Forbudt Kærlighed

Leah er 16 og igang med niende klasse. Hun er klassens populære pige, meget dullet uden på - men indeni er hun meget stille og rolig, blid og klog.
Hun klarer sig udemærket i skolen - indtil hendes klasse får en ny, ung og meget flot musiklærer, ved navn Malte.
Leah forelsker sig i Malte, men hun holder det hemmeligt for alle omkring sig, for Malte er jo voksen, 25, for at være helt præcis.
Men det er svært at styre sine følelser når man er ung og dybt forelsket.

16Likes
9Kommentarer
2773Visninger
AA

16. Forandret

Alle gloede på mig i skolen. Malene tilbød mig endda flere gange at låne noget makeup fra hendes makeup-pung, og jeg måtte tvinge mig selv til at takke nej til det. 

Men efter nogle skoletimer, begyndte jeg at føle mig bedre tilpas. Hver gang jeg så Malte på gangene eller i skolegården, gav det mig et ekstra meget lyst til at fortsætte den naturlige makeupstil.

Jeg smilede lykkeligt til alle og var sammen med Malene og nogle andre fra årgangen hele dagen i skolen. 

Men i sidste time, skete der noget. Pludselig, midt i matematik-timen, bankede det på klassenlokalets dør, og jeg forventede at se Malte i døråbningen - men nej. 

Johans forældre kom trampende ind i klassen, han far kiggede skamfuldt på mig, mens hans mor kiggede med øjne der kunne dræbe på mig. 

"Mia, Jonas," hilste vores matematik-lærer, Lars. "Jeg kondolerer. Hvad kan vi hjælpe med?"

Mia, Johans mor, kiggede ondt på mig. "Hvorfor går du og spreder rygter om at Johan forgreb sig på dig?" spurgte hun vredt. "Hvad fanden bilder du dig ind, din lille lede…" 

Men Johans far, Jonas, afbrød hende: "Så er det godt, Mia! Vi kom for at snakke med Leah, om hvad der er sket. Politiet fortalte jo om det, der er sket. Så må vi låne Leah?" 

Det var tydeligt at Lars ikke vidste hvad han skulle sige. "Øh, tjaa.. Men jeg går med jer. Øh, allesammen, kan I ikke løse de næste opgaver i bogen?" 

Mine klassekammerater beklagede sig, men nikkede. 

 

Vi gik ned på lærergangen, hvor Malte gik forbi os, og sendte mig et bekymret blik, og Lars låste os ind i et mødelokale. 

Ligeså snart vi havde sat os, begyndte Johans mor at svine mig til. Hun kaldte mig billig, manipulerende og led. 

De ord gjorde ekstremt ondt indeni og jeg kunne mærke tårerne presse sig på.  "Prøv at hør efter, hvad jeg siger: Johan var fuld, rigtig fuld, og alle andre var gået. Det var kun Johan og mig i huset. Og han voldtog mig! Ja, I hørte rigtigt: Han forgreb sig på mig. Jeg kunne ikke selv forstå det, men efter nogle dage gik det op for mig, at jeg var blevet voldtaget." 

Johans mor og far var målløse og chorkerede over mit udbrud, så jeg besluttede mig for at fortsætte.

"Og hvis alle kortene skal på bordet, så kan jeg fortælle jer, at han også truede med at slå mig." De var stadig musestille. "Han fastholdte mig, og voldtog mig! Jeg vil egentlig ikke sige det til nogen, fordi jeg skammede mig, ja, jeg skammer mig faktisk stadig over det. For alle tror at jeg er en billig luder. Men ved I hvad? Johan stjal min mødom! Jeg ville have gemt den til den helt rigtige, men sådan blev det åbenbart ikke." Nu gav jeg tårerne frit løb. De løb om kap ned ad mine kinder. "Men at Johan valgte den vej, han gjorde, gør mig virkelig ked af det. Jeg har aldrig ønsket ham død. Aldrig. Jeg er så ked af at det endte sådan."

Der gik lang tid før nogen turde sige noget. Både Mia og Jonas, men også Lars, så virkelig utilpas ud. Som om de skulle kaste op. 

Men så sagde Jonas noget: "Jeg tror bare at vi er så ulykkelige, og forvirrede. Vi nåede aldrig at høre Johans version af historien. Men jeg beklager virkelig at det skete. Jeg tror på dig." Han kiggede på mig, også med tårerne løbende ned af kinderne. "Mia, sig undskyld til Leah."

Mia var ikke meget for det, men til sidst åbnede hun op og sagde undskyld. 

Jeg rejste mig, nikkede til de voksne, og gik ud af døren.

Jeg gik op og ned ad gangen. Lars, Jonas og Mia var gået forbi mig for længst. 

Pludselig kunne jeg høre nogle skridt bag mig komme nærmere, men alligevel farede jeg sammen da en hånd lagde sig på min ene skulder.

Malte stod bag mig og kiggede på mig. "Du ser træt og bekymret ud, skal vi sætte os i sofaen på kontoret og snakke? Jeg har alligevel ikke time lige nu." 

Jeg nikkede og snøftede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...