One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42888Visninger
AA

42. Kapitel 40: Where is Taylor?

"Jeg forstår", svarede jeg Charlie. 

"Det var sørme heldigt...", begyndte Charlie.

"Så er vi her, Mrs", afbrød taxachaufføren Charlie. 

Jeg smilede taknemligt til ham. Fandt mine penge frem. Betalte ham, og tog en pæn afsked med Charlie. Jeg fik hans nummer, hvis jeg nu skulle have nogle flere spørgsmål angående Chloe, som jeg ikke selv kunne løse. Jeg trådte ud af bilen, og blev stående til taxaen var kørt væk. Dårlig vane, skal jeg så lige hilse og sige.

Jeg vendte mig om, og endte med at stå ansigt til ansigt med en person, jeg ikke havde forventet at se her. En, der stadig burde sidde hos min mor, selvom han teknisk set boede her. I har nok gættet det. Niall. Men jeg forstod bare ikke hvorfor, han stod udenfor, når han lige så godt kunne stå indenfor. Havde han glemt nøglen? Niall trådte et skridt frem, og jeg kunne nu mærke hans ånde mod min. Hans læber ramte mine, og han trak mig tæt ind til sig. Hvad forgik der? Jeg troede, han var sur på mig, fordi jeg bare gik fra min mors middag, fordi hun fornærmede mig på det groveste. 

"Kom, nu tager vi tilbage", hviskede Niall.

"Tilbage til hende?". Hvorfor?

"Ja. Du kan ikke bare gå på den måde, Taylor. I bliver nød til at tale om det. Sammen". 

"Har Liam sagt, du skulle sige det?".

"Nej... nej det her kommer 100% fra mig... Og jeg har heller ikke taget timer i at være Liam".

"Det troede jeg da heller ikke". Okay, jeg lød som en femårig, der ved hun tager fejl og derfor leget fornærmet. Plus det var jo en løgn. Sådan da.

"Taylor dit lille fjolehoved", grinede Niall og kyssede mig i panden. "Nu går vi".

***

Selv med mine mange protester om, at han ikke skulle køre, gjorde tumpen det altså alligevel. Og det var grunden til, at vi nu holdte foran hendes hus. Hvorfor skulle det her gå udover mig.

"Taylor!", hviskede Louis, da jeg irriteret tog min jakke af. 

"Desværre", hviskede jeg, da han trak mig ind i et kram. 

"Tvang han dig?", spurgte Louis og hentydede til Niall, der var ved at binde sine sko op. 

"Hvad tror du selv?".

"Okay, jeg forstår. Han må være en meget ond kæreste", grinede Louis og stak underlæben ud. Sig mig gjorde han nu nar af mig?
"Gemmer I jer alle sammen herude?". Lyden af hendes stemme fik mig til at fare sammen. Hvor længe havde hun mon stået der? Forhåbentlig ikke særlig længe.

"Vi trængte bare til lidt vand". God undskyldning Liam. Det må jeg nok sige. Du er en lifesaver. 

Det medførte da også, at hun kiggede skeptisk på Liam. Hun købte den altså ikke, men hvem ville det? Seriøst, er der nogen, der rent faktisk ville købe den? 

"Okay... kommer I ikke med ind igen. Det er tid til dessert". Hun smilede optimistisk til drengene, men jeg vidste det var falsk. 

Drengene nikkede ihærdigt, og fulgte med hende ind til bordet, hvor Zayn, Perrie og Harry stadig sad ved bordet og ikke havde været med ude i køkkenet hos os andre. 

Jeg gik gennem den lille gang, da hun stillede sig foran mig. I ved godt, hvem jeg mener ikke? Det er min... mor. Hvis I nu skulle være i tvivl, for jeg nævner hende ret meget.

"Kan du ikke bare prøve at opføre dig ordentligt for en gangs skyld". Jeg kiggede målløs på hende. Var det mig, der var noget galt med? Synes alle andre også det? "Det ville gøre det nemmere, hvis du ikke lavede de scener". Hvorfor? Hvorfor skulle hun fornærme mig så meget? Nu føltes det lidt som om, at hun fik sin styrke fra at fornærme mig. 

"Ønskede du overhovedet, at jeg kom på besøg?". Jeg følte mig så svag. Det tror jeg godt, hun kunne høre på min stemme. 

"Hvorfor skulle jeg ikke det?".

"Fordi du har brugt hele aftnen på at fornærme mig på det groveste", svarede jeg irriteret. 

"Det har jeg da ikke. Jeg har gjort mit...".

