Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
312502Visninger
AA

36. Suite Life

"Who cares if we're crazy, we gotta be crazy

 I know that you're crazy, so let's be crazy"

Hunter Hayes - Crazy

 

“Ana, vågn op! Ana, vågn op!” Lød det hviskende, mens der blev rusket i mig. Jeg gned mig i øjnene, mens jeg vendte mig søvnigt i sofaen.

”Ana!” Lød det hviskende igen, mens der blev rusket i min skulder. Jeg satte mig op, mens jeg langsomt vågnede.

”Hvor brænder det?” Spurgte jeg, men blev mødt af et grin.

”Ingen steder, kom nu op. Vi skal af sted!” Jeg kiggede til siden, så mine øjne straks faldt på Niall, der sad på hug foran sofaen, som jeg på et eller andet tidspunkt havde lagt mig til at sove på, for nogle få timer siden.

”Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg og tog i mod den trøje han rakte til mig. Han svarede ikke, men blinkede bare. Jeg kiggede rundt for at se, om flere havde ventet på, at jeg skulle vågne. Men alle sov?

”Er det kun os to?” Spurgte jeg, da vi sneg os mellem alle de sovende mennesker. Niall nikkede, mens hans hånd var rakt bagud til mig, for at jeg kunne tage fat om den.

”Hvor tager du mig hen?” Spurgte jeg og sneg mig forbi dem, der havde valgt at sove op af trapperne i gangen. Niall grinede kort, inden han sagde:

”Jeg tager dig med på eventyr.” Jeg mærkede hurtigt spændingen boble op i mig. Vi trådte ud af døren, inden Niall vendte sig om mod mig.

”Nå, miss Edwards, er du klar til dit livs bedste eventyr?” Spurgte han.

”Det kommer an på hvor vi skal hen?” Sagde jeg, så han blinkede til mig igen.

”Hver ting til sin tid, smukke.” Sagde han, mens han gik ned mod bilen og jeg fulgte med. Vi steg ind og Niall startede den hurtigt, så vi straks begyndte at køre.

”Hvad er klokken egentlig?” Spurgte jeg. Han smilede let.

”Halv otte.” Jeg kiggede chokeret på ham.

”Du er tosset.” Sagde jeg. Han rystede på hovedet.

”Nogle kalder mig sindssyg, men tosset går nok.” Sagde han, så jeg grinede af ham, og satte mig tilbage i sædet og lod ham føre mig der hen, hvor han nu syntes vi skulle hen.

 

”Er vi der ikke snart?!” Vrissede jeg utålmodigt, da vi havde kørt i det, der lignede tre kvarter. Hvilket var meget i forhold til, at jeg hadede lange bilture. Niall grinede.

”Om ganske få sekunder.” Sagde han og drejede mod højre af en afkørsel, så vi kom til en parkeringsplads og jeg straks tabte mæglet, da jeg så, hvad parkeringspladsen hørte til. Vi kørte hen til indgangen til en kolossal høj bygning, som lignede et ekstravagant hotel. Han standsede bilen og steg ud, for at gå om og lukke mig ud og række sin arm ud til mig. Jeg kunne nærmest ikke holde op med at måbe, mens jeg krogede min arm sammen med hans. Vi gik indenfor og selve velkomsthallen gav mig et indtryk af, at vi slet ikke hørte til her. Prisklassen var i hvert fald højere end hvad min families indkomst var på…  garanteret årligt!

”Niall, har vi penge til det her? Jeg har maks 13 Pund i min pung og det er endda meget for mig!” Pointerede jeg hurtigt. Han tyssede bare på mig, mens vi gik over til lobbyen, hvor gæsterne tjekkede ind. En herre i flot jakkesæt stod bag disken og smilede stort, da vi gik hen til ham.

”Godmorgen. Hvad kan jeg hjælpe jer med?” Spurgte han.

”Jo, ser du. Jeg har booket et værelse i et af de store suiter til min veninde og jeg her.” Sagde han og pegede på mig. Herren smilede stort til mig, inden han henvendte sig til Niall igen.

”Hvad er navnet, sir?

”Jerry McFly. Jeg tjekkede ind i går.” Sagde han. Herren smilede stort og trak så en nøgle ud fra et kæmpe glasskab bag ham, som indeholdt nærmest flere hundrede nøgler.

”Niall, hvad laver du?!” Hviskede jeg chokeret til ham.

”Jeg har styr på det, baby.” Sagde han og tog min hånd i sin.

”Ja, det må være den her.” Sagde herren og rakte nøglen til os. Niall tog den hurtigt, men rynkede så på sine øjenbryn.

