Summer Love (Justin Bieber)

15 årige Madison Reed tager på sommerferie i Californien med hendes familie. Sammen med 4 andre Beliebers venter hun foran popidolet, Justin Biebers hus. Justin inviterer Madison ind, og pludselig er sommerferien i Californien lavet helt om.
Madison ender på forsiden af samtlige sladderblade i hele verden og tusindvis af løgne bliver startet. Hvad siger Justin til det? Og hvad vil Madisons veninder i Danmark sige? Tror de overhovedet på hende? Og udvikler Justin og Madisons forhold sig?
Få svaret i Summer Love!

46Likes
85Kommentarer
4385Visninger
AA

20. Det er slut... (dag 18)

Jeg var gået med mine forældre og søskende ned for at spise morgenmad i restauranten på hotellet. Det var jo måske sidste dag og den måtte jeg hellere lige tilbringe sammen med dem. Jeg havde trodsalt ikke tilbragt ret meget af min ferie med dem, og det ærgrede jeg mig en lille smule over.

Vi sad alle fem ved bordet og var i gang med at spise en masse lækkert mad. ”Nå, jeg kan fortælle jer at vi sagtens kan få flybilletter i dag, hvis vi rejser på economy” sagde min far og tog en tår af sin kaffe. Jeg sukkede og begyndte at rode lidt i mine scrambled æg med gaflen. Jeg ville virkelig ikke hjem allerede. ”Men vi vil rejse på første klasse, så vi ringede til butikkerne i Danmark og sagde de sagtens kunne klare den ude os de sidste 12-13 dage” sagde min mor med et lille smil. Mit ansigt lyste op og jeg tror jeg var lige ved at græde af glæde. Jeg tog hurtigt min mobil som lå på bordet ved siden af min tallerken. Mine forældre ville egentligt ikke have at vi have vores telefoner liggende på bordet, men de gjorde det alligevel så tit selv, så vi havde droppet den ”regel” lidt.

Jeg skrev hurtigt en sms til Ryan, Chaz og pigerne, Altså ikke lige Naomi. De blev alle sammen virkelig glade og Ryan skrev også at han lige ville komme over. Derfor var jeg pludseligt blevet meget hurtigt færdig med min mad, og var gået op på værelset. Kort efter kom Ryan og vi satte os over i hver vores sofa.

”Det er sgu da sygt fedt at i ikke rejser i dag alligevel!” sagde Ryan med et kæmpe smil. Jeg nikkede og grinte lidt. ”Men vil du så ikke godt snakke med Justin?” spurgte Ryan mig meget pludseligt og jeg stoppede med det samme med at grine. ”Nej” sagde jeg koldt, mens jeg holdt øjenkontakten med Ryan.

 

En time efter stod jeg foran hoveddøren til Justins hus og prøvede at tage mig sammen til at banke på. Langt om længe tog jeg mig sammen, hævede hånden lidt og bankede forsigtigt på døren. Hvorfor fanden blev jeg så nervøs?
Døren blev åbnet en lille smule og igennem den lille sprække der var, kunne jeg se Justin. Han så virkelig smadret ud og det gjorde så ondt at se ham sådan. Især når jeg godt vidste det var min skyld.

Justin åbnede døren helt så jeg kunne komme ind. Samtidig gik han også ret meget væk fra døren. Han gemte sig nærmest.
Vi gik ind i stuen og satte os begge i sofaen. Vi var begge stille i nogle minutter. Jeg følte mig bange – bange for at sige noget til Justin. Derfor lod jeg vær. Det endte med at Justins dejlige stemme brød tavsheden. ”Hvorfor er du her?” Jeg svarede først ikke, kiggede bare op på ham og vores øjne mødtes. ”Ryan synes jeg skulle snakke med dig” svarede jeg lavt og en smule usikkert uden at kigge på Justin. ”Var du kommet hvis Ryan ikke havde bedt dig om det?” Jeg sukkede og trak lidt på skuldrene. ”Justin, jeg elsker dig og jeg vil aldrig glemme den her sommer.. Det synes jeg bare du skulle vide. Du fik en kæmpe drøm til at gå i opfyldelse og det er jeg dig virkelig taknemmelig for, men jeg kan ikke mere” sagde jeg og rejste mig. Jeg havde brug for noget vand eller sådan noget. Justin greb hurtigt fat i mit håndled og alle små hår på min krop rejste sig af forskrækkelse. Jeg havde ikke lige været forberedt. Jeg drejede hovedet mod ham og skulle til at bede ham om at slippe mig, men Justin var allerede ved at spørge mig om noget: ”Hvad skal du?” ”Jeg skal bare have noget vand, er det okay eller må jeg ikke længere bruge popstjernens ting?” sagde jeg en smule flabet, men uden at  han skulle tro jeg havde tilgivet ham. Han slap mig, nikkede og lavede en lille bevægelse med hånden, som hentydede til at jeg bare kunne gå ud og tage noget og drikke.

 

Jeg trådte ud i køkkenet og tændte lyset på kontakten ved siden af døren. Jeg gik over til et af skabene og tog et glas ud. Så gik jeg over til hans store amerikanerkøleskab og tog først lidt isterninger i glasset før jeg fyldte vand i. Jeg tog en hurtig tår og gik over til det spisebord der også stod i køkkenet. Jeg satte mig på den ene stol og lod mine øjne glide over det rodede bord, mens jeg drak vandet. Mit blik ramte et par små gennemsigtige plasticposer hvori der i den ene var noget hvidt pulver og i den anden en del små røde piller. Stoffer.
”Justin!” råbte jeg og han kom hurtigt rendende ud i køkkenet. ”Hvad sker der?” spurgte han og kiggede en smule forskrækket rundt. Jeg tog de to poser og stak dem op i hovedet på Justin. ”Hvad fanden er det her, Justin!?” sagde jeg arrigt og med hævede stemme. ”Det er ikke mit” svarede han hurtigt. ”Du skal ikke lyve overfor mig” sagde jeg irriteret. Selvfølgelig var det hans. Han opbevarede sgu da ikke bare sådan noget. ”Hvad er det?” spurgte jeg med en mere rolig stemme, men sørgede for at man stadig kunne høre jeg var irriteret og sur. ”Ecstasy og kokain” sagde han stille mens han kigge ned mod gulvet. ”Justin for helvede” sagde jeg lavt og opgivende, mens jeg rystede på hovedet. ”Lov mig at du tænker dig om. Det er farligt at tage stoffer, Justin. Tænk på hvor kede dine fans, venner og familie ville blive hvis du døde af at tage det pis. Jeg elsker dig, okay?” sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt med Justin, hvilket ikke lykkedes. Jeg rejste mig lagde en arm om Justins ryg og trak ham med ud til hoveddøren hvor jeg gav ham et langt kram før jeg låste døren op og åbnede den. ”Farvel” sagde jeg og gik stille ud af døren. ”Madison?” Jeg stoppede op og vendte mig om så jeg kiggede på Justin. ”Jeg nægter at lave dig være. Jeg elsker dig stadig” sagde han og jeg kæmpede for ikke at begynde at græde. Jeg elskede også ham, men han havde været en idiot. ”Det er slut Justin” sagde jeg og gik over til bilen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...