One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42910Visninger
AA

49. Kapitel 47: Liam and Zayn?

*Liams synsvinkel*

Overrasket blev jeg i hvert fald, da jeg blev ringet op af Taylor, der bad mig op at møde op på den lokale politistation sammen med Niall, Louis og Sophia. Ja de to drenge var mødt op hjemme hos mig klokken kvart over fem. OM MORGNEN. Hvorfor skulle jeg udsættes for det her?

Jeg kan ikke sige, at jeg blev overrasket på den gode måde, men hvem ville blive det, hvis de fik af vide, at de skulle møde op på en politistation. Især klokken 6 om morgnen. Desuden skulle vi tilbage på tourne i aften, og jeg skulle altså nå at pakke. Min mavefornemmelse fortalte mig, at det her ikke ville ende særlig godt.

En side af mig håbede på, at de andre drenge ikke også ville komme. Det ville gøre det lettere at lyve. Men på den anden side, Harry var en fantastisk løgner, der nok skulle svare for os alle. Han ville redde os ud af den her katepine. 

***

"Godt at se dig, Liam", lød Taylors måske lidt for entusiastiske stemme. Jeg ville ønske, jeg kunne sige i lige måde. Jeg mumlede blot et "Mmm".

Jeg sad nu i et lukket rum. Alene, skal jeg lige understrge. Det var åbentbart ikke meningen, at vi skulle afhøres sammen. Det her mindede mig om alle de krimier, jeg nogensinde har set. Ikke, at det er mange. Det er kun, når Harry har tvunget mig til det. Han elsker krimier. 

"Du behøver ikke at se så nervøs ud. Du er ikke dømt. Jeg vil bare gerne tale lidt med dig".

"Men jeg er mistænkt?".

"Ja... men det er I alle sammen", skyndte Taylor sig at tilføje, da jeg rynkede brynene. "Så Liam mit spørgsmål til dig er, hvor befandt du dig henne den aften Eleanor blev myrdet?".

Jeg sank en klump. Det var en aften, jeg helst ikke ville mindes om. En aften jeg have gjort alt for at glemme. Men af en eller anden grund synes Taylor, at jeg skulle mindes om den.

"Jeg... jeg var derhjemme", stammede jeg.

"Du tøvede. Hvorfor?".

"Det er over en måned siden. Du ved... det er svært at huske". Hvorfor stammede jeg?

"Er det? Eller er det i sandhed fordi, at du ikke vil mindes om det, Liam?". 

"Selvfølgelig vil jeg mindes om det. Det var jo ikke specielt. Jeg mener, jeg var jo bare derhjemme sammen med Sophia. Du ved. Vi hyggede os". Mon hun kunne mærke, at jeg løj?

"Hvad er det, du ikke fortæller mig, Liam?". Shit...

"Okay Taylor, jeg indrømmer, at jeg havde planer om at slå Eleanor ihjel, men jeg turde aldrig gøre det. Og jeg fortrød altid i det øjeblik, at jeg så meget som overvejede det". 

"Hvorfor ville du gerne slå hende ihjel? Hvad havde hun nogensinde gjort dig?".

"Misforstå mig ikke. Eleanor var sød, men hun kunne bare ikke holde næsen for sig selv. Hun sagde ting, hun måske burde have holdt for sig selv". Taylor kiggede forbavset på mig, før hun fandt noget frem fra sin taske og rakte hen over bordet. Jeg løftede det ene øjenbryn, for jeg er nemlig så sej, at jeg kan det. 

"Det er et brev, som Eleanor skrev...".

"Til mig?", spurgte jeg skeptisk.

"Ja og nej. Hun skrev et til dig, men tag det nu ikke for personligt. Hun skrev et til jer alle sammen. Hvorfor? Ja det ved jet ikke, men du er velkommen til at læse det, imens vil jeg hente en kop te. Vil du have en kop?". Jeg rystede på hovedet. Taylor trak på skuldrene og forlod rummet.

Jeg åbnede langsomt konvolutten i frygt for, hvad der gemte sig derinde. Et brev. Sjovt nok. Jeg trak det ud og begyndte at læse det. Der stod:

Hej Liam (Kære lyder for formelt)
Det her er svært for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive til dig, ud over Farvel. Farvel og undskyld for, at jeg ødelagde dit forhold til Danielle. Jeg ved godt, at jeg ikke skulle have fortalt hende det, men jeg kunne bare ikke lade være. Hun fortjente at høre sandheden Liam, og det burde ikke have været mig, der fortalte hende det. Det burde have været dig.

Heldigvis mødte du Sophia, og jeg har ikke kunne lade være med at bemærke, hvor lykkelig du har været. Du elsker hende. Mere end jeg nogensinde elskede Louis. 

