One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42889Visninger
AA

15. Kapitel 13: What did you say?

Jeg vendte mig forskrækket om og så.... den irske dreng. Niall. Men hvad lavede ham her? Ja det kunne han også spørge mig om?

"Niall! Hvad laver du her?", spurgte jeg forskrækket.

"Ja, det kunne jeg jo spørge dig om?".

"Jeg spurgte først", sagde jeg barnligt.

"Hvor er du barnlig Taylor. Men hvis du absolut vil vide det, så besøgte jeg Liam. Din tur".

"Men jeg troede... lige meget. Jeg satte bare Sophia af", svarede jeg.

"Skulle hende og Perrie ikke besøge Jade, sammen med resten af Little Mix. Det sagde Liam i hvert fald". Det var som om, det sagde klik i Niall, og han spurgte: "Var det en løgn?".

"Hvorfor vil du gerne vide det? Kan du ikke bare være ligeglad?", spurgte jeg vredt.

"Jeg kunne være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg holder af Liam og Zayn og ønsker ikke, de skal såres".

"Det bliver de heller ikke".

"Jo når deres kærester lyver for dem", svarede Niall hårdt igen. Han havde en pointe, men jeg ville ikke indrømme det.

"Jeg har ikke tid til at stå og diskuttere med dig, så har du en pointe med alt det her? Eller kan jeg bare gå nu?".

"Der er en pointe og den er, at jeg vil anbefale dig at fortælle mig hvad der forgår, og giv mig en god grund til ikke at sige det til de andre drenge".

"Skal jeg fortælle dig hvad der forgår?", spurgte jeg forvirret.

"Ja, desværre kan jeg ligesom ikke regne det ud selv".

"Skal JEG fortælle DIG, hvad der forgår. Burde det ikke være omvendt?".

"Hvad?". Var han bare dum eller?

"Jesus Christ mann", sukkede jeg.

"Fortæl mig nu bare Taylor, hvorfor du snakkede med Sophia og Perrie, og hvorfor Liam og Zayn ikke måtte vide noget".

"Hvorfor tror du, at de kom?".

"Jeg gider ikke dine små lege detektiv".
"Tænk!", beordrede jeg.

"Eleanor", hviskede Niall, som om, han var bange for, at nogen ville høre ham.

"Præcis, men hvorfor måtte Zayn og Liam ikke vide noget? Det giver jo ingen mening", sagde Niall og trådte et skridt tættere på mig.

"Jeg ved det ikke", mumlede jeg.

"Hvad?".

"Jeg ved det ikke, sagde jeg".

"Mener du det? Spurgte du ikke?".

"Nej, jeg spørg ikke om sådan noget. Det er privat og personligt", svarede jeg.

"Hvad fortalte de?".

"Hvorfor vil du så gerne vide det? Men sådan noget er fortroligt. Jeg lovede ikke at sige det videre".

"Så giv mig dog en god grund til ikke at sige det til de andre".

"Du ødelægger dine venners forhold. Du skaber problemer Niall", svarede jeg.

"Løgn".

"Undskyld mig, hvorfor skulle jeg lyve? Især om det her?".

"Jeg ødelægger ikke noget, du ødelægger det Taylor. Før du kom var alting godt, nu er det et stort rod".

"Var det dig?", anklagede jeg.

"Mig hvad?".

"Glem det", mumlede jeg.

"Nej det siger du hele tiden, hvad forgår der? Hvad skulle jeg have gjort dig?".

Jeg sank en klump. Stolede jeg overhovedet på Niall? Det kunne jo lige så godt have været ham. Nej. Svaret er nej, jeg stoler ikke på Niall. Han har ikke gjort sig fortjent til min tillid. Det har ingen af drengene. 

Hvorfor sagde jeg overhovedet ja til den opgave? Når ja, Tom plagede, og jeg kunne ikke sige nej. Jeg kunne ikke sige nej til Tom. Ikke at det var noget nyt. Måske skulle jeg lære at kunne sige nej, for det har jeg altid været TOTAL elendig til. Jeg hader at skuffe folk.

"Hvorfor er du så interesseret i mit liv?".

"Jeg vil bare gerne hjælpe dig", mumlede Niall.

