Over Again - Niall Horan * Færdig *

Kender i den voldelige Scott Horan? Det gør Niall og hans band i hvert fald. Scott er Nialls tvillingebror og prøver alt for at gøre livet og karrieren surt for ham. Han har sat i fængsel på grund af vold, og nu er han kommet ud, men kun for at blive et bedre menneske. Men kan han det? Han skal nemlig bruge en masse tid sammen med sin ”åh så perfekte” tvillingebror og hele hans band. Scott er, som han er, og det kan han ikke lave om på, bare på grund af et verdensberømt band, men de prøver hvad de kan på at hjælpe ham. I sær Niall vil gøre alt for at se sin bror være lykkelig og glad.

69Likes
56Kommentarer
5471Visninger
AA

3. Kapitel 2 | Off we go // Scott

Jeg sad i en bil, som kørte både mig og Niall afsted til et eller andet sted. Jeg gad ikke at tilbringe tid med ham, han burde bare skride af helvedes til. Men jeg skulle nok sørge for, at han kom til at fortryde det, han kom til at bøde, for at jeg skulle med ham og hans tumbede band.

”Vi er der om 10 minutter.” sagde Niall. Jeg var fucking ligeglad, kunne jeg ikke bare komme ud af bilen med det samme, så kunne jeg sikkert finde noget meget mere fornuftigt at foretage mig. Jeg kiggede ud af vinduet, for jeg skulle jo alligevel vide, hvad det var for et land jeg besøgte, for jeg havde ikke været ude af Irland før.

Vi ankom til en stor bus, og bare allerede inde i bilen, kunne jeg høre en masse skrig, hvad skete der? Jeg så ud af vinduet og så alle pigerne stå med deres telefoner og skreg af deres lungers fulde kræft, de ødelagde deres stemmer, kunne de ikke bare droppe det. Bandet var jo slet ikke så talentfuldt, for god sake da..

”Vi skal med den bus, og vi skal kører i nogle timer. Drengene er med i bussen, hvorimod bodyguardsene og bandet kører i nogle andre busser,” begyndte Niall, men jeg holdte en hånd, for at få ham til at holde kæft.

”Lad vær med at snak til mig!” og med det gik jeg ud af bilen, og pigerne skreg højere.

”Niall!” jeg kiggede rundt på dem alle sammen, og gik bare hen mod drengene, som gik rundt og tog billeder med dem, jeg rystede bare på hovedet, rullede øjne af dem og gik ind i bussen. Hvornår lærte de, at det ikke var mig, der var Niall? Jeg burde for tatoveret et eller andet i ansigtet, så de kunne se forskel, men måske, fordi mine ærmer var nede, for begge mine arme, var fyldte med tatoveringer, hvilket fik mig til at trække op i min trøje, så man kunne se min tatoveringer. 

Bussen var rimelig nice alligevel, men den havde været meget bedre hvis det var til en rocker band gruppe. Sådan nogle styrer, for jeg gider ikke det pis álla pop fis. Urgh, så dårligt.

Jeg gik rundt i bussen og pillede ved de ting jeg nu fandt spændende. I den ene ende var sengene, 6 styks. Jeg trykkede lidt i madrasserne for at mærke kvaliteten. Rimelig god. Jeg tjekkede resten af bussen ud, lige da One Direction kommer ind.

"Hey Scotty," sagde Niall men jeg gav ham 'blikket' og han vidste udmærket hvad han skulle nu. Holde sin kæft!

"Aldrig kald mig Scotty igen! Det er klamt, okay. Nå har i noget at fortælle ellers skrider jeg i køjen." Sagde jeg helt ligeglad med hvad vi overhovedet skulle nu. Hvad laver man egentlig på en Tour, udover at synge?

"Ehm.. Vi skal køre om en halv time og så skal vi ind og øve. Du kan bare sove hvis du vil." Sagde Zayn nervøst. Jeg vidste allerede nu, jeg kunne meget bare ved at give dem 'blikket'.

"Fint." Sagde jeg og gik over mod køjerne igen. De begyndte at snakke med hinanden, men jeg kunne hele tiden mærke en som stirrede på mig. Måske på min nice tattoo's? Har virkelig mange, i modsætning til Niall. Nada.

Jeg hoppede op i køjen og slumrede hurtigt hen. Jeg sov ikke rigtigt, men tænkte meget på hvad jeg skulle få min tid til at gå med. Måske skal jeg få lavet noget hærværk en dag? Altså jeg ved godt hvad politiet sagde, men fuck dem man! Jeg gør hvad jeg vil, når jeg vil. Slut.

Jeg vågnede ved at nogle grinte højlydt. Jeg kendte det grin alt for godt! Niall.. Jeg skuttede mig lidt i køjen og prøvede at falde hen igen. Denne gang var jeg lys våge. Niall og dit satans grin!

Han burde ikke have det sjovt, jeg sukkede dybt og rejste mig fra køjen, åbnede den ”dør” der forbandt bussen, og Nialls grin stoppede heldigvis, jeg så bare rundt på dem alle sammen.

”Hvor er det rart at se dig, kom og vær med” sagde Liam og klappede på pladsen ved siden af ham. Som om jeg gad og sidde ved siden af ham, eller bare i nærheden af dem.. Jeg kiggede rundt, for at finde noget jeg kunne komme i skrutten.

”Har i ingen mad i denne bus?” brummede jeg og kiggede i nogle skabe, eller hvad det er og finder ikke noget som helst.

”Niall har spist det.. men vi kan stoppe ved en tank” foreslog Harry.

”Ok” mumlede jeg og gik ind til køjerne igen. Jeg kunne høre dem snakke, men ikke om hvad, de hverken grinte eller havde det sjovt denne her gang. Hvilket lige var, hvad min plan gik ud på. Eller hvis de nu kunne komme til skade? Ej, det kunne ikke gå, så røg jeg ind igen, men jeg kunne ikke komme ind og sidde af ”lidt” hærværk og skræmme nogle børn, de troede alle sammen jeg var Niall.. Jeg skulle bare smile og vinke, hvor jeg bagefter så skulle skræmme dem og lave hærværk. Alle ville tro, at jeg var Niall, og Niall kunne få skylden, for jeg ville skynde mig tilbage til bussen og sove.

Jeg måtte gennemtænke min plan, men først måtte jeg få noget af æde, hvilket jeg ville få Niall til at betale, for han havde pengene, og jeg havde ingen.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...