Lost In Paradise | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Da den 18 årige Katie flytter til byen Lockwood med hendes storebror Louis, ændrer deres liv sig. For Katie er ikke typen der tror på rygter og løgne, og så tager hun ikke et nej som et svar. Da hun møder Seth Lebeau på 25, begynder alt først at blive alvorligt. En affære begynder mellem dem, og hemmeligheder om byen og dens indbyggere, bliver afsløret på vejen. Katie indser at Seth og hende, er de eneste der kan redde byen fra de monstre der terroriserer den.

21Likes
10Kommentarer
4152Visninger
AA

21. "Hvad er der sket med seje Seth, ham bad boy'en som alle fra byen frygtede?".

~~~ Seth's synsvinkel ~~~

Pénélope gik frem mod mig med et smørret smil på læben, der trak sig lidt op i den ene mundvig. "Det havde du ikke set komme", sagde hun og truttede de røde læber, så hun virkelig så snobbet ud. Hendes øjne havde en rød farve, den samme farve som hendes læber. "Hvor er Katie?", spurgte jeg og hun trak på skulderne, hvorefter jeg fortsatte: "hvor er Louis?". "Ude og lede efter Katie", sagde hun og gik rundt om mig. Jeg drejede mig, så jeg hele tiden havde fronten mod hende. "Jeg har forresten forvandlet ham til en vampyr", sagde hun og smilede, hvilket fik mig til at stoppe i en bevægelse og nervøst sige: "jeg må advare Katie". "Lad være med at gør det, Louis har nok allerede fat i hende". Jeg gispede og kiggede nervøst rundt, mens jeg tog mig til tindingen. "Hun har virkelig distraheret dig Seth", sagde hun og jeg kiggede på hende. De blod røde øjne studerede mig nøje, inden hun roligt fortsatte: "hvad er der sket med seje Seth, ham bad boy'en som alle fra byen frygtede?". Jeg stirrede på hende og knyttede næverne, inden jeg svarede: "han er blevet ældre". Hun slog en latter op og skubbede noget af sit hår bagud, inden lagde armene over kors over brystet og kiggede på mig. "Du kan ikke blive ældre Seth", sagde hun og kneb øjnene lidt sammen. "Jo, for jeg er ikke vampyr", sagde jeg hæst og hun fnøs. "Ikke på den måde, du ældes måske uden på. Men inden i forbliver du den samme", sagde hun og jeg begyndte at grine. Hun stirrede irriteret på mig. "Du lærer ikke af dine fejl og gør aldrig noget nyt", sagde hun og jeg fnes, inden jeg lagde hovedet på skrå og fugtede mine læber. "Hvad med dig? Du har gjort det samme i 100 år eller sådan noget", sagde jeg og hun rullede øjnene, mens hun flyttede vægten over på det andet ben. "Hvor er Katie?", spurgte jeg vredt og hun smilede skævt. "Louis er nok ved at dræbe hende", sagde hun og fugtede sine læber, mens hun trådte frem mod mig. "Jeg dræber Seth! Og dig", råbte en mørk stemme og jeg kunne mærke en kulde gå igennem mig. En dør smækkede et sted i bygningen og vi kiggede begge hen mod døren. "Katie", hviskede jeg og gik hen mod døren. Pénélope farede frem mod mig og skubbede til mig, så jeg fløj gennem luften og landede ind i væggen. "Hold dig fra hende og lad Louis gøre sit arbejde", sagde hun truende og gik med forsigtige skridt frem mod mig. Jeg greb en blyant fra gulvet og hamrede den ind i hendes ben. Hun hylede og sprang tilbage, hvilket fik mig til at rejse mig og styrte fremad.

~~~ Katie's synsvinkel ~~~

Jeg stivnede da et hyl gav genlyd i gangene. Jeg vendte rundt og stirrede ud i mørket. Mit hjerte bankede på livet løs og jeg frygtede at blive angrebet hvert sekund. Jeg gik fremad og hev efter vejret. Der lød en lyd tæt på mig og jeg maste mig op mod væggen, mens jeg holdte vejret og lukkede øjnene i. "Katie", spurgte en stemme og det gav et sæt i mig. Louis. "Hvor er du søs?", spurgte han og jeg satte mig langsomt ned. Jeg kunne høre trin tæt på mig og jeg bed tænderne sammen, inden jeg langsomt tog hånden om til min mund og trykkede den mod den. Jeg kneb øjnene sammen, men det stoppede ikke tårerne fra at strømme ud. "Hvorfor vil du ikke gøres til en vampyr?", spurgte han og gik væk fra mig, hvilket fik mig til at fjerne hånden og langsomt rejse mig op. Jeg listede i den modsatte retning og skulle til at ånde lettet ud, da lyset tændte. "Hvor er du på vej hen?", spurgte Louis og jeg begyndte at løbe. Jeg drejede om et hjørne og hamrede min hånd ind på en kontakt og lyset slukkede. Jeg hev efter vejret og fortsatte med at løbe. Der lød trin foran mig og jeg bremsede op. Jeg stødte alligevel ind i personen, som væltede ned over mig. Jeg skreg og han holdte for min mund, mens jeg sparkede og slog ud efter ham. Han tyssede på mig og jeg begyndte at hulke. "Katie det mig", sagde han og jeg stivnede. "Seth", hviskede jeg og han fjernede hånden, inden han flyttede sig fra mig. "Seth", hviskede jeg igen og sprang om halsen på ham. "Undskyld", hviskede jeg og kyssede ham på munden, inden jeg omfavnede ham igen. "Louis er en vampyr", hviskede han og jeg nikkede, inden jeg hulkede. "Jeg har kun dig tilbage", hviskede jeg og han tørrede mine tårer væk. Jeg kiggede op og kunne svagt skimte de brune øjne. "Og jeg lover dig at jeg aldrig forlader din side", hviskede han og smilede, inden han pressede læberne mod mine. "Og lov mig en ting", sagde han og jeg nikkede, inden han fortsatte: "husk du er min". Jeg smilede og kyssede ham igen, inden jeg rykkede mig væk og sagde i en hård tone: "lad os dræbe den kælling der er skyld i det her". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...