”Det her er nøglen til et venstrefløjsværelse. Jeg syntes jeg bad om et højrefløjsværelse.” Sagde han og rakte nøglen tilbage til herren, så han kiggede forvirret på Niall.

”Det tjekker jeg, sir.” Sagde han og gik hen til en dør ved siden af glasskabet og forsvandt.

”Hold udkig, baby.” Sagde Niall hurtigt, inden hoppede over disken i én bevægelse.

”Niall!” Vrissede jeg hurtigt. Han blinkede bare, inden han snuppede en nøgle fra skabet og hoppede over disken igen.

”Kom!” Sagde han og tog vores tasker og min hånd og i et lidt luntende tempo løb over til den store elevator midt i velkomsthallen.

”Hvad fanden laver du?” Sagde jeg, da vi kom ind i elevatoren.

”Jeg lever.” Sagde han og trykkede på knappen til den øverste etage. Jeg håbede for alt i hele verden, at det her ikke ville ende kaotisk. Vi nåede ind i elevatoren og den lukkede i, lige i det at herren fra lobbyen kom ud og kiggede forvirret rundt. Elevatoren kørte op ad, samtidig med at mit hjerte bankede livskt i brystet på mig. Vi nåede toppen og jeg trak nærmest vejret gispende ind, da synet af etagen mødte os. Tapet med bronzeblomster, gulv dækket med en rød løber-lignende tæppe, store blomsterbuketter og billeder med rammer af guld.

”Hold nu kæft!” Måbede jeg, mens Niall kiggede på vores stjålne nøgle og vi gik rundt for at finde suiten. Dog stoppede han hurtigt op ved en dør, hvor han så satte nøglen i og den gik op. Han lod mig komme ind først og jeg måtte nærmest nive mig selv i armen for ikke at gispe målløst. Suiten var noget af det vildeste, jeg længe havde set. En dobbeltseng med flot sengegavl, vægge med flot tapet, et kæmpe badeværelse med marmortoilet og håndvask og bad, et fladskærmstv, der dukkede op bag et kæmpe maleri, når man trykkede på en knap og en minibar med nærmest alt hvad hjertet kunne begære.

”Jeg tror dit sprog ikke helt passer ind sådan et sted som det her, desværre.” Sagde Niall grinende bag mig. Jeg gik over til en grå dør og tænkte at det nok bare var et rengøringsskab, men da jeg så åbnede den, mødte det herligste syn mig.

”Hold da kæft!” Grinede jeg og kiggede måbende på den private swimmingpool. Niall grinede hurtigt og rystede på hovedet af mig. Jeg løb hurtigt over til den kæmpe store dobbeltseng og hoppede op på den, for at hoppe på den store bløde madras.

”Hvad laver du?” Grinede Niall.

”Jeg lever!” Hvinede jeg, så han kiggede kort på mig, inden han selv løb over og hoppede op på dobbeltsengen for at hoppe sammen med mig. Jeg grinede højt og kunne mærke, at det her var det bedste jeg nogensinde havde oplevet.

Vi satte højt musik på, fra en af musikkanalerne, så vi hoppede rundt i suiten og sang og dansede. Det glædede mig, at se Niall danse vildt rundt sammen med mig, mens vi sang og grinte. Sammen med Niall, levede jeg det liv jeg altid havde drømt om at leve, men aldrig turde at fuldføre selv. Sammen med Niall var alt godt.

”Hvad laver du?” Grinede Niall, da jeg trak min mobil op fra min lomme og gik ind på kameraet, for at rette den mod ham.

”Tager billeder af dig.” Sagde jeg grinende tilbage, så han rystede på hovedet af mig.

”Du er underlig.” Sagde han, så jeg sank min mobil ned.

”Undskyld.” Sagde jeg og havde nok endnu en gang overtrådt en af hans grænser.

”Det var et kompliment.” Sagde han hurtigt, så jeg kiggede op på ham igen og så hvordan han smilede stort. Varmen spredte sig i mine kinder, så jeg kiggede væk, for at han ikke skulle se, at jeg rødmede.

”Du’ sød nok, Anastacia.” Sagde han, så jeg kiggede genert op på ham og han begyndte at gå over mod mig.

”Også når du rødmer.” Sagde han og lagde sin hånd på min kind, så varmen straks spredte sig i hele mit ansigt. Vi kiggede kort på hinanden, inden han lænede sit hoved ned mod mit. Dog nåede jeg at trække mig væk.

”Kom.” Sagde jeg, så han kiggede forvirret på mig. Jeg trak i ham.

