One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42831Visninger
AA

14. Kapitel 12: Are you from Wolverhampton?

"Hvad er det I siger piger... ved I...".

"Nej ikke hendes morder, men hendes liv, det dræbte hende langsomt".

"Hvad mener I?".

"Alt det hate, drengene, hendes arbejde osv. Det dræbte hende langsomt indvendigt", sagde Sophia.

"Hvad er der med drengene?", spurgte jeg.

"De... de... du så hvad der skete i går. Udefra ser drengene ud som om, at de er bedste venner. Alle tror på det. Men i virkeligheden går alt skævt", sagde Perrie.

"Så de har aldrig været bedste venner?".

"Jo engang, men nu ønsker de alle hinanden døde".

"Men hvorfor stopper de så ikke bare?".

"Wow du har mange spørgsmål Detektiv... men for at besvare dit spørgsmål, så må de ikke for managementet. Og for at besvare dit næste spørgsmål, så splitter de ikke op, så længe de tjener penge på dem", sagde Perrie.

"Utroligt du vidste, hvad jeg ville spørge om".

"Det var et gæt ud fra sammenhængen".

"Men Detektiv? Alt det vi har fortalt bliver mellem os ik?", spurgte Sophia bekymret.

"Selvfølglig Sophia, jeg skriver detaljerne ned, men ingen får at vide, det er jer, der har sagt det. I forbliver anonyme". 

"Okay tak".

"Men jeg har et spørgsmål til".

"Fyr løs".

"Nej to, det første handler om Louis".

"Ja".

"Ved I hvorfor Louis og Eleanor skændtes den aften?".

Perrie kiggede på Sophia, og sendte hende et blik. Et blik jeg ikke kunne tyde. Vidste de hvad der forgik? 

"Louis og Eleanor skændtes ofte de sidste 3 ugers tid før hendes død", begyndte Sophia.
"Men hun fortalte os aldrig hvorfor?", afsluttede Perrie. 

"Virkede hun sådan... Øhm underlig lige inden hendes død?".

"Nej, nej det vil jeg bestemt ikke sige, men det var som om, at hun så på Louis på en anderledes måde, end hun gjorde før. Og ikke den forelskede måde, mere... mere... sådan had, hvis De forstår forstår hvad jeg mener".

"Ja, men hvad kan der være sket?".

"Øh?", spurgte Sophia.

"Nej, det skal I ikke svare på, jeg har det med at stille mig selv spørgsmål".

"Du virker ret stresset".

"Jeg har også mange ting at tænke på", svarede jeg.

Sophia sad og kiggede hen på min reol i stuen, som om den var det mest interessante i verden. Hvilket jeg ikke kunne se, at det skulle være. Perrie havde også lagt mærke til det, og slog Sophia let over armen.

"Har du fundet noget interessant?", jokkede jeg.

"Ja, det billede på reolen. Det ligner min gamle skole i Wolverhampton".

Jeg kiggede hen mod reolen, og så på billedet af mig og min gode ven Liam stå foran skolen i Wolverhampton på første skoledag.

"Det er i Wolverhampton. Det var min første skoledag".

"Mener du det? Liam og jeg kommer også fra Wolverhampton. Hvor gammel er du Detektiv?".

"21".

"Så er du jo på vores alder, men jeg husker ikke, vi gik ud sammen", sagde Sophia tænkende.

"Vi flyttede til London, da jeg var 9, så det er da klart".

"Hvem er drengen på billedet?".

"Min ven Liam, jeg har ikke set ham siden vi flyttede".

"Der var kun en Liam, så... nej det passer ikke, det billede må jeg bare se", og sålænge Sophia hen til reolen, og nærstuderede billedet.

"Betyder det, at drengen på billedet er Liam. Liam Payne?", hviskede Perrie til mig.

"Ja, det ser sådan ud ik", grinede jeg.

"Jeg er nød til at få en kopi af det, han ser så sjov ud", grinede Sophia.

*Pling*

Perrie kiggede straks ned på sin mobil, og låste den straks op. Hun lignede en der var meget optaget, af hendes SMS, men den kunne jo også være vigtig.

"Det er Zayn", begyndte Perrie. "Han skriver, han kørte lige kørte forbi Jade, og ville hente mig. Han er der om 5".

"Shit hvad gør vi?".

"Kan I nå over til Jade, på 5 minutter?".

"Nej".

"Kan I lave en aftale med Jade, og få hende til at sige til Zayn, at I allerede er gået. Og så kan i skynde jer at køre hjem".

"Jeg kan da prøve, og skal jeg bare få hende til at sige til Zayn, at jeg allerede er gået sammen med Sophia".

"Ja, men Perrie, vi sagde jo Jade hentede os, så...".

"Vi siger da bare, at Jessie kørte hjem, og tog os med".

"Ja, men vi kan ikke nå hjem hvis vi går...".

"Jeg kører jer", afbrød jeg pigernes samtale.

"Tusind tal Detektiv, men det behøver du altså ikke".

"Jeg insisterer. Kom nu".

"Okay, må jeg få dig nummer, til andre situationer?", spurgte Sophia.

"Selvfølgelig". 

Jeg rakte hende min mobil, og hun skrev hendes nummer. Jeg sendte en sms, og så gik turen ellers mod Zayn og Perries lejlighed. Perrie guidede ivrigt. Kun Perrie sted ud af bilen, og kort tid efter kom Zayn. De snakkede lidt frem og tilbage, og Zayk pegede mod bilen et par gange. Men Perrie fik ham vidst overtalt, og Sophia og jeg kørte videre mod Liam og Sophias lejlighed. 

"Tusind tak Taylor", sagde Sophia, da vi holdte foran lejligheden. 

Jeg gik med op til døren, da Sophia ikke ønskede at gøre det alene. Hun låste op, gav mig et farvelkram, og forsvandt indenfor. Jeg vendte mig om, og i samme øjeblik åbnede Sophia og Liams dør, og jeg gættede på, at Sophia bare havde glemt noget, så jeg tænkte ikke nærmere over det, før en genkendelig stemme sagde:

"Taylor?".

###

Undskyld der er gået så lang tid, siden jeg sidst skrev et nyt kapitel. Og jeg håber virkelig I kan lide kapitlet. Og undskyld det er lidt kort, men syntes det skulle slutte der.

Er virkelig taknemlig for, at I læser med.

Elsker jer<3

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...