The end of our memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2014
  • Opdateret: 9 sep. 2014
  • Status: Igang
"Jeg tror den eneste grund til at vi holder på minder i så lang tid er fordi minder aldrig ændre sig, ikke engang når mennesker gør, men ens syn kan blive ændret på dem" - Bonnie Stewart er 25 år, hun har været igennem ild og vand med hendes tidligere kærester Drew, og nu er minderne fra ham, det eneste hun har tilbage af ham. Både de gode og de dårlige. Da hun rydder op i deres gamle lejlighed finder hun deres væg med polaroidbilleder af alle deres minder. Selvom hun ihærdigt prøver at glemme dem, kan hun ikke lade være med at tænke tilbage...

3Likes
3Kommentarer
486Visninger
AA

3. Intro til minde

Grinende hængte jeg billedet op igen. Vi havde det virkelig sjovt den dag, og hans onkel var vidst lidt ivrig over at Drew havde en pige med, Drew rødmede i hvert fald en del hver gang hans onkel sagde: ”Det er virkelig en god fangst du har gjort dig der nevø” han gav mig hele tiden et undskyldende blik, men jeg grinte bare. Mens jeg stod og tænkte tilbage og grinte lidt fjoget imens… egentlig ret kikset, begyndte Miley at vræle. Et lille irriteret suk kunne jeg ikke holde inde før jeg blev nød til at løbe ud til hende. Bambi hoppede rundt om mig mens jeg prøvede at finde den rigtige papkasse. ”Hvor er du Miley?” råbte jeg imens jeg åbnede endnu en kasse uden held. Jeg kunne hører nogle pludrelyde fra kassen der stod længst ovre mode køkkenet. Hvis jeg havde haft pengene til det ville jeg have købt en seng til hende, men det ville hun sikkert få inden for de næste få timer. Hurtigt løb jeg over til den og åbnede den. ”Muarh” smilende svarede jeg: ”Miley!" Jeg gjorde mit überste for ikke at græde, og det lykkedes nogenlunde, dog kunne jeg ikke gøre noget ved min stemme, der rystede som en sindsyg. Utroligt hun kun var 8 måneder, det føles som få dage siden vi besluttede at vi ville have hende… eller at han besluttede men den historie kommer senere. ”Vil du med en og se på billeder med mor og far?” Hun stoppede fuldstændig med at grine og pludre men kiggede i stedet op på mig. ”Dad dad?” hun vendte hovedet lidt på skrå og greb fat i kanten af hendes papkasseseng. ”Ja Dad dad” forsigtigt løftede jeg hende op og gik ind i depotet med hende i armene. Lige med det samme vi kom hen til væggen rev hun et billede ned fra væggen. ”årh Miley” irriteret samlede jeg billedet op igen. ”Åh det er fra Paris, vil du se, det er mor og far i Paris” hun tog billedet ud af hånden på mig med sine tykke babyfingre og kiggede betaget på det. ”Det er Eiffeltårnet der er i baggrunden” Jeg kunne huske den ferie alt for godt… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...