Take Me Back | Harry Styles

Alexa er kommet hjem til sine rigtige forældre, og hendes liv køre på skinner. Hendes mor er gravid, og skal føde snart. Alexa der gik fra at have ingen søskende, har nu en lillesøster og inden længe vil hendes søskende-flok blive større. Alexa bor nu i Doncaster, sammen med sine forældre Ashley og Jason - og lillesøsteren Emma. Sommerferien nærmer sig, og Alexa når lige at gå på sin nye skole i en uge - før ferien bliver skudt i gang. Hvordan vil ferien forløbe? Forholdet med Harry går fantastisk, men selvfølgelig vil der være små bump ligesom i alle andre forhold! Hvad sker der når medierne begynder at blande sig? De har indtil videre, kunne holde sig væk fra forsiderne og ingen ved hvem Alexa er. Vil Alexa kunne klare, at medier og fans snager i hendes privatliv? Vil det påvirke hende og Harrys forhold hvis der kommer hemmeligheder? Find ud af det i Take Me Back! 2'eren af: Take Me Home

375Likes
322Kommentarer
105050Visninger
AA

16. Kapitel 15

Vi var kommet hjem fra min moster, og det var i dag jeg skulle på hospitalet og få taget en abort. For at være mere præcis, så var vi på vej der hen nu. Det var bare mig og min mor. Min far blev der hjemme, og passede Emma og tvillingerne. ’’Hvorfor skulle Harry ikke med, det er jo trodsalt også hans barn der skal fjernes?’’ spurgte min mor, og jeg kiggede på hende. ’’Han kunne ikke, han skulle ordne noget med drengene inden de tager afsted til USA i overmorgen’’ løj jeg, og kiggede ud af vinduet.

Jeg skulle faktisk ha været sammen med ham i dag, men blev nød til at sige jeg ikke kunne fordi jeg skulle noget andet. Han havde selvfølgelig spurgt hvad jeg skulle, også havde jeg bare sagt at jeg skulle til noget med Emma, som jeg havde lovet hende. Plat? Ja. Jeg kunne ikke lige finde på noget andet, og hvis jeg havde sagt jeg skulle til lægen, var han bare blevet bekymret også ville han spørge om hvad jeg fejlede. Også kunne jeg jo ikke rigtig finde på noget.

Jeg havde det stadig vildt dårligt med at jeg ikke havde fortalt ham det, men jeg kunne bare ikke og der var ikke noget der kunne få mig til at sige det. Det kommer vel til at bide mig selv i røven, hvis han finder ud af det. Men jeg synes det er sådan lidt pest eller kolera, lige meget hvad jeg gør. Inderst inde ville jeg da også godt sige det til ham, min mund kunne bare ikke snakke når jeg ville. Jeg havde jo prøvet, men der kom jo ikke rigtig noget ud.

’’Gør det enlig ondt?’’ spurgte jeg, og kiggede hen på min mor. Jeg var virkelig bange for smerte, og jeg var virkelig en kylling på det område. ’’Du er i fuld bedøvelse, så du mærker ikke noget’’ svarede hun, og kiggede på mig og smilede til mig. ’’Godt!’’ sagde jeg, og sukkede og lænede mig tilbage i sædet. ’’Vent lige! Skal jeg stikkes?!’’ udbrød jeg, da jeg kom i tanke om at hun havde sagt ’bedøvelse’.

’’Ja, det skal du’’ svarede hun, og jeg kunne mærke mine hænder blev klamme og varme. ’’Ej, det tør jeg ikke!’’ udbrød jeg, og min mor grinte. ’’Nu ikke så meget pjat, Alex – jeg er ved din side hele tiden!’’ svarede hun, og tog min hånd og gav den et klem. Seriøst, jeg hader nåle! De er bare så klamme, og nej jeg kunne bare ikke lide dem. ’’Så er vi her’’ kom det fra min mor, og jeg kiggede skræmt op på den store bygning – også kaldet hospitalet.

- Vi kom op til den afdeling, hvor man aborter fandt sted. Jeg kiggede rundt, og de fleste der sad her var kvinder på min mors alder eller i slutningen af 20’erne. Og nu kommer lille Alex på blot 17 år. De kiggede meget da jeg gik hen og satte mig ned, sammen med min mor. Min mor lignede jo stadig en der lige havde født. Hun havde stadig tynde arme om ben, det eneste der var lidt tykt på hende var hendes mave. Men hun trænede hver dag.

