Misbrugt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2014
  • Opdateret: 26 nov. 2014
  • Status: Igang

2Likes
0Kommentarer
482Visninger
AA

6. Snakketid

Kapitel 4:

"Men har du fortrudt?" Spurgte psykologen. "Det ved jeg ik.. Altså faktisk er der ingen mennesker der har ret til at dræbe, ligemeget om de har sat en på pinebænken eller om de har givet en et smølfespark. Så ja det tror jeg." Det var lidt svært at udtale sig, men jeg fik da forsvaret mig selv, hvis man kan sige det på den måde. Hun nikkede, og var enig. Jeg fik lov til at gå. Jeg gik hjem og søgte videre efter venner. Lidt senere bankede det på døren. "Kom ind" råbte jeg. Mrs. Kansien stak hovedet ind ad døråbningen. "Dav" "Sophia, kan vi snakke lidt?" Spurgte hun. Åh nej. Havde hun set noget? "Okay" svarede jeg. Hun kom ind og satte sig på min seng. "Jeg har talt med psykologen omkring dit ophold her. Jeg tænker at du er rask nok til at komme på børnehjem istedet. Hvad synes du selv?" Skal jeg flytte!? "Det kunne godt være.." Svarede jeg. "Så flytter du på onsdag." Sagde hun med et smil. Det var lørdag. Jeg nikkede. Så skulle jeg jo bo hos nogen. Hun rejste sig. "Vent lidt," Hun stoppede og kiggede på mig. "Hvis der så er nogen der vil adoptere mig, behøver vi så sige hvor jeg kommer fra?" Hun så spørgende på mig. "Altså jeg mener, behøver de vide at jeg kommer fra et sindssygehospital?" Hun trak på skuldrene. "Det spørger jeg psykologen om. Hun ved hvad der er bedst." Svarede hun og gik. Jeg smilte ved tanken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...