”Hvad skal vi?” Spurgte han, mens jeg trak ham over til døren, der førte ind til swimmingpoolen.

”Du skal bare lige se noget for mig.” Sagde jeg snedigt og trak ham hen til kanten af poolen.

”Prøv at se.” Sagde jeg og pegede ned, så han med en alt for stor tiltro til mig, let bukkede sig ud over kanten, for at kiggede ned i vandet.

”Jeg kan altså ikke se noget..” Mere nåede han ikke at sige, før jeg med et hurtigt grin skubbede ham, så han røg ud over kanten. Desværre gik planen ikke efter mit hoved, og jeg måtte udbryde et højt skrig, da han hurtigt greb fat i mig, så det forsagede at vi begge røg ned i poolen med et kæmpe plask. Vi nåede hurtigt op til overfladen og Niall prustede straks vand ud.

”Du er skør!” Udbrød jeg og plaskede vand over på ham. Han plaskede tilbage igen.

”Ikke lige så skør som dig.” Grinede han.

”Du er vist den skøreste af os.” Sagde jeg hurtigt. Han kiggede tænkende på mig.

”Kun fordi jeg er skrupskør med dig.” Jeg mærkede rødmen ramme mine kinder. Heldigvis var der vand, jeg kunne flygte i. Jeg dykkede og svømmede lige ud, dog nåede Niall at gribe fat i mig, så han hev mig op til overfladen igen og svingede rundt med mig, så jeg grinede højt og magien smeltede mit hjerte.

 

”Så spis dog de fandens skorper!” Beklagede han sig endnu en gang og kiggede opgivende på alle de uspiste pizzaskorper i min bakke.

”Du kan da være ligeglad med, hvordan jeg spiser min pizza!” Beklagede jeg selv tilbage, men kunne heller ikke lade vær med at grine. Han sukkede tungt.

Vi havde været i swimmingpoolen i det der lignede en halvanden time, før vi besluttede os for, at vores drivvåde tøj, muligvis ikke kunne klare mere og ligeså med os selv. Vi var derfor gået op og havde straks tørret os og heldigvis havde vi begge to skiftetøj med. Dog havde Niall kun taget et par jeans på, så han var topløs, og hold da op! Jeg havde godt haft en fornemmelse om, hvordan Niall så ud under tøjet, efter han et par gange var trådt op i et par lidt strammere t-shirt. Jeg havde dog slet ikke regnet med, at han var så flot. Ja, Niall var tynd og spinkel af bygning, så han var heller ikke vildt muskuløs, men markeret var han. Desværre steg varmen mere og mere i mig, af at kigge på hans markerede vaskebræt, brystmusklerne og det kendte ”v”, ved hans buksekant, men jeg fik det bare endnu varmere, da jeg kiggede længere ned.

”Hvordan kan verdens dejligste pige, ikke spise pizzaskorper?!” Spurgte han med et kort grin efterfølgende. Jeg kunne ikke lade vær med at fokusere på hans ordvalg, ”verdens dejligste pige”. Åh gud! Jeg tog hurtigt en tår af den vin, der var i mit glas og lod den trille beroligende ned af min hals. Niall og jeg havde taget alle dynerne ned på gulvet, mens at Niall havde taget vin fra minibaren og bestilt pizza. Det var faktisk ret romantisk, når jeg tænkte over det. Specielt fordi jeg havde fundet lys og lysestager, som jeg havde tændt, samt slukket resten af lyset, så der var en dæmpet belysning. Mine kinder blev varme over tanken, så jeg kiggede op og opdagede, at Niall allerede kiggede på mig.

”Du er cute.” Grinede han og tog en bid af sin sidste pizzaslice. Jeg kiggede hurtigt rundt, for at finde afledning til mine rødmende kinder og følte at jeg havde fundet guldet, da jeg fik øje på Nialls guitartaske.

”Du har din guitar med!” Udbrød jeg spændt. Niall rakte hånden ud efter den, så jeg tog den for ham.

”Noget bestemt damen vil have jeg skal spille?” Spurgte han.

”Bare spil et eller andet.” Han smilede og satte så sine fingre på guitaren og begyndte at spille. Jeg smilede straks, da den fine melodi spillede højt. Der var altid et eller andet specielt ved det, når Niall en sjælden gang spillede noget andet end det rock’n’roll, som han spillede med Zayn og Harry. Det passede på en måde bedre til ham at spille rolige melodier.

”Jeg kan bedst lide, når du spiller sådan der.”

”Nahh, det er ikke så rocket.” Sagde han og lagde guitaren i sit skød. Jeg trak på skuldrene.

