Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4167Visninger
AA

13. "Jeg har allerede mistet nok familie medlemmer. Jeg lader ikke den so tage min bror fra mig"

Jeg sank en klump og spiste lidt af maden, mens jeg stirrede ud i luften. "Din bror var en idiot", sagde Seth og brød stilheden, så jeg kiggede på ham. "Jeg tror det er Pénélope", sagde han forsigtigt og jeg rynkede panden, inden jeg spurgte: "hvordan?". Han bed tænderne sammen og fugtede sine læber. "Hun har sådan en effekt på drenge", sagde han og jeg slog blikket ned, mens jeg sank en klump. "Har hun nogensinde haft den effekt på dig?", spurgte jeg og banede indenvendig over hvor lille og spinkel min stemme lød. Han troede helt sikkert at jeg var jaloux nu. "Nej", sagde han og jeg kiggede op på ham. "Aldrig", sagde han og sendte mig et smil, inden han fortsatte: "jeg opdagede hendes lille spil langt før hun troede jeg ville". "Lille spil, hvad mener du?", spurgte jeg og han sank en klump, inden han bed tænderne sammen. "Ikke noget", mumlede han og slog bliver ned. "Jo hvad?", spurgte jeg utålmodigt og rettede mig op. "Den her by har en historie, Katie", sagde han og jeg nikkede langsomt, mens han fortsatte: "ikke den slags du tror". Også begyndte han ellers at fortælle: 

For 300 år siden boede der nogle få, rige, familier her. En af familierne, familien Boudreaux, mistede deres datter og lavede et ritual til Gud. Men de havde så fået fat i den helt forkerte Gud og lavede en aftale med djævelen, der forbandede dem. De blev udødelige og der gik ikke længe for de opdagede at de behøvede noget bestemt for at overleve: blod. De har boet her i byen lige siden, men de fleste er blevet dræbt. Den eneste der er tilbage er datteren.

"Så de er vampyrer?", spurgte jeg og rynkede panden. Han nikkede og sukkede, inden han sagde: "jeg forstår godt hvis du ikke tror på mig". "Jeg troede heller ikke på det selv til at starte med", sagde han og lænede sig tilbage i stolen, inden han sagde: "indtil jeg så min bedsteven blive ædt af datteren". "Men hvem er datteren?", spurgte jeg og han sank en klump. "Pénélope", mumlede han og jeg spærrede øjnene op. "Hvad?", udbrød jeg og han sukkede. "Det okay hvis du ikke tror mig", sagde han og jeg lagde min hånd på hans, mens jeg konstaterede: "jeg tror på dig". Han smilede svagt og jeg sank en klump. "Men betyder det så ikke at Louis er i fare?", spurgte jeg og han nikkede svagt, hvilket fik mig til at tage mig til hovedet. "Hvordan dræber man en vampyr?", mumlede jeg og han spærrede øjnene op, hvilket fik mig til at fortsætte: "jeg har allerede mistet nok familie medlemmer. Jeg lader ikke den so tage min bror fra mig".

 

•••

Mørket gjorde det en del nemmere at ligge og stirre ud i luften. Det hele gav pludselig mening. Hendes røde læber, Louis' anderledes personlighed og folks skræk for Seth. De troede sikkert at han havde slået sin ven ihjel. Jeg sukkede og bed tænderne sammen. Men om det er sandt ved jeg ikke. Seth kunne lige så godt lyve for mig og bilde mig noget ind. Jeg kendte ham ikke. Men efter hans opførelse omkring mig, så ved jeg at han ikke kunne finde på at lyve. 

