One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42848Visninger
AA

21. Kapitel 19: Do you know Chloe Adams?

*Louis synsvinkel*

Jeg sank en klump. Mindet om Eleanor gjorde ondt. Det var ikke meningen tingene skulle ende som de gjorde. Hun vidste bare for meget til, at tingene kunne fortsætte. Hun skulle ikke dø bare... stop dig selv Louis. Lad hver med at tænke sådan. De gør for ondt.

"Louis?". Taylor kiggede spørgende på mig. "Er du... Er du okay? Du ser en smule bleg ud".

"Det var ikke meningen tingene skulle ende sådan", mumlede jeg ubevidst.

Det gik op for mig, at jeg lige havde sagt det højt til ingen andre end Taylor Phillips. Englands bedste detektiv. Geniet der altid opklarer en sag. Hvordan skulle jeg kunne forklare mig ud af det. Jeg sank straks blikket og krøb ned ved siden af hendes sten. Jeg vidste hun heller ikke ønskede at se det ende sådan. Men der var for sent. Eleanor kom ikke tilbage igen. Hun var væk. Et bedre sted nu. 

"Louis kig på mig". 

Jeg kiggede diskret op på Taylor, der så på mig med bedende øjne. Hun sank ned ved siden af mig.  Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hvad jeg skulle gøre. På en eller anden måde havde jeg lyst til at sætte mig ned og græde.

"Hun ønskede ikke at se dig sådan", mumlede Taylor.

"Hvad ved du om det? Du kendte hende ikke".

"Nej det gjorde jeg måske ikke, men hun fortjente ikke at dø".

"Du ved ikke hvad du taler om Taylor".

Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Hvorfor al den vrede jeg havde haft inde i mig lige skulle gå udover Taylor. Ja hun kunne være irriterende, men vrede og had behøvede jo ikke at gå udover hende.  

"Nej du har ret Louis det ved jeg ikke". 

Det var som om, de ting jeg sagde til Taylor slet ikke påvirkede hende. Som om hun var følelseskold overfor mig.

"Hvorfor påvirker det her slet ikke dig?".

"Hvad mener du?". Taylor så forvirret på mig.

"Jeg kan råbe og skrige af dig, men du råber ikke af mig. Det er som om det slet ikke påvirker dig. Hvordan kan det lade sig gøre?", forklarede jeg.

"Jeg ved det ikke Louis", mumlede Taylor højt nok til, at jeg lige akkurat kunne høre det. "Men du svarede aldrig på mit spørgsmål".
"Ikke i starten, men efterhånden som tiden gik blev jeg gladere og gladere for hende. Til sidst tror jeg, at jeg virkelig elskede hende", svarede jeg.

"Hvorfor så...".

"Du skal ikke engang spørge Taylor. Jeg har allerede fortalt mere end jeg burde", afbrød jeg Taylor.


*Taylors synsvinkel*

Fortalt mere end han burde? Det var jo ikke fordi han havde fortalt mig synderlig meget. Det mindede mig om billedet. Hvorfor havde han kredset pigen ud af billedet? Hvorfor gik han rundt med det i lommen? Og hvorfor gik jeg egentlig rundt med det i lommen? Når ja jeg manglede svar fra drengene. 

"Det er ikke så let at være kendt, som man skulle tro", fortsatte Louis.

"I er i hvert fald ikke, som jeg troede, I ville være".

"Hvad mener du med det?".

"Ikke noget", svarede jeg hurtigt. For hurtigt.

"Troede du, vi ville være små duksedrenge der ikke kunne holde på en hemmelighed. At vi ville tilstå, lige så snart du kom ind af døren?". 

Hvordan kunne han gætte det? Var Louis Tomlinson virkelig intelligent? Den havde jeg ikke set komme. 

"Måske", mumlede jeg.

"Mener du seriøst det Taylor?". Louis var flad af grin. 

"Jeg kender altså ingen kendte udover jer, skal jeg så hilse at sige", svarede jeg og fnyste.

"Hvad med Chloe?". Lige så snart han sagde det tog han hånden op foran munden foran for at holde mund.

"Hvad mener du?".

"Ikke noget...". Louis var hurtig til at svare. For hurtig.

"Kender du Chloe. Altså Chloe Adams?".

Louis sukkede og kiggede op på mig med sine blå/grå øjne. De borede sig ind i mine, som om han prøvede at regne noget ud.

"Ja".
"Hvordan?".

"Hvorfor vil du så gerne vide det?", snerrede Louis.

"Jeg vil bare gerne vide hvorfor du kender min bedste veninde?".

"Hvorfor er det så vigtigt", råbte Louis.

"Jeg vil bare gerne vide om hendes forsvinden har noget med Eleanors mord at gøre", råbte jeg og kunne mærke at tårerne begyndte at presse dig på.

"Tror du det var mig". Måden Louis udtalte mig på fik mig til at indse, at det måske heller ikke var super let for ham at komme igennem det her.

"Nej".

"Du lyver".

"Jeg lyver ikke for dig Louis. Jeg tænker bare du har noget med det at gøre. Helt uskyldig er du ikke".

"Måske ikke, men det var lige så meget de andre".

"Hvem er de andre?".

"Jeg har sagt for meget", sukkede Louis og tog sig til hovedet.

"Nej du siger aldrig nok".

Louis skulle lige til at svare, da en bekendt ringetone blev spillet. Min ringetone. Jeg tog telefonen op til øret og en stemme jeg ikke kunne genkende begyndte at tale.