”Og? Det behøver det vel ikke være? Jeg synes faktisk, du er bedre til det der, end rock.” Indrømmede jeg, så han lod sit blik blive på mig, mens at han fik et tænkende blik. Jeg kunne mærke varmen stige i mig, inden jeg kiggede på ham.

”Hvorfor kigger du sådan på mig?” Spurgte jeg. Han smilede.

”Du er noget for dig selv, Anastacia.” Sagde han. Jeg smilede lidt, men tav, da han tilføjede:

”Du er den slags person, man skriver sange om.” Mit hjerte bankede ved hans ordvalg. Jeg nægtede, at blive ved med at være genert og rødme, men Niall gjorde det svært.

”Så må du jo skrive en.” Sagde jeg forsigtigt, så han kiggede op på mig, og så smilede stort, inden han fjernede pizzabakkerne foran os, og kravlede over mod mig. Jeg mærkede hurtigt, hvordan jeg holdt vejret, da hans ansigt kom helt tæt på mit, og hans læber så lige ud fra mit øre, hviskede:

”Så inspirer mig.” Vores blikke mødtes i et kort øjeblik, inden jeg tog fat om hans hals og lod vores læber møde hinanden. Niall lagde sig over mig, mens jeg lagde mig tilbage, så kysset udviklede sig.

Det var underligt. Det var som om, at når Niall var tæt på, så var der en ro i mig, jeg ikke havde haft før. Sammen med Niall fandt hele mit sind ro. Så længe jeg var sammen med Niall, følte jeg mig rolig og kun sammen med ham, kunne jeg fungere optimalt. Det var den bedste følelse. Måske også fordi det endelig var den eneste følelse, som jeg ikke ønskede forklaring på, men bare ønskede at føle. Hans hånd sank ned mod min trøje, som han forsigtigt hev op, så jeg gispede.

”Undskyld.” Sagde han hurtigt og stoppede vores kys. Jeg kunne mærke lysten blusse op i mig og jeg kunne se i Nialls øjne, at han også oplevede det samme… der var bare lige et enkelt men.

”Det er okay, men Niall, jeg har..” Vi blev afbrudt, da et højt bank lød ovre fra døren, så Niall og jeg forskrækkede kiggede over mod den, inden en stemme råbte.

”Kom ud nu! Eller vi tilkalder politiet!” Det var herren nede fra lobbyen.

”Fuck!” Bandede Niall og rejste sig fra mig, så vi begge tog vores tasker og smed tingene rundt til hinanden.

”Kom ud nu!” Råbte de ude fra gangen, mens Niall fik sit tøj på og så tog min hånd.

”Løb når jeg siger til, okay?” Sagde han og kiggede på mig. Jeg kiggede panikslagent på ham og nikkede forsigtigt, inden døren blev brækket op.

”Tyve!” Råbte herren fra lobbyen.

”LØB!” Råbte Niall, så vi begge to satte i spurt ud af værelset og forbi mændene, der havde brudt ind.

”Efter dem!” Råbte en af dem, så Niall og jeg spurtede ned af gangen til elevatoren.

”Løb, Ana!” Råbte Niall, mens vores ben spurtede af sted og adrenalinen pumpede i mig. Det var en underlig følelse, skræmmende, men ufattelig berusende. Derfor så jeg også hurtigt, hvordan Niall kiggede forbavset på mig, da jeg udslap et kæmpe grin. Et af det der levende grin, som man ikke selv kunne kontrollere. Og jeg kunne ikke stoppe det ige. Der gik heller ikke længe, før han selv deltog i mit store latterudbrud og vi begge grinede højt. Vi nåede elevatoren og den lukkede i, før de nåede med.

”Du er tosset.” Sagde jeg grinende, da elevatoren tog os den lange vej ned. Han lagde bare sine hænder om livet på mig og trak mig ind til sig.

”Jeg er tosset med dig.” Sagde han, så jeg straks kyssede ham og han så holdt om mine kinder for at holde mig fast. Sommerfuglene virvlede rundt inden i mig og jeg følte mig nærmest lykkelig.

Vi nåede lobbyen, hvor vi straks tog vores ting og løb videre ud i aftenens tusmørke og hen mod bilen, så vi kunne køre væk. Niall og jeg kiggede smilende på hinanden, mens at amorinerne hang i luften og vi godt vidste, at vi et eller andet sted bare var berusede teenagere på ideen om at kærlighed og kun kærlighed, kunne hele vores knuste sjæle.

 

_______________________________________________________________________________________________

#babes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...