I'm glad that I met you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Færdig
{Mit bidrag til konkurrencen}*Mulighed 1, men hvor Augustus ikke starter i selvhjælpsgruppe*
Hazel skal til selvhjælpsgruppe, som sædvanligt, men denne gang sker der noget nyt.

0Likes
0Kommentarer
421Visninger
AA

1. I'm glad that I met you ♥

Isaac og jeg sad og kiggede på hinanden, mens Patrick snakkede om sine manglende kugler. Jeg hævede øjenbrynet, da han begyndte at snakke om at vores bedste tid er nu.
  "Hazel, hvordan har du det så i dag?" spurgte Patrick.
Mener du udover kræften, "Okay, tror jeg."
  "Okay. Isaac. Hvordan har du det?"
  "Tjo, det ser ud til at jeg skal opereres inden for de næste par uger, og bagefter bliver jeg blind.  Ikke for at brokke mig eller noget, for jeg ved godt, at mange af jer har det meget værre, men altså, seriøst - blind? Det er godt jeg har min kæreste til at hjælpe mig." Han kiggede over på mig, som om han skulle til at nævne mig, eller noget. Men så fortsatte han. Men altså, der er ligesom ikke noget at gøre. "

Da det hele var slut gik jeg over til ham.
  "Hey Isaac. Jeg vidste slet ikke du skulle opereres." Jeg stod og trådte mig selv lidt over tæerne. Jeg var nervøs, men hvorfor.
  "Når ja." svarede han. "Det for jeg ikke vil have du skal ynke mig." Jeg nikkede langsomt.
  "Okay. Jeg tænkte enlig om du havde lyst til at være sammen?" sagde jeg, "tage hjem til mig og lave et eller andet."
  "Nej tak. Jeg skal være sammen med Monica." sagde han. "Men vi kan følges ud." Og så gik vi. I fuldstændig tavshed.
  Monica stod ude foran kirken og ventede på ham. Vi var kommet 5 meter ud af døren og så fløj hun i armene på ham. Det gik ret aggressivt til. Op ad væggen, mens det mumlede 'for altid'. Jeg tror han prøvede at sige det med hans øjne. Det så ud som om hun blev meget sur og bange. Han havde vist ikke sagt det til hende endnu. Hun gav ham en lussing og skred. Isaac stod helt forvirret tilbage. Jeg gik langsomt over til ham.
  "Skal vi se en film?" sagde han bare.
  "Det kan vi godt. Hvilken?" spurgte jeg.
  " Kender du Avatar?" Sagde han med hovedet på skrå.
  "Den med de blå mænd? Ja den kender jeg."
  "Godt. Jeg har den på DVD derhjemme."

 

Hans værelse var meget småt. Der var en seng, et lille skrivebord, et fjernsyn og et komode mast op mellem fjernsynet og skrivebordet. Enlig ret hyggeligt. Isaac satte DVD'en i og hans mor kom ind med en bakke med to glas saftevand og nogle popcorn.

  "Hvis I skal bruge noget så bare kald." sagde hun og lukkede døren.

  "Jeg undskylder på min mors vejne." sagde han, "hun er lidt.. emh.. for hjælpsom, hvis man kan kalde det, det."

  "Det skal du ikke undskylde, min mor er præcis ligesådan." sagde jeg.

Det var enlig en meget spændende film, men lidt for lang i forhold til at den havde lidt for mange klicheer. Da den sluttede rejste Isaac sig op og tog DVD'en ud.

  "Hvad plejer du så at lave efter selvhjælpsgruppe, Hazel?" spurgte han. 

  "Jeg plejer bare at se Topmodel. Og læse." sagde jeg. "Har du nogle ynglings bøger?"

  "Det mener du ikke." sagde han med en sjov undertone. "Jeg har et øje!" Han tog sin ene hånd op for øjet for at vise han kun havde et. "Og snart nul!" så tog han begge hænder op for øjnene. Det fik mig til at grine. "Ej helt seriøst har jeg ingen ynglings bøger. Jeg kan bedre li' bare at se filmene." Han lagde sig ned på sin seng.

  "Når okay." sagde jeg.

  "Okay."

  "Okay."

  "Okay..." sagde han og begyndte at græde. Ikke lidt, men kraftigt. Han havde sikkert tænkt på Monica og deres 'for altid'.

  "Hvad sagde hun til dig?" spurgte jeg forsigtigt.

  "Hun ... Hun sagde jeg var egoistisk. At jeg skulle have sagt det. Hun sagde ... Hun sagde hun ikke ville være sammen med en - en blind!!"

  "Oh no, she didn't." sagde jeg med sådan amerikansk accent. Der løb et smil over hans læber. "Se det på den lyse side. Du fa-"

  "Den lyse side! Der er da ingen lys side!!" han slog i sin pude.

  "Jo, hør på mig. Du fandt ud af at hun ikke var den rigtige. Og det er faktisk endnu bedre end at være sammen med den forkerte." Jeg satte mig ned ved siden af ham.

  "Du har måske ret." Han rettede sig op. "Tak fordi du, i det mindste, er der for mig."

  "Det var da så lidt." sagde jeg med et grin.

Han kiggede mig dybt i øjnene. Der var fuldstændig stille. Ikke akavet stille, men bare.. Stille. "Måske er du den rigtige for mig." sagde han efter noget tid. Han lænede sig over og kyssede mig på munden. Ikke et tante kys. Et rigtigt kys. Jeg kunne se i hans øjne at det var meget spontant. Han så pinligberørt ud. 

  "Ja, måske." sagde jeg med et smil, og tog hans hånd.

  "Okay." sagde han.

  "Okay."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...