Alex potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg er potter ... Alex potter. Sønnesøn af Harry Potter, den store troldmand. Mudderblod og fusere er under min værdighed! Jeg er fuldblodstroldmand, jeg vil ankomme til Hogwarts, jeg vil blive placeret i Gryffindor - selfølgelig, jeg er modig og tapper. Jeg vil ...

Da Alex Potter ankommer til Hogwarts er han sikker på at han ved hvad der venter ham. Harry er hans morfar og Alex er vandt til at blive beundret af alle! Men er fordelingshatten enig? Fortjener Alex virkelig at blive beundret som han gør? Er Gryffindor overhovedet det rigtige sted for ham?

16Likes
33Kommentarer
1177Visninger
AA

1. 1. Afsted

Jeg stod på perronen og kiggede mig omkring. Røg og damp bølgede ud af skorstenene på det gammeldags røde lokomotiv der lige var ankommet. Forest på lokomotivet var der fastgjort et sort skilt hvor der med snirklede guldbogstaver stod: Hogwarts-Ekspressen. Ugler tudede til hinanden og katte fes rundt mellem ben og kufferter. Der var noget nær et sandt kaos på perron 9 3/4! De fleste havde deres forældre med og jeg fortrød næsten at jeg havde bedt mine blive hjemme. De 10 minutter jeg havde stået og ventet på toget føltes som timer. Min kat, Shadow stak hovedet op af kufferten og missede med øjnene. Hun så træt ud og hendes sorte pels der normalt var glat som silke var uglet og rodet. 

"Hej med dig!" Hviskede jeg lavt til den lille kat. Shadow spærrede munden op i et rigtigt katte-gab, mjavede svagt til mig og dykkede ned i min kuffert igen. jeg hankede op i mine ting og trådte ind i hogwarts-ekspressen. Jeg gik gennem det lange tog. Der var fyldt alle vegne. Hver gang jeg trådte ind i en vogn hørte jeg stemmer der hviskede. Hviskede om mig, Alex Potter. Hviskede om min morfar, Harry potter. Og sidst men ikke mindst hviskede de om hvor meget vi lignede hinanden. Jeg hørte tit folk sige den slags ting.

-"er han virkelig din morfar?"

-"er du Alex potter?"

-"det må være fantastisk at møde ham!"

Harry plejede at sige at man aldrig vender sig til det. Det passede ikke. Jeg var vandt til det ... Og jeg kunne lide det. Jeg elskede den stjernestatus jeg havde fået af at være i familie med Harry. Der var dog også ulemper ved det. Folk troede altid at jeg var ligeglad med det blod der flød i forskellige magikeres åre. Det var jeg ikke. Mudderblod ... Mine forældre brød sig ikke om ordet, de fortalte mig igen og igen at det var forkert at omtale mugglerfødte på den måde, men jeg syntes nu det passede glimrende. Beskidt blod ... Ikke som mit. Mit blod var rent, jeg var en ægte magiker! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...