One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42939Visninger
AA

28. Kapitel 26: What did you promise her?

*Harrys synsvinkel*

Jeg stirrede på Taylor, som om hun var sindssyg. Hvad var der galt med Zayn? Hvad havde han gjort? Ikke noget, så vidt jeg vidste.

Det havde også undret mig, at Zayn ikke var her, da Louis og jeg kom. Det hele gav mening nu. Vi skulle snakke om Zayn. Hvad end han så havde gjort.

Jeg fik ret hurtig svar på, hvad det var, som Zayn havde gjort. Desværre vidste ingen af os, hvor han var forsvundet hen. Eller det udgav vi i hvert fald. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke ved hvor Zayn kan være.

Man kunne tydeligt mærke på Perrie, at det tog hårdt på hende. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle hende om Zayns veninde. Desværre havde jeg svoret. Svoret med mit blod. Vi har en kontrakt i bandet, mere kan jeg ikke fortælle.

Selv hvis jeg ville sladre, kunne jeg ikke. Jeg vidste ikke, hvorfor han var sammen med hende. Kun Liam havde en teori, som han ikke fortalte. I hvert fald ikke til mig.

Liam og jeg var heller ikke ligefrem på talefod lige i øjeblikket. Vi holdte os så langt væk fra hinanden, som muligt.

*Taylors synsvinkel*

Der var gået to uger, siden jeg sidst havde set drengene. Det var ikke fordi, jeg ikke ville se dem. Desværre var de på tourne. Det havde de sjovt nok været i to uger. De ville ikke komme hjem før til februar. Jeg ville ikke se min Niall. Sadface.

Jeg havde dog set dem siden vores natmøde. Jeg var bl.a. Ude at sige farvel til dem i lufthavnen. Ellers så havde jeg talt med Louis, om Elanors dagbog, men det kan vi tale om senere.

Jeg havde haft travlt med, at snakke med Perrie og Sophia. Det var ikke det store, jeg kunne konstatere. Min liste så nu sådan her ud:

Elanors morder:
Rose Carter: Jaloux (gammel) bedste veninde
Louis Tomlinson: Skænderi aftnen før. Den sidste der så Eleanor. Kyssede med Emily. Voldelig. Hemmelighedsfuld. Sindssyg. Kender Chloe. Chloes ex. Ved mere end han giver udtryk for.
Emily Calder: Eleanors lillesøster. Underlig. Mystisk. Kyssede med Louis
Harry Styles: Flirtende
Liam Payne: Kender Louis hemmelighed. (Hvad den så end er?) Hemmelighedsfuld. Venlig. Fra Wolverhampton. Kender til hende.
Zayn Malik: Perrie utro. Mystisk. Uhyggelig. Kold. Hemmelighedsfuld. Kender Chloe
Niall Horan: Kold ( Overvejer at slette den) Følsom. Skøn. God løgner. Ved mere end han fortæller
Carrie Calder: Eleanors mor
Joe Calder: Eleanors far
Perrie Edwards: Zayns kæreste
Sophia Smith: Liams kæreste
Chloe Adams: Løgner. Forræder. Hadede Eleanor. Louis ex. Midlertidig forsvundet. Flirter med Zayn. Hader One Direction. Ønsker dem døde.

Jeg kunne tilføje mange flere ting til Chloes  Adams liste, men det gjorde jeg ikke. Det nægtede jeg. Hvorfor tilføje en masse ord. Det krævede for meget arbejde, og det er den eneste gang I hører mig sige det.

Jeg havde en aftale med Rose i dag. Hun havde opført sig så mærkeligt sidste gang vi mødtes. Lidt for mærkeligt efter min smag. Det havde jeg dog vænnet mig til på det sidste. Det gjorde alle i de kendtes verden. 

Rose Carter var nu heller ikke kendt. Hun var model i sin fritid, men det var ikke noget man hørte til. Folk kendte hende ikke. Hun blev ikke forfulgt af paparazzier. Folk kendte hende ikke engang som Eleanors bedste veninde. Hun var glemt. Ja, jeg ved den slags. Jeg har mine kilder.

Denne gang var det dog et offentligt sted. Et sted uden drengene til at forstyrre os. Det skulle handle om Rose. Rose liv ikke One Direction. Ikke Eleanor. Jo måske Eleanor, siden at det ligesom er hende det hele handler om. 

Så her stod jeg så nu. Foran en lille cafe i udkanten af London, som Rose kendte, og synes vi skulle mødes på. Hun påstod, at hun kom der tit. Jeg ville lade tvivlen komme mig til gode.

"Detektiv", sagde Rose og gav mig et kram. 

Hun var vidst i godt humør. Please lad hende beholde det. Jo bedre humør Rose var i, jo nemmere ville det blive. 

"Hej Rose, godt at se dig. Lad os finde et bord", svarede jeg, da vi trak os fra krammet. 

 Det tog os ikke særlig lang tid at bestille vores drikkevarer, og få fundet os et bord, da der ikke var særlig mange mennesker. Jeg ville give Rose ret. Her var rigtig hyggeligt. Uden for mange mennesker til at forstyrre os. 