"Jeg vil virkelig anbefale dig at lade hver med at blande dig i andres sager. Eleanor er død lad hver med at gøre er stort nummer ud af det. Hvis du blander dig en gang til bliver det ikke et kønt syn forstået?"

"Ja".      

"Godt, og hvis du fortæller nogen om vores lille samtale bliver det værst for dig selv. Jeg holdermøje med dig Taylor", og så lagde han på. Hvem det var vidste jeg ikke, for jeg havde aldrig hørt hans stemme før, eller det troede jeg i hvert fald ikke.

"Hvem var det?", spurgte Louis.

Jeg skulle lige til at svare, da jeg kom i tanke om, at han holdte øje med mig. Nu stolede jeg heller ikke på Louis, men det var en hel anden sag.

"Bare en ven".
"Okay... Hey hvad er det her". Louis tog et billede op fra jorden. Hans billede som havde ligget i min lomme. Det var nok fløjet ud, da jeg tog min mobil. "Er det... Taylor, hvor har du det fra?"., spurgte Louis irriteret.

"Du tabte det i parken, og jeg har vidst glemt det har ligget i min lomme".

"Taylor?". Jeg kunne se på Louis, at han vidste, at jeg løj. "Fortæl mig nu bare sandheden".

"Egentlig kan du ikke forvente, at jeg fortæller dig sandheden, når du ikke er villig til at fortælle mig noget. Sådan fungerer tingene altså ikke marker".

"Okay så laver vi en deal. Du fortæller mig hvor du har det fra, og hvorfor du stadig har det, og jeg fortæller dig lige hvad du vil vide".

"Deal", svarede jeg og tog hånden frem.

"Deal", svarede Louis og tog min hånd og rystede den svagt. "Fortæl".

"Du tabte billedet, da vi så hinanden tidligere i parken...".

"Så den del var altså ikke løgn?", afbrød Louis.

"Nej. Billedet fangede min interesse, da pigen ved siden af dig var ridset ud af billedet. Det mest underlige er dog, at du går rundt med det i din lomme, når du ikke kan se hendes ansigt. Hvilket fører mig til mine spørgsmål. 1. Hvorfor går du rundt med det? Og 2. Hvem er pigen?".

"Det skal jeg nok, når du har svaret mig på, hvorfor du stadig har det".

"Når ja undskyld. Jeg fik en af mine venner til at undersøge det for mig, og ville så fonde en måde at give dig det tilbage på", svarede jeg.

Det var underligt Louis bare kunne få mig til at fortælle sandheden. At jeg ikke bare løj for ham, hvilket jeg nok ville have gjort med alle andre. Louis kunne læse mig bedre end nogen anden. Bedre end Niall, men det var ikke meget. Louis vidste også mere, men han vidste ikke det med billederne.

"Tilfreds?", spurgte jeg.

"Ja".

"Din tur. Fortæl", beordrede jeg.

"Okay. Jeg går rundt med billedet, fordi det holder mig nede på jorden, og minder mig om den person jeg engang var, og ønsker jeg kunne blive igen. Selvom jeg godt ved, at det ikke sker. Jeg har rodet mig ud i noget, jeg ikke burde...".

"Hvad?".

"Du har brugt dine spørgsmål Taylor. Måske kan du få det at vide en anden gang", sagde Louis og blinkede med det ene øje. "Men for at fortsætte hvor jeg slap, så var pigen min kæreste før i tiden. Før Xfactor, før One Direction, før Eleanor. Hun var fantastisk, indtil jeg opdagede noget, som måske ikke var meningen jeg skulle vide. Jeg tror faktisk du kender hende. Chloe Adams".

Der blackoutede jeg. Det kunne bare ikke være sandt. Han mere end bare kendte Chloe Adams. Han havde været kæreste med hende. Hun havde da altid elsket One Direction, og nu viste det sig nok bare at være hævn. 

"Så du slog vel op med hende?".

"Selvfølgelig. Hun var ikke ligefrem normal. Hun tog det ikke så pænt. Hendes sidste ord var faktisk: "Det vil du fortryde Louis. Jeg ødelægger dig og tager det fra dig, som betyder mest for dig, ligesom du gjorde med mig. Om det så skal tage resten af mit liv". Men det var blot ord. Så syg i hovedet var hun heller ikke, vel?".

Nu begyndte brikkerne langsomt at falde på plads. Det eneste jeg manglede var bare at samle de sidste tråde. Louis havde sagt, han havde noget med Eleanors mord at gøre. Det havde de andre drenge nok også, eller også dækkede de over ham. Rose vidste mere end hun gav udtryk for. Perrie og Sophia vidste også noget. Hvad med Eleanors familie? Chloe havde helt sikkert en stor finger med i spillet. De havde alle haft en finger med i spillet. Men de havde nok ikke arbejdet sammen. De var alle skyldige.

"Taylor er du okay? Du ligner en der har set et spøgelse?".

"Jeg har det fint", mumlede jeg.

"Taylor du har det ikke godt. Det kan selv jeg se".

"Alt giver mening...". Louis kiggede chokkeret på mig.

###

Her er så endnu et kapitel. Hvad syntes I? Lyver Louis eller fortæller ham sandheden? Hvorfor bliver Louis så chokkeret til sidst? Og aller vigtigst: Har Taylor løst mysteriet? (Jeg kan så hilse og sige, at det her langt fra er det sidste kapitel. Der er flere endnu. Præcis hvor mange ved jeg ikke. Men det er ikke slut)

Like, kommenter og sæt gerne på favorit:)

Love you guys:)

- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...