Forbudt Kærlighed

Leah er 16 og igang med niende klasse. Hun er klassens populære pige, meget dullet uden på - men indeni er hun meget stille og rolig, blid og klog.
Hun klarer sig udemærket i skolen - indtil hendes klasse får en ny, ung og meget flot musiklærer, ved navn Malte.
Leah forelsker sig i Malte, men hun holder det hemmeligt for alle omkring sig, for Malte er jo voksen, 25, for at være helt præcis.
Men det er svært at styre sine følelser når man er ung og dybt forelsket.

16Likes
9Kommentarer
2810Visninger
AA

13. Hemmeligheden

Efter skole den mandag, lavede jeg gadedrengeløb ned ad fortovet. Mit hjerte bankede alt for hurtigt, og mit smil nåede op om ørerne. 

Johan var død, ham, som havde voldtaget mig, stjålet min mødom, mens jeg lå og fik slag og kæmpede imod. Han var død. Det var først nu, jeg kunne indse, hvad der var sket. Hvor bange jeg egentlig havde været for at det var min skyld, hvilket det jo ikke var. Jeg var lettet og nærmest flyvende.

Og så det bedste at det hele. Malte havde accepteret vores kærlighed til hinanden. Vi havde kysset og snakket i klassen i en halv time, og derefter kom alle de andre tilbage i klassen igen. 

Malte og jeg havde vekslet numre, og han havde fortalt, at han boede i København, i en to-værelseslejlighed. 

"Jeg savner dig allerede :-) Knus Leah" skrev jeg og trykkede på Maltes nummer, og derefter på send. 

Der gik ikke lang tid før der tikkede et svar ind: "Jeg savner også dig. Helt vildt meget. Vi ses i morgen på skolen." 

Mit hjerte sprang et slag over, og der fløj tusindvis af sommerfugle rundt i min mave. Malte skrev til mig! Det var næsten ikke til at tro. 

 

Derhjemme, sad far og ventede i sofaen, mens tv-avisen kørte på fjernsynet. Jeg bad til Gud, om at far ikke ville nævne det der er sket med Johan. Jeg orkede ikke at snakke mere om det.

Da han hørte døren gå op, rejste han sig, og da jeg så hvem han stod ved siden af, stivnede jeg. 

En blond kvinde, mit bud ville være, at hun var sidst i tyverne, stod ved min fars side og kiggede forsigtigt på mig. 

Hendes øjne var brune, og hun havde en solbrun hud. Hendes tøj, måtte jeg nok indrømme, var meget smukt og fint: Hun havde en knappet, sort blazer og en grå knælang nederdel, der sad som figursyet på hende. Udover det, havde hun et par sorte stiletter på og hendes blonde hår var sat i en stram hestehale. 

"Hej skat." Far nærmede sig langsomt og kvinden blev stående hvor hun var. "Må jeg præsentere Carina. Carina, dette er min smukke datter Leah." Far pegede på Carina og derefter på mig. 

Carina smilede forsigtigt og nærmede sig langsomt, hendes stiletter klikkede hver gang hun tog et skridt. "Hej Leah. Jeg har virkelig glædet mig til at møde dig!" sagde hun med en blid og kærlig stemme. Hun lød præcis som mor. 

Carina rakte hånden frem for at give mig hånden. 

Jeg stod bare og stirrede. Som om jeg var forstenet. Jeg var ikke i stand til at sige noget eller at røre mig. 

Men til sidst, da far rømmede sig, blinkede jeg og rakte hende hånden. Jeg gav Carinas hånd et kort klem og slap så hånden igen. "Hej Carina," sagde jeg kort. 

"Jeg håber at du kommer til at kunne lide mig. Jeg var lidt genert i telefonen - det må du i øvrigt undskylde." Carina gik hen til min far igen, og tog hans hånd. 

Da ingen af os rigtigt vidste hvad vi skulle sige, besluttede jeg mig for at bryde isen med en spørgsmål: "Hvor længe har I… været kærester?" Bare det er sige ordet 'kærester', gjorde ondt. 

Far virkede taknemmelig over at jeg havde spurgte interesseret ind til dem. "Fem måneder," smilede han forsigtigt. "Er du okay med det, Leah?" 

Jeg satte et kunstigt smil op. "Ja, ja - bare overrasket." 

 

Efter det, gik jeg op på mit værelse og låste døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...