Forbudt Kærlighed

Leah er 16 og igang med niende klasse. Hun er klassens populære pige, meget dullet uden på - men indeni er hun meget stille og rolig, blid og klog.
Hun klarer sig udemærket i skolen - indtil hendes klasse får en ny, ung og meget flot musiklærer, ved navn Malte.
Leah forelsker sig i Malte, men hun holder det hemmeligt for alle omkring sig, for Malte er jo voksen, 25, for at være helt præcis.
Men det er svært at styre sine følelser når man er ung og dybt forelsket.

16Likes
9Kommentarer
2804Visninger
AA

10. Opkaldet

Jeg måtte skuffet gå tilbage til time og resten af dag, var jeg i min egen verden, fuldstændig ligeglad med alle andre end Malte. Jeg tænkte på ham helt indtil jeg kom hjem. Jeg takkede nej til at være sammen med Malene, der stadig prøvede at sige undskyld, selvom jeg havde tilgivet hende.

Far havde holdt fri i dag, og ventede på mig da jeg kom hjem. "Hej skat, hvordan gik det i skolen?" Han rendte efter mig op på mit værelse, lige i hælene på mig.

"Det gik fint, far." Jeg smed min rygsæk på gulvet ved min seng og satte mig på min kontorstol og kiggede på far. "Du behøver ikke følge efter mig som en hundehvalp," sagde jeg irriteret. "Jeg har brug for at være alene. Har brug for tid til at tænke over tingene."

Der gik lidt tid før den fes ind, og da han havde fattet det, gik han, men kastede et sidste, bekymret, blik på mig. "Er du sikker?" 

"Ja, far, jeg har det fint!" sagde jeg og prøvede at tvinge et smil frem. Det lykkedes kun halvt. 

 

Da far var gået, tog jeg mit penalhus og et stykke blankt papir frem. Jeg ville skrive et brev til Malte. Det var måske ikke den bedste idé, men jeg ville så gerne snakke med ham.

Jeg begyndte med at skrive: "Hej Malte. Jeg vil bare fortælle at jeg er ked af, at jeg kyssede dig. Men jeg har følt at vi har et eller andet specielt. Noget, som jeg ikke har oplevet før. Vores blikke der mødtes, følelsen af…" Jeg fik pludselig skriveblokering, og fortrød at jeg overhovedet var begyndt på brevet. 

Hvad fanden gik der af mig? Jeg har aldrig fået så hurtigt følelser for en, som jeg har for Malte. 

Jeg belsuttede mig for at gå ned i stuen og se en romantisk komedie, for hyggens skyld. Far var gået i bad, så jeg havde da lidt fred. 

Da jeg havde set ti minutter af filmen, ringede fars mobil. 

"Far! Din mobil ringer!" råbte jeg til ham, men han svarede ikke, så jeg gik hen til køkkenbordet, for at tage den.

På skærmen stod der "Carina" og et hjerte. 

Mit hjerte sprang to slag over, men så besluttede jeg mig for at tage den. "Carstens telefon, det' Leah?" 

Der gik lang tid før der lød en stemme i den anden ende. Det var en blid, sexet kvindestemme der sagde: "Hej Leah. Er Carsten i nærheden?"

"Nej, han er i bad. Kan jeg hjælpe med noget?" svarede jeg koldt, da jeg begyndte at få bange anelser om hvem hun var.

"Nej, bare sig at han skal ringe igen," sagde hun og lagde på, inden jeg nåede at åbne munden.

Jeg lagde hans mobil tilbage på køkkenbordet. 

Følelsen af at noget var galt, blev ved med at suse rundt inde i mig.

 

Da far kom ud af badet, stod jeg stadig, hård og kold som sten, og far kiggede undrende på mig. "Er der noget galt?" spurgte han, klædt i sine grå afslapperbukser og mørkeblå t-shirt. 

Jeg rokkede mig ikke ud af flækken."Det ved jeg ikke. Er der det?" spurgte jeg koldt. "Carina ringede forresten. Er hun fra arbejdet?" 

Far stivnede og kiggede ned i gulvet. "Carina er ganske rigtigt fra mit arbejde. Men vi er ikke…"

"Hvad? Kærester? Hvad er I så?" spurgte jeg koldt igen, og kiggede vredt på ham.

"Hvad får dig til at tro sådan noget?" Nu begyndte hans alarmklokker at ringe, det kunne man tydeligt se. 

"Hvorfor skulle du ellers sætte et hjerte ved hendes navn i kontakter? Har du glemt mor?" spurgte jeg grødet, og kiggede såret på ham. "Og hvad så med de aftener du har arbejdet over? Har du været sammen med hende når du har overarbejdet?" Nu var jeg også vred.

"Leah… Jeg kan forklare…" Han trådte nogle skridt tættere på mig, og ville tage min hånd, men jeg løb op på værelset og låste værelsesdøren, så han ikke kunne komme ind.

Jeg kunne høre fars trin på trappen, og lidt efter bankede han på. "Leah, undskyld. Men vi er jo nødt til at komme videre, vi kan ikke bare gå i stå. Jeg vil aldrig nogensinde glemme mor! Leah? Vil du ikke nok åbne?" Nu kunne jeg høre gråden i hans stemme. "Jeg ville først fortælle dig om vores forhold, når jeg var sikker på at det var seriøst," sagde han blidt. 

Jeg lå på min dobbeltseng med puden over hovedet, for at dæmpe han stemme og de andre tanker i mit hoved. Jeg følte mig svimmel og forvirret og skuffet. Alt kørte rundt i hovedet på mig.

Undgik Malte mig? Var han sur på mig? Hadede han mig? Og hvorfor havde far ikke sagt noget om hans nye forhold? Hvordan er Carina? Er hun led eller sød?

"Leah? Carina er super sød, og hun vil rigtig gerne møde dig! Hun er bare usikker, hun vil nødig gøre dig ked af det eller sur." Far prøvede at banke forsigtigt på døren igen. "Vær nu sød, har du aldrig været forelsket? Det er ligesom da jeg mødte mor," sagde han. 

Jeg stivnede da han spurgte om jeg aldrig havde været forelsket. Malte.

Jeg belsuttede mig for at tilgive far, så jeg rejste mig fra sengen og låste døren op.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...