vi gik ind og hentede hans ting, og krydsede ham ud, vi vinkede farvel til pædagogerne, og gik ud til bilen. Jeg tog Sebastians ting om bag i, og tog ham op og satte ham ind i børnestolen. "Vi skal ud og handle, mus" sagde jeg og kiggede på ham i bakspejlet, hvor han nikkede og smilede, jeg smilede igen og bakkede så. i mellem tiden begyndte Sebastian at snakke om sin dag i børnehaven.

Vi parkerede ude foran supermarkedet. Jeg steg ud, og gik hen og tog Sebastian ud, og tog ham i hånden. Jeg smækkede døren efter ham og låste. Vi gik hen mod indkøbs vognene og snakkede lidt videre, han havde haft en lang dag, og jeg skulle jo have alle detaljerne med. Vi fandt en vogn og jeg spurgte "Vil du op og sidde, eller vil du gå ved siden af mig?" "Ved siden af!" Sagde han bestemt. "Okay men så skal du altså blive sammen med mig hele tiden!" Sagde jeg også bestemt. "Ja!" "Og ikke gå nogen steder!" Sagde jeg endnu mere bestemt. "Okay!" "Godt så! Så kom stump" og så gik vi ind.

Vi skulle forbi en masse ting på vej hen mod mad varerne. Først en masse kvinde ting, derefter mandeting derefter børne ting, og så få ting til bolig, det er et meget stort center. Jeg stoppede selfølgelig lige ved kvinde tingene, da der var udsalg på nogle Essie neglelaker. Jeg fandt lige den jeg har ønsket mig vildt længe så den måtte jeg jo købe. "Nå Basse, hvad skal vi lave at spise?" Spurgte jeg med ryggen til, og da der ikke kom et svar vendte jeg mig undrende om. "Crap!" Sagde jeg panisk, da jeg opdagede han var væk! "Hvor plejer små børn at være i et supermarked?" Spurgte jeg mig selv. "Legetøjsafdelingen!" Jeg gik med raske skridt mod legetøjsafdelingen. "Fuck!" Sagde jeg endnu mere panisk han var der ikke! Supermarked var enormt! Han kunne jo være hvor som helst. "Ali, Ali!" Råbte en lille sød stemme, og jeg vendte mig om. Det var Sebastian, og en sur kvinde gik med ham, og hun havde hårdt fat om hans arm. Sebastian så ikke særlig glad ud ved sitationen. Kvinden spurgte skarpt "Er han med dig?" "Ja" "Så tá at holde bedere øje med ungen! Vi kan ikke have møg unger rendene rundt i hele butikken!" Sagde hun og skubbede ham fra sig, og kiggede misbilligene på os og gik så. Jeg kiggede bare overraskede efter hende, da nogen pludselig rev i min trøje, jeg kiggede ned i et par store blå øjne. "Sebastian!" Sagde jeg glad, jeg havde glemt ham lidt igen... Ups. Men nu lagde jeg mig ned på knæ til han og trak ham indtil mig "Det må du altså aldrig gøre igen! Du lovede jo at blive!" "Ja men de havde fået nyt lego!" Sagde han og smillede. Jeg rullede øjne af ham og smillede. "Du må vist heller komme op i vognen!" Sagde jeg og løftede ham op, og satte ham på plads, derefter fortsatte vi ned mod madvarerne.

"Nå hvad synes du så vi skal lave til aftensmad, Mester?" Spurgte jeg. "Pasta med kødsovs!" Råbte han og løftede armene op over hovedet. "Shh.." Tyssede jeg men jeg kunne ikke lade være at smile. "Okay så bliver det pasta med kødsovs" "JAAAARR!" Råbte han og armene kom op over hovedet igen.

Vi havde fundet tingene og stod nu i køen. Jeg løftede Sebastian ned, og begyndte at ligge tingene op på båndet. Pludselig løb Sebastian, "Nej! Sebastian! Kom tilbage! Jeg kiggede efter ham jeg kunne jo ikke bare smutte fra varerne. En eller anden greb fat i hans arm, det var en gude hot fyr! Han tog blidt fat i hans hånd og sagde, "hov, jeg tror der er en der savner dig." I mens kiggede han flirtende på mig. Han gik over mod mig med Sebastian i hånden. "Du kan da ikke rende fra din smukke søster!" Sagde han og blinkede, til mig. "Hovsa" sagde Sebastian, skyldbevist. Jeg smillede til den fremmede fyr, "Tak! Han høre slet ikke efter Idag!" "Det var så lidt, jeg hedder Tom" sagde han og rakte hånden "Allison" sagde jeg og tog hånden i min. "Jeg håber vi mødes igen Allison." Og så gav han mig et kram. Jeg var vildt overrasket, over at få et bjørnekram af en fremmede, men friskt nok altså. "Det bliver, 15 dollars, tak!" Sagde en høj stemme, "Hvad?, når ja værsgo" jeg trak 15 dollars op af min pung og gav den skide sur dame dem. Jeg tog Sebastian, og alle varerne op i vognen, og gik ud på parkeringspladsen. "Alli, jeg vil hjem!" Brokkede Sebastian sig. "Ja, ja vi er jo på vej!"

