Summer Love (Justin Bieber)

15 årige Madison Reed tager på sommerferie i Californien med hendes familie. Sammen med 4 andre Beliebers venter hun foran popidolet, Justin Biebers hus. Justin inviterer Madison ind, og pludselig er sommerferien i Californien lavet helt om.
Madison ender på forsiden af samtlige sladderblade i hele verden og tusindvis af løgne bliver startet. Hvad siger Justin til det? Og hvad vil Madisons veninder i Danmark sige? Tror de overhovedet på hende? Og udvikler Justin og Madisons forhold sig?
Få svaret i Summer Love!

46Likes
85Kommentarer
4415Visninger
AA

25. " Vi skal fucking væk!" (dag 23)

Aftenen og natten med Justin, havde været ubeskrivelig. Hans familie var så sød. Justin og jeg gik lige nu hånd i hånd mod en café hvor vi skulle spise brunch. Vi manglede ikke mere end 50 meter før vi var der. Vi gik bare og snakkede og grinte. Justin havde gjort mig til en sød pige. Han havde forandret mig fra den hårde type til den søde og kærlige type. Og jeg var glad for det, på trods af jeg aldrig havde ønsket at blive sådan. Tværtimod! Jeg havde altid været irriteret over sådanne piger der var så pisse kærlige og søde. Jeg synes de var hamrende irriterende. Men så mødtes jeg med alle pigerne herover som alle sammen lidt var sådan nogle piger. Jeg syntes jo ikke de var kedelige. Og så var der alt det med Justin. Han havde også bare fået mig til at indse, at jeg ikke bare kunne være den der hårde type der stillede en facade op konstant. Jeg kunne godt stadig finde på det, men det var slet ikke så slemt mere!

 

Jeg nåede ikke at tænke. Justin rev fat i mig, træk mig om bag en bil. Endnu et skud. Jeg kiggede på Justin. Han så bange ud. Han havde hårdt fat i mit håndled. Hans øjne flakkede rundt. ”Vi skal væk herfra, Madison!” sagde han og prøvede at kigge mig i øjnene. Jeg nikkede hurtigt. ”Vi bliver nødt til at kravle langs bilerne” sagde Justin og kiggede ned ad den lange række biler der var perkeret ved fortovskanten. ”Vi bliver nødt-”. Endnu et skud. ”Nødt til at kravle” afsluttede han. Jeg tog en dyb indånding og svarede stillede ”Ja” med en rystende og usikker stemme der var lige ved at knække. ”Bare tag det stille og roligt skat. Vi klarer den, okay? Jeg elsker dig.” Justin kyssede hurtigt min pande og vi begyndte at kravle langs bilerne. Vi nåede til hjørnet og vi løb hurtigt mod døren til restauranten. Ikke at vi følte os helt i sikkerhede der, men vi følte der var mere sikkert end ude på gaden. Vi åndede lettede ud og gik mod kassen eller hvad man kalder det i en restaurant. Folk i restauranten så usikre ud, og ærligt talt forstår jeg ikke, at de ikke var blevet evakueret på en eller anden måde. ”Jeg har bestilt et bord til to” sagde Justin og prøvede at lyde rolig. ”Ja, i hvilket navn?” ”Johnson. Josh Johnson” sagde Justin og jeg kiggede mærkeligt på ham, hvilket manden ved kassen også gjorde. ”Men-” begyndte han. ”Jeg ved du ved hvem jeg er, men jeg valgte ikke at bestille i mit eget navn, da i så ville have længere tid til at kontakte paparazzier osv.” Manden ved kassen nikkede og trykkede lidt på computerskærmen. ”Følg med mig” sagde han og gik ud til os og mod et bord i et hjørne. Vi satte os og Justin bestilte til os. Kort tid efter fik vi der serveret.

Vi sad og spiste i stilhed. Hvad fanden  var der galt med os? ”Madison” sagde Justin stille. Jeg kiggede op på ham. ”Jeg er så ked af alt hvad der skete derude. Så ked af at du skulle opleve sådan noget.” ”Det er okay Justin. Det er jo ikke din skyld” sagde jeg og tog sat i hans hånd der lå på bordet. ”Det er det sikkert, jo… Jeg er Justin Bieber. Nogen mennesker hader mig altså virkelig meget. Så meget at de prøver at dræbe mig…” ”Justin, hør… Jeg elsker dig. Det hele skal nok gå” sagde jeg og gav hans hånd et lille klem.
”JUSTIN BIEBER! HVOR FANDEN ER DU HENNE DIT KLAMME SVIN?” Jeg kiggede forskrækket op og så en mand med en sort elefanthue stå i døren med en pistol i den ene hånd. ”Justin ned nu!” sagde jeg stile og prøvede at virke rolig. Det valgte Justin så at ignorere lidt. ”Vi skal fucking væk!” sagde han og greb fat i mig. Han trak mig ind ved siden af sig og holdte godt om mig. Hurtigt løb han ud bagved og ind på et toilet. Toilettet var heldigvis et stort rum, og ikke små båse i et stort rum eller sådan noget. Han låste døren efter os og fik mig og i et hjørne. ”Ring til politiet, nu!” sagde Justin med en lav stemme. Jeg nikkede og mærkede tårerne komme frem i mine øjne. Først nu gik det op for mig hvad der foregik. Det her var jo alvor. Det var ikke en eller anden joke eller noget useriøst. Manden i restauranten var ude på at dræbe Justin. Det kunne jeg ikke lade ham gøre.

Jeg snakkede med politiet, bad dem om at komme hurtigt. Manden sparkede ind mod døren. Skød et par skud mod dem, men de gik ikke hele vejen igennem. Hvis Han blev ved med at sparke og rive i døren, skulle det nok lykkedes ham at få den op.

 

Vi kunne høre nogle mænd. ”Læg pistolen på gulvet og stil dig med begge hænder på hovedet!” råbte en mand. Ingen protesterede. Kort tid efter blev døren åbnet udefra. To politimænd stod i døren sammen med Scooter. Vi blev kørt med på politistationen hvor vi skulle fortælle om hele episoden. Bagefter kørte Scooter os hjem til Justin hvor jeg valgte at overnatte.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...