She looks so perfect

Til "inspireret af en sang" konkurrencen. Sangen jeg har valgt er (som overskriften) She looks so perfect af 5 Seconds of summer.
Det er dagen derpå og Ditlev er lige blevet student. Han vågner op fra sin alkohol tåge og overvejer hvad der mon skete dagen før på klassens studenterkørsel.

10Likes
17Kommentarer
1430Visninger
AA

2. 1.

Den skarpe smerte i mit hoved hev mig ud af min ellers meget urolige søvn. Jeg ville ønske jeg bare kunne blive liggende og vågne lige så langsom, men smerten fik mig til at skære tænder og knibe øjnene sammen. Hvad havde jeg lavet? Jeg tog mig til hovedet og mærkede den klassiske hvide og røde hat som stadig var på mit hoved. Min studenterhue. Uden så meget som at overveje at åbne øjnene, fjernede jeg hatten fra mit hoved og smed den ned ved siden af sengen. Jeg kørte mine fingre igennem mine mørkebrune krøller. Det var utroligt fedtet. Hvad fanden? Jeg plejer altid at være vasket og velplejet. Pigerne skulle ikke kunne sætte en finger på noget ved min hygiejne. Jeg udstødte en halvkvalt lyd. Det var ikke med vilje, men det var sådan jeg følte mig. Halvkvalt. Min hals var snøret godt sammen og min tunge var næsten klistret fast til min gane. Jeg smaskede et par gange, men jeg kunne åbenbart ikke producere nok spyt til at jeg kunne befri min tunge. Det ville sige jeg skulle stå op, for at få noget at drikke. Altså ud af sengen. I lodret stilling. Det virkede uoverkommelig i det øjeblik. Jeg skulle jo lige have øjnene op først ikke? Jeg kæmpede med at få dem op, selvom det var smertefuldt. Lyset stod ind mellem persiennerne, hvilket betød klokken måtte have været mange. Men var jeg ikke ligeglad? Jeg havde studenterhuen på da jeg vågnede, hvilket betød jeg var færdig med skolen. Jeg var færdig med alle mine eksamenerne og jeg havde i bund og grund sommerferie! Jeg prøvede endnu engang at åbne øjnene så længe, at jeg lagde mærke til det store æbletræ der kunne skimtes igennem persiennerne. Jeg lukkede dem igen og tog mig sammen til at åbne dem for alvor. Lige om lidt. Om to sekunder. Måske ti. Okay nu! Jeg åbnede dem igen og kiggede rundt uden at bevæge mit hoved. Tøj var spredt rundt omkring på mit værelse som det plejede. Under vinduet stod mit skrivebord som var fyldt med mine studentergaver og eksamensbeviset jeg havde fået overrakt af rektor for få dage siden. Ved siden af stod min kontorstol med et par bukser hængende hen over ryggen og vent…. Er det en BH? Jeg gik da ikke med BH? Jeg havde da heller ingen søster? Eller havde jeg? På det tidspunkt kunne folk bilde mig alt ind. Jeg havde ingen erindringer om hvad jeg havde foretaget mig, siden jeg lå der i smerte. Måske havde jeg en søster, for jeg kunne ikke forestille mig min mor gå i en hvid BH med polkaprikker. Eller måske var der noget jeg ikke ved? Og ikke burde vide, for den sags skyld!

Jeg overgav mig til sidst og prøvede at lette mit hoved fra puden. Smerte! Lidelser! Av! Jeg stødte fra sengen med mine arme og fik trukket mine knæ op under mig, så jeg i de mindste var hævet over sengen. Jeg var helt stiv i kroppen og skulle til at rulle med nakken, da jeg lagde mærke til noget ved siden af mig i sengen. Eller nogen. Det gav næsten et sæt i mig, altså hvis jeg ikke havde været halvbedøvet, havde jeg nok hoppet lidt. Ved siden af mig lå en pige på maven og sov. Hendes ansigt vendte væk fra mig, men jeg kunne genkende det lange lysebrune hår. Den velformede røv der var gemt væk under et par trusser, der matchede BH’en der hang over min kontorstol. Henriette! Hvordan var hun endt i min seng? Burde jeg vække hende? Jeg havde ikke lyst. Det var sjældent, at jeg havde så godt et udsyn til hendes røv. Jeg havde kigget langt efter den så tit, når hun kom gående på gangen på gymnasiet. Den svingede så fint frem og tilbage. Jeg forlod rummet for at finde mig et glas vand. Lige meget hvor flot hendes røv var, skulle jeg have fundet mig et glas vand og nogle smertestillende piller. Mit hoved dunkede voldsommere nu hvor jeg stod op. For hver gang mit hjerte pumpede blodet rundt, gav det et dunk i mit hoved så voldsomt, at det føltes som om jeg blev adskillelige centimeter højere hver gang og krympede med det samme igen.

Henriette havde stadig studenterhuen på. Hun havde stormremmen om hagen, så den ikke kunne falde af. Jeg kom i tanke om min hue, som jeg havde smidt ned på gulvet. Den havde kostet mig godt 700kr, så jeg burde ikke smide den på gulvet på den måde. Jeg var også ret stolt af den. Der stod et flot 10-tal i foret på den, da det var min sidste eksamens karakter. Jeg samlede den op og så til min skræk hvordan den så ud. Den havde hakker klippet ind i den alle mulige steder, foret var overtegnet og en del numre var skrevet rundt i kanten på indersiden. Hvad havde jeg lavet?! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...