Surrender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Året 2016 har mange ting ændret sig. Mændene har igen magten over alle kvinder eller..
Grace Hunter og Savannah Hunter, som de eneste tvillinger i byen, bukker ikke under får mændene. De har andre ting at tage sig til. Deres syge mor der ligger for dødens dør og deres alvorlig syge lillebror. Deres dage kan hurtigt gå med at skjule sig og passe deres familie. Men hvad sker der hvis de to 17 årige bliver opdaget og nok aldrig vender hjem igen?

168Likes
222Kommentarer
39824Visninger
AA

5. 4

Kapitel 4 - Surrender

Savannah's POV.

Louis lå ovenpå mig og kyssede min hals med små blide kys. Jeg kunne ikke lide at han kunne gøre alt dette og at han ikke kunne blive anholdt.

Hans kys nærmede sig min mund og jeg fik nok. Jeg begyndte straks at vride mig under ham, mens jeg rykkede mit hoved fra side til side. I dette rædselsfulde øjeblik, troede jeg, at mit liv var officielt slut. 

"Savannah stop." Befalede han men jeg adlød ikke. Han tog fat i mit hoved med hans hænder, så hans albuer kun holdt ham oppe. Han pressede sine læber mod mine og lavede hårde bevægelser med munden. 

"Louis.. Stop." Sagde jeg bedende mellem hans grove kys.

"Mr. Tomlinson." Rettede han og trak sig væk. Jeg kiggede på hans røde puffede læber og op i hans øjne. De var halvmørke af lyst, hvilket gjorde mig bange.

"Der er morgenmad!" Råbte nogle et sted i huset. Louis kiggede irriteret hen mod døren og vendte så hovedet over mod mig. Han tog fat i min overarm, som var øm efter igår og trak mig derefter ud af værelset.

"Savannah!" Råbte Grace, da hun så sig over skulderen og så mig. Vi løb mod hinanden og ud af Harry og Louis' greb. Vi slog armene stramt om hinanden og lagde vores hoveder i hinandens nakker.

"Ja kom nu piger, vi skal spise. Tjep tjep." Kommanderede Louis, som skubbede os videre hen af gangen. Vi gik hånd i hånd ind til en kæmpe spisesal, hvor de andre allerede sad.

"I sætter jer imellem Liam og jeg." Sagde Louis og han tog fat i os begge. Han satte os ned på to stole, Grace sad ved Liam som kiggede skummel på hende og jeg sad selvfølgelig ved Louis.

"Lad vær med at stirre på mig, tak." Sagde Grace irriteret og jeg slog hende med min albue. De andre grinte blidt og begyndte at tage af morgenmaden.

"Spis." Sagde Louis. Jeg tog rystende en bolle fra brødkurven og gav den videre til Grace. Hun tog kurven men sendte den videre, uden at tage noget.

"Grace, du skal tage noget." Sagde Liam som lagde en bolle på hendes tallerken, men hun rørte den ikke. Hun så ned på den, men gjorde intet. Things are going to go down! 

Grace's POV.

"Grace, tag noget. Nu." Sagde Harry advarende fra den anden side af bordet. Jeg kiggede på ham bag den tot hår, som var faldet ned foran mig.

"Nej." Sagde jeg stift.

"Grace nu eller jeg gør dét en gang til." Truede Harry og mine øjne var udspillede, i samme sekund.

"Hvad snakker i om?" Spurgte Savannah som kiggede imellem Harry og jeg. Harry's øjne kneb sig lidt mere sammen, søgende efter om jeg turde sige dét.

"Han rørte mig." Sagde jeg med sammenbidte tænder. Savannah's øjne røg hurtigt over på Harry og hun gav ham et dræberblik, hvilket aldrig var et godt tegn.

"Ahvad gjorde du!" Råbte hun pludselig højt og rejste sig op, så stolen bag hende væltede med et brag. Hun vidste hvordan jeg havde det med at folk rørte mig, efter dét skete, den aften..

