Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4161Visninger
AA

15. "Seth er ikke lavet af glas, Katie. Han kan holde til meget"

Der var stille inde i det lille lokale jeg sad i. Joseph havde forladt mig i et lille øjeblik og jeg slog blikket ned. Døren åbnede og jeg kiggede derhen, mens jeg fugtede mine læber. Joseph trådte ind og lukkede døren efter sig, mens han med tunge skridt gik hen mod bordet. Han satte sig foran mig og foldede hænderne på bordet foran sig. "Hvor var du igår aftes omkring 00.30 ?", spurgte han og jeg sank en klump, inden jeg svarede: "hos Seth". "Gik i udenfor på et tidspunkt?", spurgte han og jeg bed tænderne sammen. Han sukkede og lænede sig lidt frem mod mig, inden han sagde: "du får intet ud af at lyve". "Ja vi gik udenfor", konstaterede jeg og slog blikket ned, mens jeg fortsatte: "eller Seth gjorde". "Hvorfor gik han ud?", spurgte han koldt og jeg hævede langsomt hovedet, inden jeg svarede: "han havde brug for frisk luft". "Hvorfor?", spurgte han igen og jeg sukkede, hvilket fik ham til at kigge op på mig. "Fordi vi var blevet lidt uvenner", mumlede jeg og kløede mig nervøst på armen. Der var stille mellem os og det eneste man kunne høre var kuglepennen der skrev mod papiret. "Hvad var i blevet uvenner over?", spurgte han og kiggede afventende på mig. "Noget privat", svarede jeg og kiggede væk. Man kunne ikke undgå at høre irritationen i min stemme. "Hvad skete der udenfor?", spurgte han lidt efter og jeg sank en klump, mens hændelserne kom tilbage i mit hoved. "Jeg var gået ud på altanen, hvor jeg hørte råb nede fra jorden", sagde jeg og kiggede tilbage på ham. Tårene var begyndt at samle sig i mine øjenkroge. Han nikkede og skrev det ned, hvilket fik mig til at fortsætte: "en gruppe mænd begyndte at tæske Seth og jeg styrtede ud". "Var det her du skød en af mændene?", spurgte han og jeg stivnede, mens jeg sank en klump og tårene trillede langsomt ned over mine kinder. Jeg nikkede svagt og han sukkede, inden han skrev det ned. "Så du benægter det ikke?", spurgte han og kiggede alvorligt på mig. Jeg blinkede en enkelt gang og tørrede mine øjne, inden jeg tog en dyb indånding og svarede: "nej. Det gør jeg ikke". 

•••

Jeg stirrede op i luftet og blinkede, da mine øjne var begyndt at tørre ud. Et suk forlod mine læber og jeg satte mig op, inden jeg kiggede rundt. En mand sad og stirrede på mig, hvilket fik mig til at synke en klump. "Skal du stirre hele tiden?", spurgte jeg irriteret og han smilede overlegent, hvorefter han svarede: "det mit job, så ja". "Hvad hvis jeg skal tisse?", spurgte jeg og hans smil udvidede sig. "Så må vi håbe du ikke er blufærdig", sagde han og rettede sig lidt op i stolen, inden han fugtede sine læber og spurgte: "skal du da tisse?". Jeg rejste mig og gik hen til tremmerne. "Ja", svarede jeg og han fugtede lystigt sine læber, hvilket fik mig til at skære en grimasse. "Hvorfor ikke drille ham lidt", tænkte jeg og blinkede med mine øjne. Han lagde hovedet lidt på skrå og jeg gled hænderne ned af tremmerne, mens jeg smilede til ham. Han rettede sig lidt op og sank en klump, mens han kiggede rundt. Han rettede lidt på sin bluse, så den posede lidt mere og dækkede noget af hans ben til. Jeg grinede og slap tremmerne, mens jeg mumlede: "gud du er klam". Han gryntede og jeg satte mig på sengen. En dør åbnede og der lød trin. Vi kiggede begge til siden og jeg stivnede da det var Louis. Efterfulgt at Pénélope. "Hvad går der af dig?", spurgte han vredt og jeg gik hen til tremmerne. "Du skød en mand", fortsatte han og jeg kiggede på Pénélope, der smilede hoverende til mig. Jeg kiggede væk og mit blik landede på Louis, som så skuffet ud. "Det var enten Seth's død eller mandens ben", sagde jeg og han sukkede. "Seth er ikke lavet af glas, Katie. Han kan holde til meget", sagde han og jeg sukkede, mens jeg kiggede væk og sagde: "få mig nu ud herfra". "Nej", svarede han og jeg kiggede chokket på ham, hvilket fik ham til at fortsætte: "så du kan tage hjem til Seth igen?". Jeg sank en klump og han kiggede rundt, inden han kiggede tilbage på mig. "Du kommer ud herfra når jeg synes du fortjener det", sagde han og gik væk med Pénélope. "Louis", råbte jeg, men han ignorerede mig. Døren blev smækket i og jeg vendte mig med ryggen mod tremmerne, inden jeg hulkende gled ned af dem.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...