Magisk musik [Oneshot]

En magisk fløjte som har nogle blodige enskaber. Den kommer i en piges hænder, og hun kommer ud i noget overnaturligt.

Var er en stil i skolen. God læse lyst.

1Likes
1Kommentarer
158Visninger

1. Drengen

Jeg var en pige på 16 år. Min familie var døde. Der kom en griffen og tog dem, da de var ude på marken. Kongen havde sat sine soldater ud til at fange griffen. Jeg var gik til en by, hvor jeg ville finde et sted at bo, for jeg havde ikke flere familiemedlemmer tilbage.

Jeg stod uden for byen og kunne høre to fløjter spille, det lød som en fløjte, men der var to. Jeg fulgte efter lyden. Den førte mig længer og længer ind i byen.Til Sidst stod jeg foran et stort hus. Jeg gik op ad trappen til huset. Jeg gik forbi nogle søjler og hen til en af træ dørene. Jeg kom ind i en stor hal. Jeg kiggede rundt i hele hallen, det hele var så overvældende og så smukt.  Der hang lysekronerne ned af løftet. Hele tre stor lyse kroner. Løftet var dækket med små flotte sten i forskellige farver. For enden var der en trappe der fører op ad. Der lå et rødt tæppe på. Trappen ført ud i to balkoner, de ført ned mod døren. Der var døre oppe på balkonerne. Jeg gik op af trappen. Hele trappen var lavet af hvid marmor. Den smukke lyd fra fløjten blev højere og højere. Let væk fra trappen var der en stor dør træ. Jeg åbnede døren og kom ind i en sal. Der var en masse sæder. Jo længer man gik ind i salen går det længer ned. Der var mange balkoner også med sæder på. Der er var også en scene. På scene stod træ personer. To af dem spillede på tværfløjte. Den voksne gik rundt om dem imens de spillede. Den ene var en dreng med sort krøllet hår og hvid hud. Han lidende mig. Han spillede med lukkede øjnene. Pigen ved siden af havde en mørkere hud, brunt hår  og brune øjnene. Hun spillede efter noder på et papir der var foran hende. Hun virkede usikker. Jeg gik hen og sat mig ned. det lød så smukt. Lige pludselig spillede pigen forkert. Drengen åbnede langsomt øjnene, de var fyldt af had. Hans øjnene var gule. De passede så godt ind i hans ansigt. Til hans fyldige læber og hans lille næse. Lærer gik hen til pigen og klappede hende på ryggen. De begyndte at spille igen. Jeg sad med lukkede øjnene lyttede. Musikken stoppede. Jeg åbnede øjnene. De begyndte at pakke sammen. Pigen gik sammen med læreren om bag scenen. Drengen hoppede ned fra scenen og gik op mellem stolene. Han gik lige forbi mig. han kiggede ikke engang på mig. Jeg fyldte efter ham. Han gik hen mod villakvarterne. Jeg halede ind på ham. Mit navn er Shion sagde jeg til ham. Han ventet hovedet og hans sorte lokker dansede omkring hans hovedet. Mit navn er Liam sagde han og gik vider. Jeg fulgte efter ham. Han stoppede foran en stor hvid  villa. rundt om huset var der en stor have og tilvokset have.  Vi gik ind i haven og op til huset. Han åbnede døren for mig som en rigtig gentleman.  Jeg kom ind i et stort køkken. Der var støvet. jeg gik længer ind i huset. Jeg kom ind i en stue. Her var også støvet. det virkede som om der ikke  har gået nogle her i lang tid. Jeg gik hen til trappen som jeg var gået forbi. Ovenpå var der et værelse. Der stod stearinlys tændt. På væggene hang der kort over byen. Der sad røde nåle på kortet. Der var også en gul den gule nål var tæt på villakvarteret.  Der stod et bord under et vindue. På bordet lå der den flotteste tværfløjte, jeg havde set, den var lilla og havde små tegn indgraveret på siden og i enden hang der en snor som gik ud i en rød kvast. Liam stod i døren og så sultent på mig. Han begyndte at smile, jeg smilede tilbage. Kan du lærer mig at spille på den tværfløjte, spurgte jeg og pegede på den lilla tværfløjte. Er du sikker på at du vil det svarede han med hovedet på skrå. Ja det vil jeg godt. for det lyder så godt når du spiller og jeg vil spille lige så godt som dig. sagde jeg smilende. Okay så mødes vi her i morgen, samme tid som i dag, sagde han. Jeg gik tilbage til operahuset og rundt om det for at finde en vej ind. På den ene side klatre  jeg op på taget. Deroppe var der en dør. Jeg gik ind af døren. Jeg kom ned på et løft. Der var meget støvet og der stod mange ting. Jeg fandt et hjørne hvor jeg kunne sove. Jeg lagde mig til at drømme om den lilla tværfløjte.