"Nej please!" Græd jeg da han gik tættere på mig, med sit bælte i hånden. Jeg kravlede tilbage, indtil jeg ramte væggen med min ryg, så jeg var fanget. "Nå nu du ik så modig længere, hva?" Sagde han og slog mig med bæltet. Jeg rystede gentagende på hovedet, i håb om dette var en drøm. Men nej, da jeg åbnede mine øjne igen så jeg ham. "Lad mig være, jeg har intet gjort!" Græd jeg og prøvede at løbe væk fra ham. Han nåede at tage fat i mig og han svang mig ind i hans bryst. Han trak mig hen mod sengen og smed mig derned, inden han let hoverede over mig. Mine røde og puffede øjne fra vid og sans, mødte hans krystal grønne øjne.

Den aften blev jeg voldtaget. Jeg glemmer aldrig den nat, hvor han tog min uskyld, det fineste en pige har. Den samme aften løb jeg skrigende hjem og græd i flere dage. I fars, mors og Savannah's arme mens Timmie ikke fattede en brik af alt det der skete. Det var snart 2 år siden..

Jeg blev revet ud af min trance, da Savannah's skærende skrig fyldte spisesalen. Jeg kiggede op fra mit skød, hvor en masse tåre var landet og så hende på toppen af Harry.

"Savannah stop og det er lige nu!" Råbte Louis af hende, mens de prøvede alle at få hende ned af Harry. Hun rev fast i hans hår, så han skar en grimasse, men han fik hurtigt føringen igen.

"Jeg rørte hende kun." hvæsede han og smed Savannah ned fra sig, så hun landede på jorden med et bump. Savannah rømmede sig, og kiggede hurtigt op på Harry igen.

"Du gjorde mere end det!" råbte hun og var på vej op, da Harry sparkede hende i maven. Jeg rejste mig op, for at løbe hen til dem og skubbede Harry i ryggen, så han røg fremover.

"Hey hey, nu skal du ikke begynde." Sagde den irske mand og tog fat i mig. Jeg prøvede at vride mig ud af ham, men forgæves. Jeg stoppede mine bevægelser og kiggede ned på Savannah der rømmede sig stadig.

"Slip os fri, idioter!" Vrissede hun og tog sig til maven. Louis sukkede og trak hende op at stå, men da hun røg nedad igen, løftede han hende op over skulderen.

"Harry og Zayn, i tager jer af Grace, mens jeg tager Savannah. Niall og Liam, i kan rydde op efter dette rod." Sagde Louis og alle nikkede. Den sorthårede dreng -jeg antager som Zayn- kom over og tog fat i mig.

"Harry, mit værelse." Sagde han kort og begyndte at trække mig væk. Jeg kiggede mig over skulderen og mødte Harry's grønne øjne. Han blinkede og jeg rullede øjne.

 

- x -

 

Før jeg ved af det, er jeg inde i et helt andet værelse. Der er spraypaint malerier på væggene og tegninger hist og her. En stor dobbeltseng i midten af rummet, der havde sort betræk.

"H-hvad skal vi?" Spurgte jeg usikkert. Han tyssede med en finger foran min mund og trak os baglæns mod sengen. Jeg skulle lige til at protestere, da jeg mærkede hans fyldige læber mod mine.

Det kom som et chok for mig, at hans læber var så bløde. Jeg lod mig rive med i få sekunder, inden der kom et opmærksomhedskrævende host fra døren.

"Du vil kysse ham, men ikke mig." Sagde han med øjenbrynene helt op i panden. Jeg trak på skuldrene og kiggede på Zayn, der smilte kækt.

"Hvad vil i med mig?" Spurgte jeg for at skifte emne. Zayn og Harry gav hinanden et blik jeg ikke brød mig om, og pludselig var de begge på mig.

De kyssede mig på halsen og munden, mens de skubbede mig hen over mod sengen. Den eneste jeg tillod mod mine læber er Zayn, men Harry prøvede, rystede jeg hovedet.

"Stop.." Mumlede jeg og prøvede at få dem væk fra mig. De skubbede mig ned i madrassen og lagde sig begge halvt over mig. Panikken steg i mig og jeg begyndte at ryste forfærdeligt meget.

"Fryser du? For vi kan sagtens varme dig." Sagde Zayn kækt og han bryder helt sine kys. Jeg rystede på hovedet og prøvede at skubbe dem væk.

"Stop med at skubbe, du har alligevel intet valgt." Sagde Harry muggent og mine arme blev presset ned. De tog deres anden hånd og skubbede den ind under min natkjole. De nussede stille min mave, mens jeg mærkede deres kys på min hals, som helt sikkert bliver til sugemærker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...