Det var virkelig ubehageligt, at sidde her. Jeg følte at alle kiggede på mig, og hviskede. Ja, 17 år også være her er ungt – men hallo, lad lige vær med at glo sådan. ’’Alexa Victoria Torres?’’ blev der kaldt, og jeg rejste mig op med min mor og gik hen til den kvindelige læge. ’’Hej, jeg hedder Sandra!’’ præsenterede hun sig, og gav først mig hånden også min mor.

Vi kom ind, og Sandra lukkede døren efter os. Vi var i et rum, der lignede de rum man er til scanning i, så var der bare en dør ind til et andet rum hvor jeg regner med at jeg skulle ind når aborten skulle i gang. ’’Ja, tag plads!’’ sagde hun, og satte sig ned og min mor og jeg satte os foran hende på den anden side af bordet. ’’Ja, så du er gravid, Alexa. Og du ønsker at få en abort?’’ spurgte hun, og jeg kiggede på mig. Jeg nikkede, ’’Ja, det vil jeg’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Ved du hvem faren er?’’ spurgte hun.

Jeg nikkede, ’’Ja, det er min kæreste’’ svarede jeg, og kom igen til at tænke på at han ikke vidste noget om det her. ’’Og i er enige om at barnet skal fjernes?’’ spurgte hun, og det fik mig bare til at få det mere dårligt. ’’Ja, det er vi! Vi er begge for unge, jeg er 17 og han er 20. Og han har også et job, der gør at han ikke har så meget tid’’ svarede jeg. ’’Ja, så kan jeg godt se at et barn nok ikke lige er det bedste lige nu’’ sagde hun, og skrev noget ind på computeren foran hende. ’’Ja, men Alexa – så hvis du ligger dig over på briksen så finder vi lige ud af hvor langt du er henne – inden jeg kalder på de læger der skal være her, når aborten skal i gang’’ sagde hun, og rejste sig.

Jeg rejste mig, og gik hen og lagde mit op på briksen. ’’Hvis du lige trækker op i din bluse, så kommer der noget koldt på’’ sagde hun, og jeg trak min bluse op. Hun pressede noget gele-agtigt noget på min mave. ’’Ja, lad os så se’’ sagde hun, og satte en dims jeg ikke lige hvad hed på min mave. ’’Ja, gravid er du i hvert fald’’ sagde hun, og kørte dimsen rundt på min mave. Jeg kiggede op på skærmen, og det gav ingen mening i mit hoved. Men jeg regnede med at hun vidste hvad hun snakkede om.

’’Du er omkring 4-5 uger henne’’ sagde Sandra, og fjernede dimsen fra min mave og gav mig noget papir. Jeg tørrede min mave, og satte mig op og gik hen og satte mig ved siden af min mor igen. Sandra kom med 3 billeder, og satte sig ned. ’’Ja, som du kan se ligner det jo ikke et barn endnu. Men der er et barn!’’ sagde hun, og pegede rundt på billedet. Jeg kiggede på det, og nikkede. Det gav stadig ingen mening. ’’Jeg kan godt se det ikke giver så meget mening i dit hoved, men din mor skal sikkert godt se at der er noget’’ sagde hun, og smilede til mig. Jeg nikkede, ’’Ja, med 3 børn i bagagen, må hun vide det’’ svarede jeg, og min mor og Sandra grinte. ’’Ja, men så ringer jeg efter nogle læger’’ sagde hun, og tog telefonen.

- Der gik ikke særlig lang tid, før der kom 3 andre læger ind. Jeg fik hilst på dem, og vi blev vist ind i det andet rum. Min mor fik et slags forklæde på med ærmer, og et hue og hovedet. Sjov så hun i hvert fald ud. ’’Se her, Alexa – hvis du går ud og skifter til det her. Du må beholde din BH på, men andet skal af’’’ sagde lægen der hed Meredith, og gav mig noget tøj. Jeg tog imod det, og gik ud på toilettet. ’’Skal jeg gå med dig, skat?’’ spurgte min mor, og smilede til mig. Jeg rystede på hovedet, ’’Nej, jeg klare den’’ svarede jeg, og lukkede døren bag mig. Jeg lagde tøjet på håndvasken, og tog mit eget tøj på.

