The way you fall asleep

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2014
  • Opdateret: 4 jun. 2014
  • Status: Færdig
Jeg har valgt mulighed 3.

0Likes
0Kommentarer
211Visninger

1. Kapitel 1.

(Foregår efter siden 253)

HAZEL'S POV
Eftersom jeg nu havde været hjemme ved familien Waters så mange gange, orkede jeg ikke engang at ringe på døren. Jeg åbnede døren og gik ind. 
Gus' mor kom frem for at tjekke hvem der var kommet. "Åh, hej Hazel," sagde hun ikke så overrasket, mens jeg tog mine slidte sko af. "Hej Mr.s Waters." Hun var ved at tørre sine hænder i et ternet viskestykke. Hun gik tilbage mod køkkenet, med mig i hælene. "Er du sulten?" Spurgte hun. "Vi har noget lasagne fra i går, hvis du kunne tænke dig det." De sorte poser under hendes øjne tydede på, at hun ikke havde fået så meget søvn her på det seneste. "Gus spiste ikke så meget, og han er familiens ædedolk," sagde hun med en tør latter. Hendes øjne begyndte at skinne, da tårerne banede deres vej op. "Nej tak, jeg har spist," løj jeg. Jeg har ikke spist siden fra i morges, og jeg var faktisk ret sulten, men jeg ville hellere være sammen med Augustus end at bruge tiden på at få mad ned i maven. Og jeg tror at hans mor kunne fornemme, for det næste hun gjorde var at fortælle mig at Gus var nede på sit værelse. På vej hen mod døren sagde hun, "Hazel, Gus er ikke helt på toppen lige nu. Så hvis du kunne få ham ned og ligge, ville jeg være meget taknemlig." Jeg vendte mig mod hende med et smil. "Jeg skal gøre mit bedste." "Det ved jeg du vil," smilede hun tilbage.

Da jeg kom ned på hans værelse var han ved at rydde de få ting der var, op. Han var langsom og man kunne se han anstreng sig, på hans våde hår. Han havde stadig ikke lagt mærke til mig. I dette øjeblik lignede han en typisk teenager der ventede ængsteligt på sin prøve besvarelse. Prøvede at beskæftige sig selv med andet. "Ahøm," sagde jeg for at få hans opmærksom. Han vendte sig med lynets hastighed, og lignede først en skræmt, men sød, kanin. Hans reaktion fik mig til at fnise lidt, men jeg tog min hånd op for munden for at holde det inde. Hans skræmte ansigt ændrede sig hurtigt til et mere afslappet, med et kæmpe smil lige i ansigtet. Han holdte sine arme ud og jeg tog imod invitation, tog de 3 skridt mod ham, og lagde mine tynde arme om ham. Han omfavnede mig tæt ind til sig. Arhh det her var rart. "Hey," sagde han, hans stemme brummede og kunne mærkes på brystkassens hvor mit hoved lå. Jeg kiggede op og så ham i øjnene. "Hej." Jeg var helt vild med hans øjne. "Hvad laver du her?" Spurgte han lidt forvirret. "Altså ikke for at lyde som jeg ikke vil have dig her, for det vil jeg gerne, og det er jeg også glad for du er," vrøvlede han. Jeg trak mig væk fra ham, men han holdte stadig om mig. "Jeg er kommet til din undsætning, for at hjælpe dig med at slappe af," sagde jeg stolt. Han begyndte at grine. "Min heltinde." Det kunne jeg godt lide lyden af. Hans heltinde! "Jeg er dybt taknemlig for din helteadfærd, men jeg behøver ikke at slappe af," sagde han grinene. Jeg tog hans hånd, og trak ham hen mod sengen. "Jo du gør," sagde jeg. "Og en heltinde gir aldrig op." Han satte sig på sengen, og lagde sig til rette. "Okay, okay! Men så skal du ligge her samme med mig," sagde han med vrikkende øjenbryn. Rullende med øjene lagde jeg mig ved siden af ham. Han lagde sig mod væggen og jeg mod kanten. Han tog den tynde dyne over os begge to, og lagde armene om mig. Jeg kunne vænne mig til det her.

Vi lå og snakkede i næsten en halv time og jeg kunne høre at Gus var ved at være træt, på den måde hans stemme var blevet langsommere, og grebet om mig var løsnet en lille smule. Men han sov stadig ikke. "Gus, du er nød til at få noget søvn." Han trak mig længere ind til sig, og han nussede hans hoved ind i min nakke. "Jeg gider ikke sove," mumlede han stædigt. I det øjeblik lød han som et lille barn der nægtede at falde i søvn til hans far kom hjem fra arbejde. "Kom nu Gus, du har godt af lidt søvn." Han tog en dyb indånding. "Okay, på en betingelse." Jeg satte mig op og kiggede på ham. Hans øjne var søvnige, og der var to små poser under dem. "Du skal læse for mig." "Okay? Hvis det er det du vil have." Jeg rejste mig op fra sengen. "Hvad for en bog?" Han pegede på en blå bog med to skyer som lå fint placeret på skrivebordet. "The Fault In Our Stars" stod der. Jeg tog bogen og lagde mig ned i seng igen og begyndte at læse.

Bogen var faktisk rigtig god, og jeg var næsten nået halvvejs til jeg hørte Gus mumle mit navn. "Ja?" Hans hoved var på min mave, og hans øjne var lukket. "Vil du stadig være her når je vågner op?" spurgte han søvnigt. "Altså jeg-," sagde jeg, inden jeg stoppede mig selv. Jeg kiggede ned på ham. Hans lange øjenvipper. Den lille kyssemund han lavede. Hans brystkasse der steg i takt med hans åndedrag. Hans uldede hår, der faldt ned over hans lukkede øjenlåg. Jeg børstede håret væk. Jeg kom til at tænke på en sætning der stod i bogen. “I fell in love the way you fall asleep: slowly, then all at once.” Selvfølgelig vil jeg det." Sagde jeg. "Okay?" Spurgte han i et gab.

"Okay."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...