One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42885Visninger
AA

6. Kapitel 4: Is she Harrys New girlfriend?

Jeg kiggede forvirret på Louis og Harry. Desuden forstod jeg heller ikke, hvorfor de var nervøse omkring hende Rose Carter.

"Hvem er Rose Carter?", fik jeg mumlet.

"Ehm ja.... ser du....", startede Harry ud, men Louis valgte at tage ordet.

"Ser du, Rose var Eleanors gamle bedste veninde.... men de blev uvenner kort tid efter El og jeg begyndte at date... og ja nu er de.... nej vent var fjender", sluttede Louis af.

"Det forklarede meget Louis, men ikke hvorfor de er fjender".

"Wow, man kan tydelig høre, at du er detektiv Taylor", fnisede Harry. 

Hvad det sjove i det var, kunne jeg ikke rigtig se, men det kunne vi jo altid tage på at andet tidspunkt. Dog er Harry, jo bare Harry. Det giver ingen mening, men han kan ikke beskrives. Siger pigen, der kun har kendt ham i nogle timer. Og nej vi er ikke forelskede, ligesom i alle de der dårlige fanfictions. Ikke for at disse fanfictions. Okay, nu går mine tanker lidt for vidt, bare glem det.

"TAYLOR", råbte Louis, og kunne næsten ikke lade hver med at grine. 

"Undskyld hvad?".

"Vil du høre om Rose?", spurgte Harry.

"Jeg er ikke særlig vild med sladder, men jeg kan jo tage hjem og besøge Rose.... hvor bor hun henne?". Jeg var ved at rejse mig fra sofaen, da Harry skubbede mig ned igen.

"Taylor klokken er mange, måske skal du vente til i morgen.... Rose bryder sig ikke just om at blive forstyrret på sådan et tidspunkt", sagde Louis.

"Hvad er klokken da?", spurgte jeg, og kiggede i samme sekund ned på mit armbåndsur.

"20.12", svarede Harry.

"Når, det var hyggeligt at møde jer drenge.... og undskyld forresten". Begge drenge kiggede underligt på mig "For jeg forstyrrede jeres aften.... det kan jo være, at jeg kommer igen".

"Så ring lige først næste gang ik", grinede Louis. Harry forstod det nok ikke, men grinede med.

"Det minder mig om, må jeg få dit nummer?", smilede Harry flirtende.

Jeg rullede kort med øjnene, men tog alligevel imod Harrys mobil og skrev mit nummer. Han lyste op i et smil. Jeg rakte ham min mobil, og han skrev sit. Da jeg fik mobilen igen, så jeg at Harry havde skrevet "Harry the sex god", som kontaktnavn. Seriøst Harry kunne du ikke finde på noget bedre.

Jeg gik ud i deres gang, og begyndte at tage min jakke og sko på. Jeg nåede lige at gribe fat i håndtaget, da jeg hørte et højt brag og så himlen lyse op. 

Har jeg nævnt, at jeg er sygt bange for lyn og torden. Nej, men det er jeg. Jeg fik et chok og må have hoppet flere meter op i luften. Drengene kiggede chokeret på mig, og Louis lagde en hånd på min skulder.

"Vil du sove her Taylor?... vi har plads nok", spurgte Louis og klemte min skulder. 

Jeg havde fået et forkert indtryk af ham fra starten af. Han var ikke den hårde og kolde person, medierne beskrev ham som. Men hvad skulle jeg svare? Hvad ville Chloe ikke sige? Hun ville jo flippe ud. På fanmåden. Det var ikke helt gået op for mig endnu, at de var berømte.

"Jeg vil ikke være til besvær så...".

"Det er du slet ikke, og jeg vil ikke have det godt, med at du kører hjem i det her vejr", afbrødHarry mig.

"Jeg kan vare få Chloe til at hente mig".

"Hvem er...".

"Min bedste veninde, som jeg lejlighed med". 

"Taylor... bliv nu....", bedste Harry og lavede hundeøjne, Louis joinede ham hurtigt. Jep, og som min svaghed for hundeøjne, sagde jeg til sidst ja.

"Godt, jeg går ind og gør gæsteværelset klar", jublede Harry, og straks forsvandt han ud af stuen.

Her sad jeg så, mellem Louis og Harry i deres filmstue. Jep, de havde åbentbart sådan en. Gulvet var madrasser. Det burde Chloe og jeg også få. Vi sad med en masser dyner og puder. Jeg lod drengene vælge, og selvfølgelig valgte de en gyser. Typisk drenge. Man kunne se Harrys glimt i øjet, da jeg gemte mig bag ham af skræk, da en pige døde i filmen.

***
Jeg vågnede ved lyden af nogle drengegrin. Hvem de var, ja det vidste jeg ikke, men en ting var sikkert, det var ikke sidste gang, jeg så dem. Jeg rejste mig brat op, ved lyden af mit navn.

"Hvor er jeg", var den første sætning, der forlod min mund.

Jeg kiggede over på 5 grinende drenge. Harry og Louis kunne jeg genkende, men de sidste tre havde jeg ingen ide om hvem var. De var sandsynligvis Harry og Louis venner.

"Er  det din nye kæreste Harry?", grinede en dreng med sort hår og hasselnødbrune øjne. Han var faktisk ret pæn, men jeg blev ikke så let forelsket.

"Ikke endnu", grinede Louis. 
Jeg ved ikke hvorfor det gjorde mig så glad, at se Louis glad. Hvad var der galt med mig? Hvorfor være så glad for en person, man kun har kendt i mindre end 24 timer.

"Hvorfor har I ikke fortalt om hende noget før?", spurgte ham med det blonde hår.

"I spurgte aldrig", grinede Harry.

"Sand mate", grinede ham med det sorte hår.

"I fortalte mig heller ikke, at I fik gæster", sagde jeg.

"Det gjorde vi heller ikke Taylor, de kom bare uanmeldt, som de altid gør. De ved hvor ekstranøglen ligger", svarede Harry.

Jeg skulle lige til at svare, da What makes you beautiful begyndte at spille. Det er da det den hedder ikke? Jeg er enormt dårlig til sangtitler og sangere/bands.

"Og du sagde, at du ikke var fan", sagde Louis, og prøvede at lyde bebrejdende, men det gik ikke så godt.

"CHLOE", sagde jeg, da jeg vidste, hun var den eneste, der kendte min kode. Nøj hvor jeg hadede hende lige nu.

De andre grinede bare af mig, især ham med det blonde hår og blå øjne. De forsøgte også at synge med, men det gik ikke så godt sammen med deres grin. Og der gik det op for mig, at det var deres sang, og det var de andre medlemmer af Louis og Harrys band.

"Skal du ikke tage den?", spurgte ham med det brune hår og chokoladebrune øjne.

"No shit Sherlock", sagde jeg.

Jeg gik ud i gangen, hvor de ikke kunne høre mig. Jeg hadede at tale i telefon foran andre. Jeg trykkede på den grønne knap, og tog den op til øret. Jeg hørte nogle skramlelyde før personen i den anden ende sagde noget.

"Taylor, jeg har nogle dårlige nyheder...".

###

Her er endnu et kapitel, og jeg undskylder meget for den lange ventetid, men har haft et afsluttende projekt i linjefag at arbejde med, og det har virkelig taget meget tid. Tager på ferie i morgen, og er ikke hjemme før om 3 uger, så der vil gå noget tid før næste kapitel.

Vil gerne høre jeres mening, like og sæt også gerne på favoritliste.

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...