 

Lige pludselig vågnede jeg, da en spillede på tværfløjte. jeg kom gik nedenunder. jeg kom ud på en af balkonerne. Ende på scenen stod Liam og hans lærer. Pigen var der ikke. Jeg gik ud på gaden for at finde morgenmad. Hænde på hjørnet stod en dreng med en avis. Han stod og råbte og viftede med en avis i hånden. Jeg hen til ham og købte avisen. Pige fundet myrdede stod der på forsiden af avisen. Billedet nedenunder viser en pige ligget uden foran en villa med opsprætte mave med sin  tværfløjte stukket igennem maven. Jeg gik hen til en bod hvor jeg købe en postej og brød til. jeg kiggede nærmer på billete ,og ser at det er pige so Liam spillede sammen med i går.  Jeg skyndte mig tilbage til operahuset. Liam var færdig med at spille og var på vej ud, da jeg kom. Liam se her hvad der er sket  råbte jeg til ham. Han tog avisen kiggede på den derefter kiggede han på mig. Det lignede at han smilte. Timen er af lyst i dag sagde han og løb væk. Jeg kiggede efter ham. Han løb i den modsatte retning af hans hus. Da han løb rundt om er hjørne begyndte jeg at løb hen mod hans hus. Jeg viste ikke hvorfor. Jeg kom ind i haven der mindre om en skov. Døren var ikke låst. Jeg gik op af trappen og ind på hans værelse. Der lå den lilla tværfløjte. Jeg tog den op. Med det samme jeg rørte den kunne jeg mærke dens kraft. Jeg blev en smule overrasket og var ved at tabe den. Jeg stod og beundret den i let tid, da jeg hørte at døren gik op ned under. Jeg kiggede rundt for at finde et sted at gemme mig. Da jeg fik øje på vinduet og det træ der stod uden for.  Vinduet var let at åbne. Jeg kunne hørte at noget stort var på vej op af trappen. Jeg hoppede ud på grenen. Min ene fod ramte ved siden af og jeg var ved at flade ned, men jeg nået lige at  gribe fast om grenen . Jeg svingede mig ned fra træet og løb ind i skoven. Da jeg var kommet stykke ind i skoven hørte jeg en noget der lød som en kat der brølede. Jeg kom længer og længer ind i haven. Jeg kunne ikke af gør hvor lang til jeg løb. Da jeg kom ud i en lille lysning, var måne oppe på himlen og at det var blevet nat. Stenen var hård at side på. I mine hænder havde jeg stadig tværfløjte. Da jeg havde fået luft løftede jeg den til munden. Jeg prøvede at fløjte en tone. Derefter prøvede jeg med flere toner og til sidst blev det til en melodi. Der sad jeg så et stykke tid og spillede. Lige pludseligt kom trætheden over mig. Jeg gik hen mod operahuset. Der var meget larm den nat, og larmen blev højere jeg kom tætter på operahuset. Aaaaaarh var der en der skreg. Jeg begyndte at løbe. Der kom et brøl der lød magen til det fra skoven. Jeg kom rundt om hjørnet. Operahuset var smadret. Mennesker løb der fra i panik, selv kogens soldaterne løb væk. Mine ben begyndte at gå af sig selv. Jeg kom tætter og tætter på. Inde midt i ruinerne stod en meget forvokset kat med vinger. Dens øjne var gule og den havde skarpe harmfulde tænder.  Dens pels var sort som natten. Dens øjne mindede mig om Liam. Uhyret fik færten af mig. Uhyret kiggede lækket sundet på mig. Den begyndte at løbe hen imod mig. Jeg trådte et skridt tilbage, og fladt. Jeg landede på ryggen, tværfløjten røg ud af hånden på mig. Uhyret kom tætter og tætter. Jeg prøvende at kravle væk. Min hånd ramte tværfløjten. Jeg tog den op til munden. Hvis jeg skulle dø, skulle der være musik til. Uhyret skulle lige til at bide mit ben af, da jeg begyndte at spille. Uhyret skreg og gik op på bagbenene. Jeg stoppede med at spille og satte mig. Den satte sine porter ned igen og viste tænder af mig. Jeg forstod at den ikke kan lide musik, så jeg begyndte at spille igen. Den gik igen op på bagbenene.  Den tog sig til tindingerne med kløerne og begyndte at sig klø. Jeg rejste mig op. Lige da jeg kom op at stå, kom der et flænge køb og landede på tværfløjten. Jeg rystede den af. Uhyret var ved at kradse hele sit hoved af. Der kom stadig flyvende kød. Jeg hoppede og dansede for at undvige kødet og blodet. Det gik ikke så godt for det var svært for jeg skulle også spille på sammen tid. Jeg så at uhyret faldt. Den faldt lige ned i en blodpøl. Jeg blev oversprøjtet med varmt blod.


“ Det var sådan jeg blev til Monsterjæger. Kun på grund af denne tværfløjte.” siger jeg og viser dem tværfløjten, som jeg har i hånden “ for vi fandt ud af at den også virker på andre uhyrer og monstre.” Mine børnebørn kigger på mig med store øjne. “ Det passer ikke mormor, for der findes ikke monstre” siger Asta, de andre giver hende ret. “ Nej ikke mere for jeg har været med til at fange dem alle sammen.” siger jeg sørgmodigt “ alle de historier i har hørt om drager og griffer er sande historier.” Deres øjne bliver endnu større. “ Unger nu skal I spise.” siger min datter. “jaaa” råber de i kor og løber ud i køkkenet. “ Du har altid været god til at finde på historier mor” siger hun og krammer mig. “ Det er ikke nået jeg finder på.” siger jeg fornærmet. hun ser underligt på mig. “Så det passer at du har dræbt et dyr med den der.” spørger hun og peger på tværfløjten. Jeg nikker. “ Hvad skete der med drengen Liam.” spørger hun. “ Jeg så ham aldrig  igen. Jeg tror at han var den forvokset kat.”siger jeg nedtrykt. “ Er det ikke forfærdeligt at gå rundt med det på skulderen.” spørger hun. “ Jo mig pige det er det”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...