Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
313240Visninger
AA

45. A Christmas Carol

"Cause you're cold, and I burn, I guess I'll never learn.

cause I stay another hour or two"

The 1975 - Settle down.

 

Det var som om, at når jeg var hos Niall, så blev det sværere at tage hjem. Det var underligt at jeg blev der så længe ad gangen, men så igen så føltes det bare så naturligt. Min mors chokerede, samt dømmende blik, skulle have været taget en lille smule mere seriøst, da jeg kom hjem for at hente en hel sportstaske med tøj, og jeg lovede hende, at jeg ikke var i gang med at flytte ud. I sær efter, at jeg nu havde befundet mig hos Niall i det, der lignede en uge…

Det fascinerede mig, hvor meget det slet ikke gik mig på, at være så meget omkring ham. Jeg kunne nærmest mærke, hvor gladere jeg blev og oprigtigt følte mig inden i, jo længere tid jeg var sammen med ham. Jeg levede nærmest i en bobbel af lykke.

Derfor var jeg også konstant angst for, at den ville ende.

 

***

 

”Kom nu!” Bad Lilly inderligt, da hun allerede var spurtet ud af bilen.

”Jeg synes aftalen lød, at hvis du kunne forholde dig i ro, så gav jeg kakao. Jeg synes, den kakao forsvinder længere og længere væk.” Sagde Niall, mens han lynede sin store vinterjakke op. Det var underligt hvordan tiden var gået så hurtigt og at vi var omkring en lille uge før jul. Hvilket ville sige, at vi var omkring to uger, fra at være i 2016. Et halvt år gik hurtigt.

”Tror i der falder mere sne?” Spurgte Lilly og trak en bunke nyfalden sne op fra jorden. Denne søndag morgen havde været så rar, fordi hele England var vågnet op til et tykt og flot lag sne.

”Jeg ved det ikke, prinsesse. Vi kan håbe.” Sagde jeg og rakte tunge af Niall, da han endnu en gang grinede af min alt for store hue, som jeg havde taget på. Den faldt ned over mine øjne og jeg måtte cirka hvert andet minut hive den op, for så at vente på, at den faldt ned igen. Han lagde sin arm om mine skuldre, for at trække mig ind til sig og kysse mig på panden.

”Nially, du lovede at vi ville købe et stort juletræ, ikke?” Spurgte Lilly og kiggede bedende op på sin storebror. Niall prustede.

”Et stort træ, har også begrænsninger. For eksempel loftet.” Sagde han. Lilly rystede på hovedet, mens hun kiggede på sine små fodspor fra hendes røde vinterstøvlers såler i sneen.

”Så må det bare gå gennem loftet.” Sagde hun og løb over til den lille biks, som vi var kørt ud af byen til, som var kendt for at sælge flotte grantræer.

”Det er et loft. Ikke muren mellem perron 9 ¾, hvor det lige kan stikke igennem.” Sagde han grinende. Jeg slog ham på brystet.

”Du skal ikke ødelægge hendes drømme!” Han fnyste hurtigt.

”Det lyder som om, det kun er mig, der skal have kakao, åbenbart.” Sagde han, så jeg rystede på hovedet af ham. Dog smilede han bare og trak mig ind til sig, for at kysse mig på næsen, så jeg lagde armene om ham.

”NIALL!” Lød Lillys lille skingre barnestemme højt, lidt længere fremme, så Niall trak sig fra vores kram og gik over mod stemmen. Vi kom hen til Lilly, som stod smilende foran et stort grantræ.

”Jeg har fundet et træ!” Sagde hun og sendte os et kæmpe smil. Niall og jeg kiggede grinende på hinanden, inden Niall gik hen og tog fat i Lilly, for at svinge hende rundt.

”Okay, det der er meget flot, smukke. Men som sagt, så skal det passe ind i stuen, og er vores stue 5 meter høj?” Lilly grinede højt, så en varm følelse spredte sig i min mave. Det var de her små øjeblikke, der gjorde at livet ikke føltes forfærdeligt mere. Det var øjeblikke som disse, hvor jeg følte mig lykkelig.

