One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42892Visninger
AA

4. Kapitel 2: Can I help you with something?

Hun stod et øjeblik målløs, men så kom hun tilbage til sig selv, og kunne sikkert godt regne ud, hvorfor jeg var her. Hun sendte et nervøst, men også en smule falsk smil. Hun tog hånden ud og sagde:

"Emily Calder, men bare kald mig Emmy". Jeg tog imod hånden, og rystede den svagt. 

"Må jeg komme ind? Jeg har nogle spørgsmål, jeg godt vi still dig og din familie", spurgte jeg høfligt om.

For det skulle jeg, selvom jeg nogen gange ikke ville, og uanset hvor uhøflige folk var, skulle jeg være høflig. Jeg var engang ude, at jeg skulle stille en mand nogle spørgsmål, og han var utrolig uhøflig og bandede og svinede mig til. Jeg blev ved med at tælle inde i mit hoved, og det endte med, at det rent faktisk var ham der gjorde det.

"Selvfølgelig", mumlede hun og trådte til side. 

Hun virkede underlig genert. Noget sagde mig, at hun vidste mere end hun ville fortælle mig. Underlig nok gjorde det mig nervøs. Mig nervøs, det var da noget nyt. Jeg plejer altid at være bestemt.


***

"Når", sagde jeg.

Vi sad nu alle fire, fire som i Emmy, Eleanors mor Carrie, hendes far Joe og mig, i sofaen. De havde serveret te og sat Cookies frem, hvilket var meget fint. Det skete altid at folk gjorde det, når man ville stille dem nogle spørgsmål. Så virkede det heller ikke så skræmmende. Det var jo ligesom at have en gæst på besøg.

"Ja detektiv, du havde nogle spørgsmål, du ville stille os ikke sandt?", spurgte Eleanors mor Carrie.

"Ja, men bare kald mig Taylor, detektiv virker så formelt. I hvert fald, jeg vil gerne spørge jer om nogle ting angående Eleanor, som I nok havde regnet ud. Det er ikke for at anklage jer, det er bare for at komme i gang med min efterforskning", sagde jeg.

"Spørg løs", sagde Emmy, og tog en Cookie.

"Ja, hvad gik Eleanor og lavede?".

"Hun gik jo på universitetet, og ellers arbejdede hun som model eller var sammen med hendes venner eller kæreste", svarede Eleanors far Joe.

"Hvilket universitet gik hun på?", spurgte jeg.

"Londons universitet", svarede Carrie med tårer i øjnene.

"Jeg ved godt det kan være svært, men i hjælper virkelig med efterforskningen ved at svare på disse spørgsmål... men hvem var hendes kæreste?".

"Louis... Louis Tomlinson, ham fra boybandet One Direction", svarede Emmy en smule hvinende. Hendes mor sendte hende et strengt blik.  

Hvorfor hun hvinede, det kan jeg ikke svare på. Måske hun var fan af dem? eller elskede Louis? hvem ved? En ting var sikker, Emmy vidste mere, end hun fortalte. Og jeg skulle nok finde ud af, hvad det var.

"Når det var ellers det, så vil jeg lade jer have en fortsat god dag, det kan være jeg kommer igen en anden gang", sagde jeg, og pakkede min notesbog sammen.

Jeg sagde pænt farvel og gik ned for at få en is ved isboden, inden jeg tog hjem for at tænke. Og hvis jeg var heldig, så var Chloe taget hjem til en eller anden, så jeg kunne få arbejdsro. Ikke for at være ond mod Chloe, men Chloe kunne være ret så irriterende, når man skulle arbejde.  


***
Jeg havde bestilt min is og gik nu i parken i mine helt egne tanker, da en gik ind i mig. Heldigvis klarede min is sig, da jeg havde bestilt i bæger. Personen væltede. Jeg satte min is på bænken, og gav ham en hånd så han kunne komme op.

Han tog imod hånden, og jeg trak ham op. Jeg kiggede ind i de mest fantastiske grå øjne. Håret sad pjusket ud til alle sider. Han havde en sær tøjstil. En stribet bluse med seler og nogle stramme bukser og stribede Vans, der matchede hans trøje. Striber og seler seriøst, men han var nu lækker alligevel. Jeg følte, at jeg havde set ham før, men jeg kunne ikke sætte fingeren på hvor.

"Tak", sagde han koldt. Wow sikke en tak. Kunne i mærke ironien.

"Så lidt, er du...".

"Jo jeg er, bare lov mig ikke ar skrige, jeg vil gøre hvad som helst... eller ikke hvad som helst, men du ved vil hvad jeg mener", afbrød han mig.

"Hvad?.. det var jo ikke...", sagde jeg, men blev igen afbrudt, og denne gang holdte han mig for munden.

"Det okay at være flov, jeg er jo en stjerne", sagde han stolt. 

"Mmmmmmm... mmmmmmm", forsøgte jeg mig med.

"Hvad?", spurgte han dumt.

Der fik jeg nok og sparkede ham over skinnebenet. Han hylede og slap straks min mund. Han skulede ondt til mig. Det var hans egen skyld, når han fablede om at være en stjerne. Hvem han så var? det havde jeg ingen ide om.

"Hvad skulle det til for?", spurgte han irriteret og ømmede sig.

"For ikke at lade mig tale ud... jeg er ikke fan, og aner heller ikke hvem du er...". Han skulle lige til at åbne munden og sige noget mere. "Lad mig nu tale ud... og jeg er desuden også ligeglad med hvem du er... jeg var altså bare høflig, jeg har en smule travlt", sagde jeg og var lige ved at gå, da han greb fat i mit håndled.

"Mener du seriøst, at du ikke ved, hvem jeg er?".

"Øh ja, jeg sagde det nu ellers ikke for sjov vel".

"Jeg er med i One Direction".

"Åh så kender du vel Louis Tomlinson", sagde jeg.

"Du kigger på ham, hvad kan jeg hjælpe med?", sagde Louis og blødte en smule op. Jeg tror endda, jeg så ham smile.

"Åh, det var jeg ikke klar over, det må du undskylde... jeg lod vidst min dårlige dag gå udover dig... men må jeg stille dig nogle spørgsmål... det er angående Eleanor Calders død...". Og der forsvandt Louis smil omgående.

"Er det en joke? Eleanor lever stadig", sagde Louis. 

"Har de ikke fortalt dig det?", spurgte jeg seriøst.

Og før jeg kunne nå at sige mere, havde Louis trukket mig hen til en lejlighed. Mit gæt var, at det var hans lejlighed. Men mit spørgsmål var, hvorfor? 

###

Her var så andet kapitel til One Question: Why? Håber I kunne lide det, og vil gerne høre hvad I syntes om det. 

Undskyld der er gået lang tid, siden jeg sidst skrev, men har haft mange lektier, og har brugt hele weekenden i Jylland. 

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...