One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42840Visninger
AA

24. kapitel 22: Why did Eleanor doesn't tell anyone, she write diary?

*Taylors synsvinkel*

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Skulle jeg grine? eller skulle jeg græde? Jeg kiggede mundlam på Zayn. Det her kunne ikke passe. Det måtte ikke passe. Det måtte være en løgn ham forsøgte at bilde mig ind. Sådan noget kunne ikke være muligt. Det var forkert på alle mulige måder. 

Jeg følte mig forrådt. Med alt det mystiske jeg havde fundet ud af om Chloe, virkede det som om, at hun havde levet et dobbeltliv. Måske som spion? Var det sådan her hende liv fungerede. Var alt det hun havde bildt mig ind en løgn. Var hendes liv en stor løgn. Var hun ikke den person, hun havde udgivet sig for at være?

"Det kan ikke være muligt", hviskede jeg.

Det var ikke meningen, jeg ville hviske. Min stemme var bare så svag. Jeg kunne sætte mig ned og græde nu. Jeg var så tæt på at bryde sammen. Intet gav mening nu. Det gav et stød gennem mit hjerte. Alt i min krop føltes koldt. Jeg følte mig kold. 

Jeg ventede egentlig bare på, at blodet flød ud. Nej det jeg virkelig ventede på var, at en eller anden kom ud og råbte "Snydt igen", men det gjorde ingen. Det her var virkelighed. Jeg var nød til at se det i øjnene. Intet ville nogensinde blive det samme igen. 

Tænk, hvis jeg havde sagt nej til den her sag? Mon så jeg stadig havde levet i god tro om, at Chloe  virkelig var min bedste veninde. At hun ville mig det bedste. Men det ville, hun jo netop ikke. Hun var kun ude efter mine papirer. For derefter at flygte. Den kujon. Ville hun i sidste ende havde endt med også at slå mig ihjel? Fandtes der ingen man kunne stole på i den her verden? Var alle bare løgnere, som i sidste ende, bare ville slå en ihjel. Udnytte en. 

"Kujon", hviskede jeg ud gennem sammenbidte tænder. 

"Jeg beklager virkelig Taylor. Jeg ved, jeg skulle have sagt det noget før, men drengene har afholdt mig fra det...".

"Hvor længe?".

"Jeg forstår ikke?".

"Hvor længe har du vidst det?".

"2 uger", mumlede Zayn flovt. Zayn flov, det var da noget nyt. Sådan tror jeg aldrig, jeg har set ham.

"Hvad har drengene sagt, siden du ikke har fået sagt det?".

"Intet. De ved ikke det er Chloe. Jeg tror måske Louis har opdaget det, men han har intet sagt. De har bare altid været der, når jeg har villet sige det til dig. De skal ikke vide noget".

"Nogle gange overrasker det mig, hvor lidt i fortælle til hinanden".
"Faktisk vil det overraske dig, hvor meget vi ved om hinanden", sagde Zayn virkelig seriøst.

"Okay nu gør du mig altså forvirret".

"Jeg troede ellers der skulle mere til, detektiv", grinede Zayn.

"Haha meget morsomt, Malik", grinede jeg sarkastisk.

"Jeg ved det, jeg burde have været komiker i stedet for sanger", grinede Zayn og blinkede med det ene øje.

"Sig mig flirter du med mig?".

"Hvem ved Phillips".

"Zayn... Please stop. Jeg har Niall og du har Perrie og...".

Jeg kunne ikke sige det sidste ord. Det føltes så forkert. Hun kunne bare ikke komme sammen med Zayn. Ikke fordi jeg ville være sammen med Zayn, men fordi han fortjente så meget bedre. Perrie. Det kunne godt være Zayn og jeg ikke kom super godt ud af det med hinanden, men jeg syntes ikke han skulle straffes.

"Måske vi burde gå udenfor for at snakke lidt mere privat om det næste", mumlede Zayn. Jeg nåede ikke at svare, før Zayn trak mig ud i opgangen.

"Taylor, der er noget du ikke ved...", begyndte Zayn.

"Det er der jo så meget jeg ikke gør", svarede jeg blot. Zayn kiggede undskyldende på mig.