”Kommer du med, babe?” Spurgte Niall hurtigt, så jeg vågnede op og kiggede frem på, at han havde sin hånd strækket ud til mig. Jeg sendte ham et forsigtigt smil, inden jeg lod min hånd tage fat om hans og han så sendte mig et varmt smil og vi gik videre for at finde årets juletræ.

 

”Skynd dig!” Hissede Lilly, mens at Niall og jeg, et par timer efter, prøvede at slæbe det store juletræ op af trappen til lejligheden. Det var meget lettere sagt end gjort.

”Lilly, jeg kan for satan jo ikke mærke mine ben!” Klagede Niall højt, mens han med et prust kæmpede sig op af de sidste par trappetrin, med bunden af det endelige juletræ i sine hænder. Det havde godt nok taget lidt tid for Lilly at finde det. En time, for at være præcis. Men det var et flot træ. Jeg grinede bare over Nialls anstrengelser. Vi fik os låst ind i lejligheden, hvor Niall tog fat om hele træet, for at tage det ind i stuen og sætte det på gulvet.

Jeg var meget overrasket over, at Niall og Lilly var så traditionstro. Niall havde om morgenen fundet en masse julepynt frem. Jeg havde aldrig forestillet mig Niall som en højtidsperson, men så igen, det kunne jo være han gjorde det for Lilly. Det tænkte jeg i hvert fald, at han gjorde?

”Skal vi pynte juletræ nu?” Spurgte Lilly spændt, efter at have smidt sine ting over det hele, så Niall kiggede opgivende på hende.

”Jeg er nødt til at pakke nogle af tingene ud først, søde. Måske dig og Ana kunne lave noget, mens jeg knokler?” Spurgte han og kiggede spørgende hen på mig.

”Vi kunne bage?” Foreslog jeg.

”Bage hvad?” Spurgte Lilly nysgerrigt, så jeg kunne se, at jeg havde fanget hendes opmærksomhed.

”Hvad med småkager?” Spurgte jeg. Hun kiggede med store øjne på mig.

”Julesmåkager, der ligner stjerner?!” Udbrød hun spændt. Jeg nikkede på hovedet, og så var hun allerede løbet ud i køkkenet.

”Jeg sværger, jeg tror hun snart bedre kan lide dig end mig.” Fnyste Niall hurtigt. Jeg grinede lidt og gav ham et let kys på kinden.

”Du er stadig storebror. Jeg kan bare bage småkager.” Grinede jeg, så han sendte mig et blik med sine varme og dejlige blå øjne. De var begyndt at glimte på sådan en underlig måde.

”Du er fantastisk, ved du det?” Sagde han og nussede min kind. Jeg lænede mig ind og kyssede ham på munden.

”Jeg elsker dig.” Sagde jeg og kiggede så ind i hans øjne. Han sendte mig et skævt smil, og kyssede mig så igen, inden han smilede stort til mig igen.

”Gå nu ud til hende, inden hun ender med at spise rå æg.” Sagde han med et fnys. Jeg prøvede at ignorere tanken om, at jeg havde sagt mine følelser til Niall, men han ikke havde sagt dem tilbage til mig endnu.

”Er du klar, Pumpkin?” Spurgte jeg, mens Lilly selv skubbede en stol hen til køkkenbordet og jeg fandt ingredienser frem.

”Putter vi glasur oven på, når småkagerne er færdige, Ana?” Spurgte Lilly og kiggede op på mig.

”Hvis du gerne vil have, at vi gør det, så kan vi godt.” Sagde jeg og fandt skåle frem.

”Det gjorde jeg altid med mor.” Sagde hun, så jeg stivnede og kiggede ned på hende.

”Kan du godt lide din mor, Lilly?” Spurgte jeg hurtigt og indså, at det nok var første gang jeg havde en rigtigt samtale med Lilly omkring hendes plads i hele hendes og Nialls situation med deres forældre.