"Gud har du ej. Du har bare sagt de ting, der har faldt dig ind. Du tænker jo slet ikke over, hvad du egentlig siger", afbrød jeg hende med en vred stemme.

"Du tager bare tingene for personligt. Det har du altid gjort".

"Det ved du jo intet om. Du kender mig slet ikke. Måske var jeg sådan som barn, men jeg er altså blegt voksen".

"Men du opfører dig som et lille barn, som ikke har fået sin vilje, Taylor". Den sad. 

"Måske er jeg det, men det ved du jo ikke noget om, for du forlod mig jo, da jeg var barn". 

Denne gang var det hendes tur til at se såret ud. Jeg havde ramt hendes ømme punkt. Min barndom. Da hun forlod os. Uden ord. Jeg blev ved med at minde mig selv om, at hun fortjente det. At hun ikke fortjente min medlidenhed. 

"Taylor!". Alle så forfærdet på mig. Jeg forstod det ikke. Når hun gjorde det, var det sjovt, men når jeg gjorde det, gik jeg langt over stregen. 

***
Han smækkede bildøren efter mig. Han havde trods alt heller ikke talt til mig hele turen hjem. Heller ikke da vi kørte Louis og Harry hjem. Han var sur på mig. Skuffet over mig. Måske gik jeg over stregen. Måske blev hun såret, men jeg blev altså også,såret over hendes ord. 

"Niall?", forsøgte jeg mig med. Jeg kunne ikke lide, når han gav mig den kolde skulder. 

"Jeg gider ikke diskuttere mere med dig, Taylor". Var det alt, hvad han havde at sige til mig. 

Niall gik hen mod bygningen, og jeg fulgte med ham som en lille hund. Hurtigt var han oppe af trapperne, og jeg gjorde mit bedste for at følge med. Det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at være sammen med mig for tiden. Og på en eller anden måde, forstod jeg ham godt. Måske burde jeg bare sove på sofaen i nat.

Så imens Niall gjorde sig klar til at gå i seng, stod jeg i køkkenet og drak vand. Glas for glas. Det så ikke ud til at undre Niall. Så efter han var forsvundet ind i soveværelset, lagde jeg mig til rette på sofaen. Man lå faktisk rimelig godt på sofaen. Taget i betragtning af, at det er en sofa. 

*Nialls synsvinkel*

Jeg vågnede op i en tom seng. Altså udover at jeg lå i den, men pointen er at Taylor ikke lå ved siden af mig, som hun plejede at gøre. Måske var hun bare stået op for at lave morgenmad, men her duftede ikke af mad. Det her var bare mystisk. 

Jeg tog en t-shirt på og nogle joggingbukser for derefter at gå ud i stuen. Her var ryddet pænt op. Det kunne kun betyde, at Taylor havde været her. En pude og en dyne lå foldet pænt sammen på sofaen. Havde Taylor virkelig bare lagt sig til at sove her? 

"Taylor?", kaldte jeg, men der kom intet svar.

Jeg fandt hendes nummer frem på min IPhone og trykkede "ring op". En masse "dut" lød og derefter lød Taylors vidunderlige stemme: "Hej, du har ringet til Taylor Phillips. Jeg er desværre optaget, og kan derfor ikke tage min telefon. Ring tilbage senere, eller lig en besked efter tonen, så kontakter jeg dig så hurtigt jeg kan. Hav en god dag... Duuuuuut". 

Hun havde virkelig en professionel telefonsvarer. Det måtte jeg give hende. Hvad skulle jeg sige? Undskyld. Eller skulle jeg bare ligge på og ringe senere. Jeg besluttede mig for det første. 

"Hej Taylor, det Niall, men det kan nu jo næsten hører. Håber jeg. Jeg savner dig, og jeg vil bare gerne sige undskyld for i går. Det var ikke fair af mig at blive sur på dig. Jeg elsker dig. Det skal du bare vide. Vær sød at ringe tilbage til mig, når du hører dette. Hej", og så lagde jeg på. 

Havde hun bare forladt mig? Bare sådan uden videre. Hvor var hun henne? 

###
Hey Guys, det var så endnu et kapitel. Jeg håber virkelig I kunne lide det. Skriv gerne hvad I synes om det. Hvad jeg kan gøre bedre. Er det kedeligt? Eller? 

Hvor er Taylor mon henne?

Jeg kan så fortælle, at der ikke er særlig mange kapitler tilbage. Jeg skal bare lige have fundet en måde, at ende det hele på. Afsløre morderen for jer. Hvem tror I det er? Hvem tror I truer Taylor? Er det den samme person? Eller to forskellige? Lad mig høre jeres teorier:)

Love ya<3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...