Jeg tog det andet tøj på, og jeg lignede en kegle. Det var en slags kjole, og så et par meget for store sokker. Hallo, jeg bruger kun størrelse 36, og det her er mindst en størrelse 40 – hvis ikke mere. Det var mærkelig ikke at have trusser på, når jeg var i et rum med mennesker jeg ikke kendte. Jeg kendte jo kun min mor. Jeg samlede mit eget tøj op, og gik ud til dem igen.

Mit eget tøj kom ned i en pose, og jeg lagde mig op på den briks jeg blev vist hen til. Jeg kunne godt mærke at jeg, begyndte at blive bange. Jeg kiggede på min mor, og hun tog min hånd og gav den et klem. ’’Hvor lang tid er jeg væk?’’ spurgte jeg, og kiggede på Sandra. ’’Du vågner en lille halv time til en time efter vi er færdige, søde’’ svarede hun, og smilede til mig. Jeg nikkede, og kiggede på min mor. ’’Det skal nok gå, Alex! Jeg går ikke før du sover!’’ sagde hun, og nussede min hånd. Jeg nikkede, og lænede mig tilbage.

- Jeg havde fået et drop i min hånd, ’’Nu skal du se her Alexa, når jeg sprøjter det her i, så går der ikke lang tid så sover du! Du mærker intet, og det lover jeg dig!’’ sagde Sandra, og aede mig på armen. Jeg kiggede på hende, ’’Okay, jeg er klar’’ svarede hun, og tog en indånding og pustede så ud. Sandra sprøjtede det ned i mit drop, og jeg kiggede på min mor. ’’Vi ses om lidt!’’ sagde hun, og smilede til mig. Jeg begyndte at blive træt, og inden længe havde jeg lukket mine øjne og var helt væk.

**

En smerte i mit underliv, fik mig til at åbne stille mine øjne. Jeg var i et andet rum, end det jeg gik i brædderne i. Jeg lå også i en anden seng, end på den briks. Jeg blev bange, da smerten i mit underliv var forfærdelig. Hvor er min mor? ’’Mor?’’ kaldte jeg, bange. Jeg mærkede en tage min hånd, ’’Shhh, jeg er lige her, skat!’’ sagde hun, og jeg kiggede op til venstre og fik øje på hende. ’’Det gør så ondt!’’ klynkede jeg, og lukkede mine øjne i da smerten blev værre. ’’Der går nogle dage før den har lagt sig, men vi får noget smertestillende med hjem’’ svarede hun, og tog min venstre hånd og nussede den.

Jeg var svimmel, ’’Mor, kan du ikke hente noget vand?’’ spurgte jeg, og hun nikkede og slap min hånd. Jeg lukkede mine øjne, og prøvede at glemme smerten, men det var umuligt. ’’Her, skat!’’ sagde min mor, og jeg åbnede mine øjne. ’’Skal du ikke køre sengen lidt op?’’ spurgte jeg, og hun nikkede og trykkede på noget der gjorde den kørte op. Jeg tog koppen, og tog en tår. Endelig noget, efter jeg ikke har spist siden i går aftes. Jeg måtte jo ikke spise eller drikke noget, fordi jeg skulle i fuld bedøvelse.

Døren til rummet, gik op og Sandra kom ind. ’’Du er vågen, det var godt!’’ sagde hun, og lukkede døren og kom hen til mig. ’’Hvordan har du det, søde?’’ spurgte hun, og aede mig på armen. ’’Det gør så ondt, og jeg er vildt træt’’ svarede jeg, og gabte. ’’Smerterne er helt normale, og de går væk om nogen dage. Du får noget smertestillende med hjem, også skal du holde dig i ro den næste uge. Du må ikke have samleje, og ja bare holde dig i ro’’ svarede hun, og smilede til mig. Omg, skal jeg nu også ligge i sengen? Jeg har sommerferie, og jeg har aftaler med Natali. ’’Så hvis du har nogen veninder så skal ses med, må de komme hjem til dig’’ sagde hun, og jeg nikkede og kørte en hånd igennem mit morgenhår. Jeg må se hæslig ud! Jeg havde uglet hår, og ingen make up.

’’Men så må du gerne tage hjem, når du følger du kan! Jeg sender medicinen, også kan i hente det på apoteket. Kan du havde det godt, søde!’’ sagde Sandra, og aede mig på armen og gik ud af rummet.

 

Så godt jeg nu kan…

 

___________________________________

Ikke rettet. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...