”Jeg elsker min mor, men hun bor meget langt væk. Hun har lovet, at jeg snart må komme og bo hos hende.” Sagde hun med et kæmpe smil.

”Vil du gerne bo hos din mor?” Spurgte jeg og hældte de første ingredienser ned i skålen.

”Jeg vil også gerne bo hos Nially. Jeg elsker Niall.” Sagde hun, så jeg blev nærmest helt overrasket over, hvor store ord det lille fire årige barn brugte.

”Kan du huske, hvordan det var, at bo sammen med din mor før?” Spurgte jeg forsigtigt og kiggede ned på hende. Hun trak på skuldrene.

”Jeg kan bedst lide, at bo hos Niall.” Sagde hun.

”Også jeg.” Sagde jeg uden at jeg havde nået at tænke over sætningen først.

”Bor du også her nu?” Spurgte hun og kiggede op på mig. Jeg holdt hurtigt min stemme lidt inde.

”Du må godt bo her for mig.” Sagde hun og hjalp mig med at hælde mel i skålen.

”Det siger Niall også, at du må.” Sagde hun hurtigt. Jeg stivnede.

”Har Niall sagt det?” Spurgte jeg og kiggede på hende. Hun nikkede smilende.

”Så kan i blive gift og blive konge og dronning.” Mit hjerte sprang et slag over, mens at glæden fyldte sig i hver og en af mine celler.

”Skal du så være prinsessen?” Spurgte jeg. Hun kiggede storsmilende op på mig og nikkede.

”Ja! Og så skal vi have pizza og småkager hver dag!” Jeg måtte tage min hånd op til min mund, som støtte, for at jeg ikke skulle skraldgrine ud over det hele.

”Min mor og far er ikke konge og dronning mere.” Sagde Lilly dog, mens at jeg æltede småkagedejen sammen.

”Det ved jeg godt.” Sagde jeg forsigtigt og kiggede efter en respons hos hende.

”Niall synes far er dum… men han vil gerne over og bo hos ham, men far siger at Niall skal have mange penge først.” Fortalte hun, så det overraskede mig helt, hvor åben hun lige pludselig var.

”Kan Niall ikke lide jeres far?” Spurgte jeg.

”Han siger han ikke savner ham. Men de snakker i telefon hele tiden, men Niall bliver altid sur, fordi far lægger røret på. Så bliver Nially ked af det.” Sagde hun, så jeg stoppede mine handlinger.

”Er Niall tit ked af det?” Spurgte jeg. Lilly rystede på hovedet.

”Han var meget før, men ikke mere.” Sagde hun og tog en klump dej, for at rulle den ud, så vi kunne prikke hul i den med de små kageforme, som hun stolt havde fundet frem.

”Er han glad nu?” Hun nikkede.

”Det er fordi du er her, og får solen til at skinne.” Sagde hun, så jeg hurtigt kiggede over mod stuen, men kun så Nialls ryg, mens han ordnede træet.

”Siger Niall det?” Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede ned på den lille pige, der kiggede meget interessant på kagedejen, mens hun lavede den til småkager.

”Jeg spurgte Niall om han elsker mor og far, men så sagde han at det ville jeg ikke kunne forstå. Så spurgte jeg om han elsker mig, og så nikkede han. Og så spurgte jeg, om han elsker dig.” Sagde hun, så jeg stivnede i hele kroppen. Mit hjerte bankede vildt bare ved hendes få uskyldige ord. Og dog var de ikke så uskyldige alligevel, da de indeholdt så meget information og viden, som jeg så desperat længtes at høre mere af.

”Og hvad sagde han så?” Spurgte jeg og kiggede ned på hende.

”Han sagde, at han…”

”For helvede!” Lød det inde fra stuen, så Lilly og jeg hurtigt kiggede der over.

”For fuck sake!” Kom det vrissende fra Niall.

