Riverside | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Catarina er opvokset i skoven og har ingen kendskab til den moderne verden. En dag finder hun den kæmpe by London. Med hjælp fra Niall Horan (som hun møder) må hun overleve det moderne samfund. Det hjælper der for ikke meget at hun bliver eftersøgt af politiet.

5Likes
1Kommentarer
824Visninger
AA

13. time to say godbay

Niall's synsvinkel

Jeg kunne se på Catarina's ansigts udtryk der var nået galt. Især på den måde hun slå øjende op lige så snart hun så såret. Såret der sved mere end jeg troede var muligt. "Er der noget galt?" Spurgte jeg hende, men hun svarede ikke. "Er der noget galt?" Spurgte jeg igen. Hun rystede på hovedet, stadig uden at sige noget. "Jeg kan da se der er noget galt!" Sagde jeg og hævede stemmen. Hun kikkede mig i øjende med et bekymrende blik. "Du må tilbage" sagde hun og det forvirrede mig. Tilbage hvor til. "Du må tilbage til London så du kan komme på hospitalet så du kan blive kureret" forklarede hun som om hun havde læst min tanker. "Kurers for hvad?" Spurgte jeg. Hun tøvede men sagde så "blodforgiftning". Det kunne ikke passe. Jeg finder endelig en pige jeg elsker og så skal vi skilles fordi jeg bliver syg! Det gik op for mig havde jeg selv mente. Jeg elsker hende. "Nej" hviskede jeg stille til mig. Catarina smilede. Jeg tog min telefon op af lommen og kikkede på de kontakter jeg havde. Min finger trykkede på Zayns nummer og telefonen begyndte at ringe op. "Hallo" lød Stemmen. Jeg tøvede med at svare men endte med at sige, eller mere hviske. "Jeg er i en skov udenfor London tæt på en stor flod". Mere sagde jeg ikke før jeg lagde på. Jeg regnede ikke med der var længe til de vil finde mig. Jeg kikkede i Catarina's øjne og sende hende et falsk smil. Min hånd tog fat i hendes. Sådan sad vi i stilhed indtil vi kunne høre lyden af bil-hjul der kom køerne og jeg formodede det var Zayn og de andre bandmedlemmer. Catarina hviskede i mit øre "jeg elsker dig" hvorefter hun kyssede mig. Et kys jeg aldrig vil glemme. Hun smilede til mig en sidste gang og gik så. Jeg kunne se tåre løbe ned af hendes kinder og jeg vidste at jeg også græd selv. Ulv gik trippende i hælene på Catarina. Jeg havde ikke lagt mærke til han var der. Lyden af en bil der kørt blev højere og der gik ikke længe før den var fremme. Jeg blev utrolig glad for at se mine venner igen men de kunne ikke gøre mig glad igen. Ikke efter jeg havde mistet Catarina.

Dagene gik og jeg prøvede at ligge det hele bag mig. Men det er slet ikke så nemt som det lyder. Men jeg ved at jeg en dag vil møde hende igen. Det gode er jeg kom på hospitalet og gæt engang. Jeg er kureret.

Catarina's synsvinkel

Mig og ulv forsatte ned af floden. Det er snart tre måneder siden jeg måtte sige farvel til Niall. Jeg savner ham. Jeg savner at snakke med et menneske. Men jeg har stadig Ulv og det betyder meget for mig. Jeg beholdte også Nialls mobil. Han lagde vist ikke mærke til jeg tog den. En dag vil jeg ringe op til en af de mange kontakter han har og håbe på de ved hvordan jeg kan møde Niall igen. Og hvis de ikke ved det ringer jeg bare til en af de andre kontakter. Jeg vil finde ham og jeg ved det vil blive snart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...