"Men jeg har ikke bedt om din hjælp, og jeg har heller ikke brug for den. Mit liv er lige så fint uden din hjælp. Jeg har klaret mig alene siden min mor forlod mig, og jeg klarer mig stadig fint. Jeg er ikke dit lille velgørenhedsprojekt Niall. Mit liv skal ikke til reparation", råbte jeg, og skulle til at gå, da Niall greb min arm og holdte den fast.

Hans øjne var fulde af medlidenhed, og hvis der er noget jeg ikke kan klare, så er det medlidenhed. Det føles altid så forkert og uægte. 

"Jeg har specielt ikke brug for din medlidenhed", mumlede jeg.

"Forlod din mor dig?", var det eneste Niall spurgte om.

 Ikke engang mit lille vredes udbrud nævnte han. Og det ville jeg hellere have lige nu. Min familie var et af de emner, jeg helst ville undgå, og det var sådan set også min svaghed.

Jeg svarede ikke Niall, jeg nikkede bare blidt. Det gjorde hun, og jeg har ikke set hende siden. Jeg har nu heller ikke ønsket det. Så det går vel lige op.

"Hvorfor?".

"Jeg ved det ikke, og er også ligeglad".

"Wow. Du har lidt af en splittet personlighed", mumlede Niall. Nok mest til sig selv.

"Siger du".

"Hvad er der nu galt med mig?".

"Som fx...", begyndte jeg, men blev afbrudt af en dør der åbnede.

"Hvad sker der her?", spurgte Liam. 

Han havde hørt os, og det var ikke godt. Nialls udtryk sagde alt. Jeg mimede et hjælp, men Nialls ansigts fortrak ikke en mine. Det her var vidst op til mig.

"Hej Liam længe siden".

"Tal ikke udenom, hvad forgår der her? Niall?".

"Jeg ringede og spurgte om Taylor ville hente mig, da vi jo har drukket nogle øl...".

"Men hvorfor råbte I så?". Man kunne tydeligt høre, at Liam var begyndt at blive irriteret.

"Øhm... vi blev bare lidt uenige om nogle ting".
"Ja Taylor mente ikke, at en Rockstjerne og en Superstjerne er det samme, men det syntes jeg det er", fortsatte Niall på min løgn.

Wow hvor var han god til at lyve. Har han taget timer i det eller hvad? Føler han sig slet ikke skyldig? Og især når det er overfor hans bedste ven, eller hvad Liam nu betyder for ham.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg ville lyve for Chloe. Jeg ville også have det virkelig forfærdeligt bagefter. Jeg ville blive gnavet op indefra. Tro mig, jeg hader virkelig skyldfølelse.

"Og derfor skulle I råbe?".

"Jeg bliver sur, når jeg ikke får ret".

"Jamen okay så, men så ses vi til interviewet på onsdag Niall. Vi ses nok en anden god gang Taylor", svarede Liam.

Jeg kunne se på Liam, at han forventede, at vi ville sætte os ind i min bil og køre væk. Han ville nok ikke gå ind før vi var væk. Jeg kunne se, at Niall tænkte det samme, så jeg trykkede straks på mine bilnøgler, og satte mig ind. 

Liam hviskede noget til Niall, og Niall svarede et eller andet tilbage, hvorefter Liam nikkede og gik ind. Niall satte sig derefter ind passagersædet, og jeg startede motoren.

"Hvad handlede det sidste om?", spurgte jeg.

"Liam spurgte bare, hvorfor jeg ringede til dig, og om vi havde noget kørende", svarede Niall.

"Hvad svarede du så?".

Niall tøvede et øjeblik, men svarede så noget jeg ikke havde forventet ville komme ud af den blonde irske drengs mund.

"Jeg svarede, vi var kærester".

###

OMG, hvorfor tror I Niall svarede det? Kan han lide Taylor, eller var det bare endnu en løgn? Tror. I Niall føler skyld? Og hvorfor dækkede han over Taylor efter deres store skænderi?

Og jeg undskylder for, at jeg ikke har opdateret længe, men har bare haft en mindre skriveblokade og så startede jeg jo også i skole. Så lidt travlt har jeg haft.

Men hvad syntes I om kapitel, vil så gerne høre jeres feedback. Både Ris og Ros.

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...