”Hvorfor bander han?” Spurgte Lilly. Jeg tog hendes hånd i min, for at hjælpe hende ned fra stolen, hun havde stillet sig på.

”Måske har han slået sig?” Sagde jeg undrende. Dog stoppede vi begge to brat op, og et par få sekunder efter, lød der et kæmpe grin fra Lilly af.

”Ingen kommentarer!” Sagde Niall bedende, fuldstændig viklet ind i den oplyste lyskæde, og julekugler, som havde viklet sig ind i hinanden og skulle have været på juletræet, men nu var viklet om ham.

”Du ligner et juletræ!” Grinede Lilly.

”Så behøvede vi vist ikke købe det træ alligevel, hva?” Jokede jeg. Niall rullede med øjnene.

”Haha! Gider i hjælpe mig, eller hvad?” Spurgte han og var nærmest ved at falde i lyskæder, julekugler og andet julepynt. Lilly og jeg løb hen og skubbede til ham, så hans indviklede ben fik overbalance og han væltede bagover. Desværre tog han os med i faldet, så Lilly og jeg landede oven på ham med et ordentligt dunk, men med høje grin.

”I er de værste tøser i hele verden!” Grinede han sammen med os, så jeg ikke kunne lade vær med at grine endnu mere.

”Du er skør!” Fniste jeg.

”Du kan lide det.” Sagde han. Jeg rystede på hovedet af ham og skulle til at rejse mig. Dog greb han hurtigt fat i mig, så jeg blev trukket ned til ham igen, men denne gang rullede han over, så han lagde sig over mig og kunne kysse mig.

”Ad!” Udbrød Lilly, så Niall og jeg grinte i kysset og han trak sig tilbage, for at kigge mig i øjnene og jeg kunne mærke, sommerfuglene flavre rundt i hele min krop. Han blinkede hurtigt til mig, inden vi kom op og fik ordnet vores rod.

 

”Det er altså meningen, at man gemmer småkager, og ikke spiser dem alle sammen på én  gang!” Kommenterede jeg, da Niall proppede sig med småkagerne, da vi havde sat dem på bordet om aftenen.

”Når der er småkager, er der småkager. Så vil jeg ikke vente 100 dage på at spise dem.” Sagde han og tørrede sin mund af. Jeg rystede på hovedet.

”Jeg er klar nu!” Annoncerede Lilly, da hun kom ud til os i sin lille lyserøde natkjole, efter at have været ude og børste sine tænder. Niall fulgte hende i seng. Jeg kiggede på klokken og ærgrede mig over, at klokken faktisk var blevet ret meget og at det var skoledag i morgen.

”Godnat prinsesse.” Lød Nialls stemme fra Lillys værelse af.

”Vil du ikke synge?” Spurgte hun hurtigt, så jeg kiggede der over.

”Skal jeg synge?” Spurgte Niall overrasket.

”Hvad skal jeg så synge?” Spurgte han sin lillesøster.

”Godnatsangen.” Sagde hun, som om det var titlen på en bestemt sang, de begge kendte. Et lille fnys kom fra Niall af, inden at han rømmede sig og sang:

”For one so small, you seem so strong. My arms will hold you, keep you safe and warm. This bond between us, can’t be broken. I will be here, don’t you cry.” Jeg genkendte straks melodien, og mærkede en stor varme sprede sig i mig, da Lilly forsigtigt sang med på omkvædet sammen med Niall.

”Cause you’ll be in my heart, yes, you’ll be in my heart. From this day on, now and forever more.” Jeg kunne ikke lade vær med at blive rørt, mens at de søde søskendepar sang med hinanden.

”You’ll be in my heart, no matter what they say. You’ll be here in my heart. Always.”

”For altid.” Sagde Lilly til sidst.

”Godnat.” Afsluttede Niall, inden han kom ind til mig, efter at have lukket døren til hende efter sig.

”Hvad tænker du på?” Spurgte han mig, da han satte sig ned ved siden af mig i sofaen og jeg kiggede tænkende ud i luften.