Jeg parkerede ude foran huset, steg ud, tog så Sebastian ud. Han skulle til at løbe over mod huset men jeg råbte strengt: "Du skal tage dine ting, og du har bare at høre efter den her gang!" Han traskede tilbage, og tog sin lille taske, og gik så mod døren igen. Jeg tog resten, og smækkede og låste. Jeg gik over og låste hoveddøren op, og vi gik ind. "Tøm lige din taske!" Råbte jeg "Okay, Alli!"

Jeg gik ud i køkkenet og lavede, pasta med kødsovs. 30 minutter senere var det klar, jeg skyndte mig at dække bord og kaldte: "Der er mad, Basse!" Han kom styrtende, og satte sig op på sin trip trap stol. "Du bliver nok nød til at have hagesmæk på" sagde jeg. "Nej, jeg er ikke en baby!" "Ej, men du grisser virkelig, med den kødsovs, og det jo din ny bluse" "JEG VIL IK!" "Bare ærgerligt!" Sagde jeg, og hentede hagesmækken. Jeg kan godt lyde lidt streng, men knægten, skal lære at han ikke altid kan få sin vilje! "NEJ!" Han rykkede med hele kroppen så jeg ikke kunne give ham den på. "Du skal stoppe, og det skal du nu!" "NEJ" skreg han vildt højt. Han plejer ikke være så forfærdelig, og lige nu satte han mit pis i kog. "Det der gider jeg ikke se på, så kan du gå op på dit værelse" sagde jeg. "Du dum Alli!" "Det var det så kan du godt gå! NU!" Han skubbede sin stol ud, og begyndte at snøfte, og så sur samtidig. Han forsvandt oven på, og jeg råbte efter ham "Du kan komme ned og spise når du er klar til at sige undskyld!" Også spiste jeg videre selv i tavshed. 10 minutter senere kom han lidt ned af trappen, med tårer ned af kinderne og hikstede et undskyld. Og jeg tror han mente det og han havde haft en hård dag. Så jeg gik hen og bar ham op, og trøstede.

Klokken var blevet halv otte og Sebastian sad nede hos mig, i nattøj, og gabte højlydt op til flere gange. "Det vist sengetid" sagde jeg og strøg ham over det korte lyse hår. "Jeg er overhovedet ikke træt!" Prøvede han men det virkede ikke så overbevisende da et gab afbrød ham. "Kom!" Sagde jeg blidt og løftede ham op og bar ham ovenpå.

Jeg havde børstet hans tænder, læst historie og puttede ham. Jeg havde lavede alle mine lektier og sad og så How i met your mother. Klokken var ni da mine forældre kom hjem. "Hej Allimus!" Sagde min mor og kyssede mig på håret. "Hej" sagde jeg og smillede træt. "Har knægten hørt efter?" Spurgte min far "sådan nogenlunde" "hvad skal det sige!" Sagde min mor bekymret "Han stak af to gange i superstore" "Alli, Hvordan kunne du lade det ske, vi troede du var ansvarlig nok til at passe ham, og at vi ikke behøvede endnu en babysitter!" Sagde min mor foravet. Det irreterede mig helt vildt, det er mig der skal passe på hendes barn, hun gør det aldrig selv, og så er det fandme ikke godt nok. "Det er da overhovedet ikke noget stort, børn forsvinder altid i supermarkeder, og sjovt nok kommer de altid igen!" Sagde jeg irrertert "Han kunne slået sig og alt mugeligt, jeg troede du var stor nok til at passe din bror men jeg tror jeg tog fejl!" Svarede hun. Det var på ingen måde i orden jeg gad ikke se på hendes fjæs. "Jeg tror jeg går i seng!" Sagde jeg surt og rejste mig. "Ej Allison, vi bliver nød til at tale om det her!" Sagde hun. "Det tror jeg ikke vi gør!" Sagde jeg surt og trampede ovenpå, jeg hørte min mor sige "Så støt mig dog lidt, Charlie!" "Det da for dumt at skælde hende ud, du har mistede Allison i et supermarked mange gange det normalt!" Og et skænderi startede dernede.

Dette var et lille indblik i hendes hverdags liv, hvis i synes det er for langtrukkent vil jeg selfølgelig forkorte det næste lidt.

-Idax5235

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...