Stilheden blev brudt, da Seth's dybe stemme spurgte: "sover du?". Jeg rykkede lidt på mig og drejede hovedet hen mod ham, inden jeg monotont svarede: "nej, jeg kan ikke falde i søvn. Jeg tænker for meget". Der var stille lidt og jeg kunne mærke hans hånd tage min. "Hvad tænker du på?", spurgte han og jeg sukkede. "Det du fortalte mig. Med vampyrer", mumlede jeg træt og han rykkede lidt på sig. Der lød et klik og værelset blev lyst op, hvilket fik mig til at knibe øjnene sammen. "Hvad med det?", spurgte han og jeg satte mig op, mens jeg sukkede. Han kørte en finger op og ned af min ryg, hvilket fik mig til at slappe af. "Hvordan ved jeg at det passer?", spurgte jeg forsigtigt om og han stoppede midt i en bevægelse. "Hvad mener du?", han satte sig op og jeg kiggede på ham. Han betragtede mig med hans chokolade brune øjne, hvilket fik mig til at kigge væk. "Hvordan ved jeg om du taler sandt?", spurgte jeg og det gav et sæt i ham, inden han sagde: "siger du jeg lyver?". Skuffelsen i hans stemme var ikke til at undgå at høre, hvilket fik noget inde i mig til at gå i stykker og jeg sagde: "undskyld, jeg ved bare ikke hvad jeg skal t". "Man kan sige mange ting om mig Katie. Men en løgner er jeg ikke", afbrød han mig og jeg bed tænderne sammen, mens jeg kiggede hen på ham. Hans øjne udstrålede skuffelse, ligesom hans stemme. Jeg åbnede munden for at sige noget, men nåede det ikke da han forlod sengen og tog hans tøj fra gulvet. Jeg kiggede efter ham og hørte fordøren smække, inden jeg blev efterladt i stilhed. Jeg sank en klump og rejste mig fra sengen, inden jeg gik ind i stuen. Jeg gik hen til altandøren og ud, inden jeg gik hen til gelænderet. Jeg lænede mig ind over det og sank en klump, inden jeg trak den friske og kolde luft dybt ned i lungerne. Jeg lagde nakken tilbage og kiggede op. Himlen havde en mørkeblå farve, og her og der var der nogle stjerner. Der lød råb nede fra jorden og jeg kiggede derned. Først kunne jeg ikke se noget, men så kom der en gruppe mennesker frem. De sagde noget til nogle andre, som jeg ikke kunne se. Jeg gik op på tæer og kiggede ned. Et gisp forlod mine læber, da det var Seth og gruppen var mændene fra parken. Den ene gik frem mod Seth og slog ham, så Seth vaklede tilbage. Hårene rejste sig på mine arme og tårene skød op i mine øjne, mens min hals snørede sig sammen. Jeg gik baglæns, inden jeg for ind i lejligheden igen og lukkede døren i efter mig. Jeg fik trukket noget tøj på og kiggede rundt. Mit blik landede på Seth's pistol som lå på bordet foran mig. Jeg sank en klump og tog fat i den. Den var isende kold og det gav mig kuldegysninger. Før jeg vidste af det, stod jeg nede i mørket bag dem alle, mens jeg havde pistolen i hånden. Jeg trak op i min bluse bag op og stoppede pistolen ned i mine bukser, inden jeg rykkede blusen ud over. Jeg sank en klump og trådte frem fra mørket. De kiggede hen på mig og den ene smilede skævt. Jeg åbnede munden for at sige noget, men der kom ikke et ord ud af min mund. Jeg kiggede hen på Seth, der drejede hovedet og kiggede på mig. Han stivnede og prøvede forgæves at rejse sig op. Noget inde i mig boblede over og jeg kunne mærke vreden stige op i mig. Seth kiggede ned i jorden og spyttede blod ud af munden, inden han kiggede op på mig igen. "Katie, gå ind igen", hans stemme dirrede mens han talte. Jeg rystede svagt på hovedet og kiggede hen på den forreste af mændene. Ham som jeg tror var lederen. "Nej for du klarer det ikke så godt", sagde jeg og kiggede hen på ham. Ham smilede skævt og kiggede ned i jorden. "På hende", sagde en af mændene og mit hjerte sprang op i halsen på mig, mens jeg kiggede hen på ham. En af mændene gik frem mod mig og jeg tog armen bagud, inden jeg trak pistolen frem. Han stoppede op og grinede. "Ved du hvordan man bruger sådan en?", spurgte han og der lød et grin gennem gruppen. Jeg kiggede hen på Seth, der havde øjnene klistret til mig. Mit blik landede på manden igen og jeg ladede pistolen, inden jeg sigtede på hans ben og skød. Han knækkede sammen og de stivnede. "Det kan du tro jeg gør", sagde jeg vredt og tog et skridt fremad. Det gav et sæt i ham og jeg sigtede på hans hoved. "Og hvis i ikke pisser af nu, så blæser jeg hjernen ud på ham", sagde jeg og ladede pistolen, mens jeg holdte øjenkontakten med lederen. Han gryntede og vendte rundt, inden han gik væk. Jeg sigtede stadig på manden foran mig og nogle kom hen, for at hjælpe ham op og smuttede. Jeg åndede ud og gik hen til Seth, mens jeg afladede pistolen og puttede ned bag i mine bukser igen. Jeg satte mig på hug foran ham og tog hans ansigt i mine hænder. Han satte sig op og tog fat om mig. "Det der var meget meget dumt", sagde han alvorligt og kiggede ned. Han løftede mit hoved og kiggede mig dybt i øjnene, inden han kyssede mig og sagde: "men fuck, hvor var du sej". Jeg smilede og kyssede ham, inden jeg hjalp ham op og indenfor igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...