”Jeg kan bare godt lide den sang.” Indrømmede jeg og smilede til ham. Han smilede kærligt tilbage.

”Lilly kan godt lide Tarzan. Hun spoler altid flere gange tilbage, når de spiller den sang. Teksten er plat, men hun kan lide den.” Sagde han med et forsigtigt grin. Jeg fnyste lidt.

”Jeg kan godt lide den. Den er ærlig og følelsesrig.” Sagde jeg. Niall trak på skuldrene.

”Jeg har aldrig været til de der følelsesladede tekster. Det er nok mere en tøseting.” Sagde han.

”Der er faktisk ikke noget sødere end en dreng, som åbner op og erklærer sin kærlighed til en pige. Gennem en sang eller ej.” Sagde jeg og kiggede smilende på ham. Han svarede ikke, men holdt bare sit blik rettet mod mig. Han holdt det rettet mod mig ret længe, så jeg til sidst kunne mærke mine kinder blev varme og røde, så jeg kiggede væk.

”Hold op med at kig sådan på mig.” Sagde jeg rødmende, så et lavt fnys kom fra Niall af.

”Du er ret cute, når du rødmer. Du gør de mest cute ting en gang i mellem.” Sagde han, så jeg kiggede på ham.

”Kan Niall Horan faktisk bruge ordet cute?” Spurgte jeg overrasket. Han rakte tunge ad mig.

”Hvad fanden har jeg gjort i mit miserable liv, for at fortjene dig?” Sagde han hurtigt. Jeg rødmede igen, men rykkede så tættere på ham og lagde mine hænder på hans kinder, for at trykke mit ansigt mod hans og kysse ham. Han udviklede kysset og lagde sine hænder om mit liv og skubbede os tilbage, så han lagde sig over mig. Jeg mærkede hvordan min vejrtrækning steg lidt, da hans ene hånd trak sig ned mod bunden af min t-shirt for at trække den op, og så fortsætte ned til mine natshorts, som han forsigtigt trak af. Et lavt støn slap ud fra mine læber, inden hans hånd førte sig ned til toppen af mine trusser og jeg så stoppede ham.

”Niall, jeg..”

”Jeg kan virkelig… virkelig godt lide dig, Ana.” Sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg trak vejret tungt ind og skulle til at sige noget, da han kom mig i forkøbet.

”Men jeg respekterer dig..” Sagde han og satte sig tilbage, så jeg straks blev helt ked af, at det stoppede.

”Niall, jeg..” Prøvede jeg.

”Jeg… jeg stoler på dig. Jeg stoler på dig, mere end nogen anden, okay?” Sagde jeg så han kiggede mig i øjnene igen.

”Jeg er.. jeg er bare ny… med alt det her, okay?” Sagde jeg og håbede, at han forstod. Han lænede sig frem igen og kyssede mig.

”Jeg stoler også på dig.” Sagde han og kærtegnede min kind.

”Jeg stoler på, du er 100 procent ærlig over for mig, og at du ikke sårer mig…” Sagde jeg og kiggede op på ham. Han lænede sin pande ned mod min.

”Ana… Jeg vil aldrig, aldrig nogensinde gøre dig noget ondt… Det lover jeg.” Sagde han, mens mit hjerte bankede.

”Jeg elsker dig, Niall.” Sagde jeg igen og mærkede hvor underligt rigtigt det føltes at sige det. Han kyssede mig igen og sendte mig et stort smil. Jeg smilede forsigtigt tilbage til ham og mærkede, hvordan varmen steg i mig.

Det her føltes så godt og jeg følte mig så lykkelig og gladere end jeg havde følt mig før. Jeg var ligeglad med, at alle nok tænkte, at vi var unge forelskede idioter, for i min verden… var det nok. ______________________________________________________________________________________________

Hvad synes i om det? Mon Niall virkelig har fortalt Ana om hele sig selv nu og kan hun endelig stole på ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...