At være et rosenblad i en vandpyt

Bare en lille historie - eller hvad det nu end er - som jeg skrev.

0Likes
2Kommentarer
100Visninger
AA

1. At være et rosenblad i en vandpyt

Det er på denne kolde og grå efterårsdag, at et blodrødt rosenblad, bliver plukket af den nydelige rose, som den nu tilhører. Eller tilhørte. Ikke fordi rosenbladet har noget imod det, for barnet med de fløjlsbløde guldlokker, forsigtige små fingre og himmelblå nysgerrige øjne, er meget omhyggelig med det. Indtil barnets moder kalder på hende og hendes opmærksomhed hviler et andetsteds, som får hende til at give slip på rosenbladet med det samme. Lige så let som en fjer, daler den lydløst men hurtigt, ned mod det fugtige og mudrede græs. Det varer dog kun i meget kort tid, for før rosenbladet ved af det, kommer vinden som en storm og bortfører den med sig. Den hvirvler rundt imellem rødlige, brune og gule blade og et sus af lykke går igennem den. Vinden har retning mod centrum og rosenbladet kan kun lade sig blive ført med, imens den fanger små glimt af huse, veje, gader, biler og mennesker, som den passerer i en fart. Da de endelig når til centrum, stopper vinden ikke op, men fortsætter sin færden. Rosenbladet observerer det hele: den travle trafik, menneskemængden, de store skyskrabere og de mange huse, som er linet op lige ved siden af hinanden på rad og række. Det er sjovt. Rosenbladet har aldrig været inde i centrum i Los Angeles før og nu får den endelig lov til at opleve det. Selvom himlen er grå og regnen lige så stille begynder at falde, er det stadig farverigt – mennesker har tøj med fancy farver på og det samme med bilerne. Regnen bliver kraftigere og med det samme lægger rosenbladet mærke til, at vinden stilner af. Imens den daler ned mod gaden, frygter den at blive trampet på af mennesker. Det vil jo gøre den beskidt, krøllet og ødelagt, hvilket den ikke ser frem til at gå igennem. Men da noget koldt rører bagsiden af den, dukker der pludselig en masse spørgsmål op og nysgerrigheden bobler op i den. Den skæver tøvende mod den ene side, for at se hvad der sker og bliver forskrækket, da den ser at alt er spejlvendt. Og så falder brikkerne langsomt sammen: den er landet i en vandpyt på gaden. Der rører noget på sig inde i den. Hvad det er, kan den ikke forklare. Men det danner en vis varme og ro, som får den til at blive afslappet. Regnen er nu på fuld styrke og der er allerede vanddråber, som har ramt rosenbladet. De resterende mennesker som er på gaden, har allerede slået deres paraplyer ud. De fleste er væk – skulle måske skynde sig på arbejde, til skole, nå en bus eller hvad det nu end er, som de skulle. Rosenbladet mærker et lettere tryk på sig. Vanddråberne overbemander den og modvilligt synker den ned til bunds. Rosenbladet prøver på at opmuntre sig selv, ved at sige, at vandpytten på et tidspunkt tørrer ud. Det er bare et tidspunkt om hvornår. Men indtil videre er det fint nok. Rosenbladet kan godt lide at observere ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...