Jeg havde bestilt en kop kamillete og et stykke chokoladekage. Rose havde bestilt en kaffelatte og et stykke vanillekage. Vi sad i et hjørne, hvis der nu skulle komme en masse mennesker. Who knows. Jeg fandt min notesbog frem og en blyant til at skrive ned med. Sådan sørgede man for, ikke at glemme hvad folk sagde. Plus vidne mod dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

"Når Rose, hvor mødte dig og Eleanor hinanden henne?", spurgte jeg for at starte et sted. 

Man kunne tydeligt se på Rose, at det var hårdt for hende bare at høre hendes navn. Det var jo forståeligt siden, at de var bedste veninder. Eller det havde de jo været. Eleanor droppede Rose. Det påstod hun i hvert fald. Jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg tror på det.

"Det er egentlig ikke en længere historie. Vi kom begge fra Manchester. Vi sad ved siden af hinanden i Primary Education. Jeg tror, det var omkring year 3, men jeg er ikke helt sikker. Vi skrev en opgave sammen, og vi blev tætte. Virkelig tætte. Vi gjorde alt sammen. Lige indtil Louis kom ind i billedet", sagde Rose og udtalte "Louis", som om det var en sygdom. Det var tydeligt, at Rose ikke kunne udstå Louis.

"Hvad gjorde Louis helt præcis?", spurgte jeg og noterede det, som hun sagde.

"Han stjal hende. Vi havde ikke meget tid til at se hinanden i forvejen. Louis gjorde det ikke bedre. Eleanor droppede vores aftaler for at være sammen med ham. Hvis vi havde haft en aftale i lang tid, men så havde Louis pludselig et hul i sin kalender. Derfor brugte hun sin tid på ham. Det gjorde ondt. Hun knuste mig".

"Havde du ikke andre venner?".

"Selvfølgelig, men Eleanor var den jeg bedst kunne lide".

"Men hvad skete der efter dig og Eleanor holdte op med at ses?".

"Altså jeg er ikke helt sikker, men jeg regner vel med, at hun var lykkelig med Louis. Hun snakkede altid om ham, da vi stadig så hinanden. Altid kun om ham. Hvis vi så endelig så hinanden, var han med. Og så skulle de kysse. Jeg havde ingen kæreste. Det var ikke fedt".

"Hvad med dig?".

"Ja, jeg fik ekstra tid, siden jeg ikke hele tiden skulle prøve at skaffe aftaler med Eleanor. Jeg skulle heller ikke sidde og vente på, at hun brændte mig af".

"Mødte du nogensinde drengene fra Louis band?".

"Ja som sagt, Eleanor prøvede at skaffe mig en kæreste. Jeg tror Niall var single på det tidspunkt. Jeg ved, du dater Niall nu, og jeg kan hilse og sige, at vi aldrig var mere end venner. Du skal ikke bekymre dig. Hvor kom jeg fra? Ja, altså drengene var søde nok. Undtagen Louis. Jeg tilbragte også noget tid med dem. Også deres kærester. Altså Perrie og på det tidspunkt Danielle Peazer og Taylor Swift. De var også skynde".

"Ja, det giver jo mening. Det var godt, at det ikke var alle drengene, du hadede. Hvordan besluttede I, at det var ovre? Altså dig og Eleanor".

"Som de fleste andre venskaber ender. Vi skændes. Vi skændes ofte i den periode, men dette skænderi var værre end de andre. Vi sagde begge nogle ord, som vi nok ikke skulle have sagt, men det er lige meget nu. Det er for sent nu".

"Prøvede I nogensinde at rette jeres venskab? At prøve igen?", spurgte jeg. Rose ord fyldte efterhånden 2 en halv side.

"Jeg gjorde ikke. Jeg levede i den tro om, at hendes liv var bedre uden mig".

"Okay, tak for i dag". 

Vi havde siddet på cafeen i næsten 2 timer. Det havde været skønt. Jeg var kommet meget længere med min efterforskning. Jeg var tættere på end nogensinde. Lige inden jeg forlod cafeen, greb Rose fat i min arm og trak mig tilbage på cafeen.

"Detektiv, der er noget jeg ikke har fortalt dig. Aften inden Eleanor døde, ringede hun på min dør. Hun vidste nogen fulgte efter hende. Hun gav mig et brev. Sagde hun var ked af det endte som det gjorde. Hun skulle aldrig have stolet på Louis. Derefter bad hun mig om en tjeneste. Hendes tjeneste var meget at bede om. Det vidste hun. Hun var desparat. Jeg besluttede at hjælpe hende. Hun lovede alt ville blive okay. Hun sagde, at jeg var den eneste, hun stolede på".

"Rose... der er utroligt. Det havde jeg ikke forventet".

"Heller ikke mig. De havde ingen".

"Hvad bad hun dig om?".

"Det kan jeg ikke sige. Her". Rose rakte mig omkring 10 konvolutter. En var anderledes. 

"Tag dem. Sørg for at drengene og deres kærester får dem. Det må du love mig".

"Det lover jeg, men Rose, hvad lov...".

"Tag konvolutterne". Rose nærmest hviskede det sidste. 

Hvorfor skulle mine afskeder med Rose, altid virke så bizarre?

###

Ja, her var så endnu et kapitel. Havde I troet det om Rose? 

Dog undskylder jeg for, at der er gået så lang tid, siden det sidste kapitel. Jeg har haft travlt med nogle andre Movellaer. Plus lidt skriveblokade. 

Love ya<3
- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...