Måske lærte vi aldrig hinanden super godt at kende, men derfor synes jeg, du skal vide, at du er en fantastisk ven. Jeg fortryder ikke, hvad jeg har gjort, men jeg fortryder, at det ikke kom ud af din mund. Sandheden vil sætte dig fri...
Eleanor:)

"Sandheden vil sætte dig fri?". Vidste hun, at det her vill ske? At jeg ville sidde her? I den jer situation. At hun ville dø? 

"Liam?". Først nu gik det op for mig, at Taylor stod lige foran mig. "Er du klar til at fortælle mig, hvad det skete?".

"Ja", hørte jeg mig selv sige. "Som sagt ville jeg gøre det. Jeg havde planlagt det, men da det kom til den aften. Da Louis ringede og spurgte om jeg havde set Eleanor, kunne jeg bare ikke få mig selv til at gøre det...".

 


*Zayns synsvinkel*
Jeg trippede nervøst med foden. Jeg følte mig indelukket. Det var som et fængsel. Taylor vidste udemærket godt, at jeg ikke havde gjort det. Et havde jeg indrømmet over for hende. Hun vidste, jeg havde planer om det. Hun vidste, jeg rent faktisk havde tænkt mig at gøre det. Hun vidste, at der jeg kom frem til hendes hus, var hun allerede død. Myrdet. Hvorfor ville hun så tale med mig? 

"Hej Zayn, jeg er meget ked af, at du skulle ende med at sidde her alene og vente på mig. Der var bare lige noget, jeg skulle have ordnet". 

"Det er i orden, men jeg forstår bare ikke, hvorfor vi skulle mødes. Du ved, jeg ikke gjorde det". Taylor så overrasket ud over mit direkte svar. 

"Det ved jeg, Zayn, men jeg har bare brug for at vide detaljer. Du sagde Chloe bad dig om det. Ved du hvorfor, hun gjorde det?".

"Hvis jeg skal være ærlig, så nej. Mit gæt er nok, at hun var jaloux på Eleanor. At hun havde Louis, når Chloe jo ikke selv havde ham. Chloe elskede ham, og så droppede han hende. Det gjorde hende lidt bitter".

"Lidt?". 

"Der er vidst en, der stadig hader Chloe var? Men i hvert fald, hendes "lille leg" gik i hvert fald for vidt, som jeg har sagt før".

"Men siden hun allerede var død, betød det så, at Chloe havde fået en anden til at gøre det? Eller er der andre, der gerne ville af med Eleanor?". Taylors spørgsmål kom ikke engang bag på mig. "Det minder mig faktisk om, at jeg glemte at give dig, det her", svarede Taylor og fandt en konvolut frem, som hun rakte hen over bordet. 

"Og det er?".

"Åben det og find ud af det". Kæk som altid Phillips.

Jeg åbnede konvolutten og trak et brev ud. Jeg genkendte med det samme håndskriften. Eleanors. Men hvordan? Hun vidste da ikke... jeg begyndte at læse brevet.

Zayn...
Jeg beklager, at tingene ændrede sig som de gjorde. At vores venskab endte så drastisk. Vores skæmderi var ikke ligefrem noget jeg nød. Tvært imod. Du var en af mine bedste venner, og jeg kommer virkelig til at savne dig. 

Det smerter mig at sige de her ord. Farvel...
Ikke det farvel du regnet med. Et farvel der siger, vi ses igen, men snarere et farvel, der betyder for evigt. Vi kommer ikke til at ses igen, Zayn. 
Eleanor.
PS. Gift dig med Perrie og få en masse skønne børn. Det fortjener I begge. I fortjener lykken. Ligesom Louis. Vil du love mig, at han kommer videre og finder en anden. 

Det blev måske lidt svært at sørge for, at Louis kom videre, når Chloe ville have mig til at slå ham ihjel. Men så vil de to i det mindste være lykkelige. Sammen. Åbentbart mente Chloe, at siden jeg ikke slog Eleanor ihjel, så måtte jeg gøre hende en anden tjeneste. At slå Louis ihjel, hvilket jeg ikke forstod. 

"Zayn...", Taylor så spørgende på mig. Jeg nikkede som tegn til, at hun skulle fortsætte. "Hvordan endte det overhovedet med at skylde Chloe noget?".

"Jeg er faktisk ikke helt klar over det, men for omkring et år siden kontaktede hun mig, og ja... hun er rimelig god til at manipulere med folk...".

###

Okay, jeg ved godt, at jeg sagde, at det her ville blive det næstsidste kapitel, men det var før jeg vidste, at jeg ville skrive så meget. Derfor vil Harrys, Louis, Nialls, Sophias og Perries komme i næste kapitel. Hvor mange der kommer der, ved jeg ikke. Så der er ca. 2-3 kapitler tilbage + en epilog.

Love ya<3
- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...