One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42894Visninger
AA

20. Kapitel 18: Can you tell me about your relationship?

*Taylors synsvinkel*

Lidt overrasket blev jeg da, da Louis kort tid efter ringede på min dør. Det havde jeg i hvert fald ikke regnet med. Jeg åbnede selvfølgelig døren. Jeg ville godt vide hvilke løgne og dårlige undskyldninger han ville fylde mig med. Eller værre bede mig om at holde mig væk, men hvis det var sådan han ville lege, skulle han nok få med mig at bestille.

I stedet for et charmerende og selvsikkert Louis, stod selveste Louis Tomlinson og stirrede ned på sine Vans. 

"Hvad sker der Louis?". Ved lyden af hans navn,  kiggede han op på mig med sine grå sørgmodige øjne. 

"Fald ikke for de øjne. Jeg gjorde det samme, og det viste sig at være min største fejl. Han udnytter dig", var der en ukendt stemme i mit hoved der sagde.

"Jeg har noget, jeg gerne vil fortælle dig", sagde Louis. "Men ikke her, jeg vil gerne... gerne ned til... Jeg kender et sted", afsluttede Louis af.

Så her gik jeg så, i stilhed ved siden af Louis. Ingen af os sagde et ord. Om det var fordi, det var med vilje, fordi der ikke var noget at tale om eller fordi Louis ikke brød sig om mig vidste jeg ikke. Måske alle tre ting.

*Louis synsvinkel*

Ikke er ord blev sagt. Taylor lignede en der tænkte, og jeg ville ikke forstyrre hende. Pigen havde været meget igennem. Det var ikke nemt at være en del af vores liv. Så kompliceret. 

Derfor ville jeg så langt væk fra det vante som muligt. Og det jeg ville fortælle Taylor, passede bedst at fortælle det sted det hele gik galt. Eller måske ikke stedet, men den person det gik udover. Det skulle ikke være endt sådan, men man er ikke herre over de ting der sker. Det var ikke mit valg. Jeg elskede hende, og det vil jeg altid gøre. Hun var mistet og alt.

Vi drejede ned af en lille grusstig, og jeg kunne se at Taylor blev en smule forvirret. Frygtet stod malet i hendes ansigt. Den måde hun kiggede på mig på, fortalte mig at, hun troede jeg ville kidnappe hende eller måske låse hende inde et sted. Slippe af med problemet. Det var faktisk et af Zayns forslag, men det ville Niall ikke gå med til. Han er skudt i pigen. Jeg måtte gøre det hele godt igen for Niall.  

"Du ved godt, han virkelig elsker dig ikke?".

"Hvem?".

"Niall. Du ved irsk, blond, blå øjne, madglad, følsom...".

"Jeg ved godt hvem Niall er", bed Taylor af mig.

"Undskyld, jeg lavede jo bare sjov", sagde jeg og tog hænderne op i forsvar.
"Det troede jeg også var en løgn", mumlede Taylor. Det var nok ikke meningen jeg skulle høre det.

"Løgn?".

"Findes der overhovedet noget rigtigt ved jer? Er det hele ikke bare løgn?".

"Måske, men er du klar over hvor stort et pres der er på os...".

"Hvorfor stopper I så ikke bare? I er jo ved at rive hovederne af hinanden".

"Hvad med fansene?".

"Alle bands går fra hinanden Louis. Tænk på Take That. Robbie Williams blev ved med at vade ud og ind i bandet. Stop før det går for vidt".

"Vi må ikke. Vi har kontrakt", svarede jeg.

"Jeres liv er det virkelig mere kompliceret end jeg troede", svarede Taylor.

Vi fortsatte lidt i stilhed. En "Vi har ikke mere at tale om" stilhed. Den mest akavede af alle stilheder. Jeg huskede de steder vi skulle dreje, for jeg kom her ret tit, når jeg manglede nogen at snakke med og presset blev for stort. 

"Så er vi her", sagde jeg, da vi stod foran hendes grav.

"Eleanors grav. Hvorfor har du fulgt mig herhen?", spurgte Taylor.

"Jeg vil vise dig noget, og fortælle dig lidt om hvad der skete?".

Hun kiggede chokkeret på mig. Det kunne jeg egentlig godt forstå siden, at jeg ikke havde været den nemmeste at kommunikere med. Tingene var bare en smule svære for mig at forstå.

"Men først skal du fortælle mig om Niall".

"Du kender ham jo allerede, så hvad har jeg at fortælle?".

"Om jeres forhold, hvordan I kom sammen og om du udnytter ham, for det siger Zayn og Harry".

"Jeg ved Zayn og Harry ikke bryder sig om mig, men det er jo bare at starte rygter", mumlede Taylor irriteret. "Okay Louis, hvis jeg lover at fortælle om Nialls og mit forhold skal du LOVE at fortælle om dit og Eleanors".

"Deal", svarede jeg, og gav hende hånden. 

"Nu lyver du ikke for mig vel?".

"Ligner jeg en der ville gøre det?", spurgte jeg med et charmerende smil.

"Det behøver jeg ikke at svare på vel?".

"Nej, fortæl mig om jeres forhold".

"Det hele startede da jeg skulle køre Sophia og Perrie hjem. Da jeg skulle sætte Sophia af, så mødte jeg Niall, og vi kom lidt op at skændes, og så kom Liam ud, og Niall bildte ham på en eller anden måde ind, at vi var kærester. Jeg skulle køre Niall hjem, men vi endte foran min lejlighed...".

"Og så havde i sex?".

"Meget morsomt Tomlinson, men hvem af os fortæller historien?".

"Dig? Undskyld Taylor, men jeg kunne ikke lade hver", svarede jeg.

"Godt, han spurgte om han måtte sove hos mig, og jeg svarede selvfølgelig ja. Han lånte min brors tøj...".

"Har du en bror?".

"Ja, men jeg har ikke lyst til at tale om ham".

"Okay, fortsæt".

"Jeg spurgte hvorfor, og han svarede panik, derefter kyssede han mig. Om natten kom han ind og sov hos mig, og nej Louis, vi lavede intet. Og ja siden har vi ligesom været kærester".

"Elsker du ham? Eller udnyttede du ham bare?".

"Jeg elsker virkelig Niall. Mere end jeg burde faktisk", svarede Taylor. "Men din tur Tomlinson".

"Hvad vil du gerne vide?".

"Elskede du virkelig Eleanor?".

Det var som at blive tacklet i fodbold. Som at få en knytnæve i hovedet. Som at få kastet en sten på en glasrude. Hvad skulle jeg svare?....

***

Her er endnu et kapitel:) fortæl hvad I syntes. Please, det vil betyde så meget for mig. Mangler der noget? Er der for meget af noget? Hvad kan I godt lide? 

Love you guys<3

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...