"Taylor, der er en simpel grund til, at jeg ser Chloe. Det er ikke fordi, jeg har lyst. Jeg elsker Perrie. Der er blot nogle ting i livet, som vi ikke er herre over. Chloe er en af de ting". Jeg spærrede øjnene op. Jeg havde ingen ide om, hvad drengen snakkede om.

"Jeg forstår ikke...".

"Taylor du kender Chloe bedre end nogen anden...". Denne gang var der det min tur til at afbryde.

"Det troede jeg", mumlede jeg.

"Taylor lyt til mig". Zayn kiggede mig i øjnene. "Du kender Chloe. Opførte hun sig aldrig mærkeligt? Skjulte hun aldrig noget for dig?". 

Skulle jeg fortælle Zayn, om det fund, jeg fandt på Chloes værelse? Stolede jeg så meget på ham? Stolede jeg overhovedet på Zayn? Han virkede så desparat. Hans brune øjne borede sig ind i mine. Skulle jeg lyve? Skulle jeg fortælle ham tingene som de var? Jeg trak en dyb vejrtrækning.
"Zayn... Chloe gemte ting på sit værelse. Ting du ikke vil tro på en pige gemmer. Jeg taler ikke om plakater, men billeder, du ikke vil tro eksistere. Ting om jer". 

Noget inde i mig sagde, at jeg ikke skulle have sagt det til Zayn. At det var forkert. At man ikke kunne stole på Zayn. Han var en forræder. Sagt var sagt. Var det mon forkert af mig at sige? Skulle jeg ikke have fortalt det? Det må tiden jo vise. Om det var en fejl, ja det er stadig et godt spørgsmål.

"Jeg vidste Chloe havde planer, men det havde jeg nok ikke forventet. Vi er nød til at fortælle det til de andre".

"Nej!".

"Hvad mener du med nej Taylor. De fortjener at vide det".

"Først skal du fortælle mig, hvorfor du er sammen med Chloe. Hvordan har du mødt hende? Er du hemmelig agent eller sådan noget? Er du Undercover, Zayn?".

"Nej desværre. Det er ikke fordi... det er kompliceret Taylor".

"Lige så kompliceret som Eleanor og Louis. Elskede Louis nogensinde Eleanor?".

"Taylor please stop med alle de spørgsmål. Min hjerne kan ikke klare mere", sukkede Zayn. Jeg syntes der lå noget bag det, men det sagde jeg selvfølgelig ikke højt.

"Taylor?".

En dør blev åbnet og ud trådte han. Jeg kneb øjnene sammen i had. Ham kunne man ikke stole på. Han var sindssyg. Hvad så Eleanor i ham? Louis var udenpå en fantastisk person. Men når man lærte ham at kende, blev man overrasket. Han var ikke den person, han udgav sig for at være. Louis ventede naturligvis ikke på et svar. Han fortsatte bare.

"Jeg vil virkelig gerne hjælpe med at opklare mordet...".

"Som du begik", afbrød jeg ham. Der faldt Louis smil så.

"Jeg tænker, jeg vil lade jer være alene". 

Smart træk Malik. Smart træk. Men hvis du ville af med mig, skulle du bar shaver sagt det. Så ville jeg i det mindste ende med livet intakt. Han ville sandsynligvis ikke være vidne. Det var helt klart aftalt spil. Jeg er overbevidst.

"Taylor, vil du ikke nok lytte. Jeg er ked af det, je gjorde mod dig. Jeg er ikke rask. Jeg har problemer". Louis så ned på sine sko. 

"Hvad er pointen med det her?".

"Her", Louis lagde en bog indbundet i brunt læder i mine hænder. Jeg nåede ikke engang at spørge, før Louis svarede på mit spørgsmål. "Det er Eleanors dagbog. Eller var".

Hvorfor havde ingen fortalt mig, at Eleanor havde en dagbog. Det havde virkelig været en hjælp, hvis nogen havde fortalt mig om det noget før. 
"Der var ingen, der vidste hun skrev dagbog. Udover mig...".

###

Ja, hvorfor tror I, at Eleanor ikke fortalte andre, at hun skrev dagbog? Var der overhovedet en grund? Hvem ved?

Hvorfor fortæller Zayn først om Chloe nu? Hvorfor efterlod Zayn, Louis og Taylor alene? Hvad tror I, var det en fejl af Taylor at stole på Zayn?

Hvad tænker I?

Love You Guys<3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...