Diana, let me be the one... (JB) (1D) (5sos)

Diana Mayor, er en sekstenårig sangerinde. Hun får alt hvad hun peger på og hendes bedste ven er den berømte Justin Bieber.

Det er ikke svært at høre at hendes liv er perfekt. Men er det stadig det, efter Diana møder, forsangeren fra 5 seconds of summer?

bliver der et forhold mellem Luke og Diana?

Og hvad med hendes barndomsven Liam Payne?

Og hvad laver han i et berømt boyband?

16Likes
6Kommentarer
4207Visninger
AA

15. Luke?!

Dianas P.O.V

 

Jeg sad på min seng og seriøst græd! Det var ikke bare sådan, at tårerne trillede langsomt ned af mine kinder. De styrtede ned som et vandfald! Hele min krop rystede. Jeg havde besøgt The Vamps.... og de havde fået mit humør til at stige med lynets hast.... men nu. De var lige taget på tourné og mit humør havde vist taget med dem.

Jeg havde lyst til at ringe til Justin... men jeg vidste jo godt at han hang ud med Ryan og Chaz. En irriteret følelse rørte på sig indeni mig. Jaloux? Måske lidt. Justin var altså MIN bedste ven! Okay.... måske var han også deres bedste ven. Ved I hvad, bare glem det! Jeg mente bare, at jeg elskede Justin.... og jeg var bare ked af at han ikke var der. Ja... han er et røvhul! Men han er mit røvhul.

Jeg græd endnu mere da jeg så bekymrede directioners tweets.

Liam is my future husband! He cannot die! Why God? Why!? Save him! I'm begging you!!!!!

Stod der et sted og det rørte mig virkelig. Tænk at der var nogle piger der var sådan. Så.... trofaste over for deres idoler. Det var sødt. Og derfor begyndte jeg at græde endnu mere! Hvorfor var jeg så svag?

Jeg havde VIRKELIG lyst til at 'komme til' at cutte igen. Det fjernede al smerten... men jeg rystede tanken ud af hovedet igen. Det var åndssvagt! At cutte var ikke godt, det vidste jeg jo godt.

En klikkende lyd på vinduet, fik mig til at lægge mobilen fra mig. Var det begyndt at hagle? Jeg vidste det ikke, men det var en meget irriterende lyd! jeg gik over mod vinduet og så ud. Der var helt mørkt, så jeg kunne ikke se hvad grunden til den klikkende lyd var.

Pludselig blev en hånd sat op mod vinduet. Jeg skreg af forskrækkelse. Det her mindede alt for meget om en gyserfilm! Jeg hoppede tilbage mod sengen. Hånden bankede på ruden.... og så så jeg hvem hånden tilhørte. Drengen var fuldkommen gennemblødt, hans blågrønne øjne skinnede træt og hans hår strittede slet ikke, som normalt. Men alligevel var jeg slet ikke i tvivl om hvem det var. Luke.

Jeg gik hen til vinduet og åbnede det. Luke smilede taknemmeligt. Han hev sig op i sine arme, jeg gav ham en hånd med det sidste stykke, men her stod han... på mit værelse, plaskvåd.

"Øh..." startede jeg nervøst, "Luke... det er rigtig dejligt at du er her.... men...." hvordan færdiggjorde man sætningen: 'hvad fanden laver du her' så det lød pænt? Luke rødmede og så ned.

"Det.... altså.... jeg har prøvet at komme ind i lidt tid. Men du åbnede ikke døren, så..." mumlede han usikkert. Jeg fik ondt af ham, det havde regnet i MEGET lang tid... han blev da syg!

"Åh... det må du undskylde! Jeg henter lige et håndklæde til dig." Sagde jeg til ham, så gik jeg ud på badeværelset og fandt to store håndklæder. Lige da jeg skulle til at gå, så jeg mig i spejlet. Mine øjne var fuldkommen forgrædte, mit hår var en 'anelse' filtret og mit tøj.... det sad virkelig skævt. Resultatet af ens udseende, når man havde siddet og tudet i sin seng.

Da jeg kom tilbage til værelset, sad Luke i vindueskarmen. Hans hår sad lidt bedre... men han var stadig plaskvåd. Han drejede hovedet mod mig. Har jeg nævnt, at den dreng har de smukkeste øjne?

"Tak... Diana." Sagde han. Da han sagde mit navn rødmede jeg.... okay. Det var sgu da for åndssvagt! Gud Dia! Tag dig sammen! Du er færdig med kærlighed.

"Så lidt... Luke." Svarede jeg og rakte ham håndklæderne. "Jeg kan også hente noget tøj til dig... du ved, min ven Justin glemmer altid noget her."

Luke smilede til mig og tog i mod håndklæderne, "tak, det vil jeg gerne."

 

Lidt efter sad vi og så en eller anden film, jeg fulgte egentlig ikke med i den. Jeg sad og tænkte på hvad Luke lavede her... altså der måtte da være en grund til at han havde forsøgt at komme ind.

"Luke?" Spurgte jeg forsigtigt. Hans opmærksomhed lå lynhurtigt på mig... en anelse for hurtigt?

"Ja?" Spurgte han og så mig dybt ind i øjnene.

"Hvad er grunden til, at du prøvede at komme ind." Jeg lød lige pludselig meget bekymret, "er der sket noget med Liam?!"

Luke tog min hånd og tyssede på mig. Jeg vidste godt at min stemme var blevet meget høj og skinger, da jeg spurgte om Liam... men tænk hvis... hvis...

"Rolig.... nej. Det har intet med Liam at gøre. Faktisk..."

"Har Liam det okay?" Afbrød jeg. Luke slap min hånd og et eller andet i hans øjne blev en smule matte.

"Diana... Liam har det fint." Et eller andet inden i mig blev helt varmt. Liam havde det fint! Han var ikke død! Ikke endnu....

"Men... Diana. Jeg ville bare sige at...." startede Luke. Men i samme øjeblik ringede min telefon. Det var Justin. Jeg så beklagende op og tyssede på ham. Han så ned. Jeg lagde slet ikke mærke til det. Lige nu var Justin den vigtigste. Jeg havde VIRKELIG glædet mig til at tale med ham.

 

Heeey! :-)

Ja... det er lidt syndt for Luke. Plaskvåd og opmærksomhedssøgende... men Diana glemte ham lidt, da Justin ringede. Nå Men! Håber I kunne lide det her kapitel. Ja... det er nok ikke så spændene... men ja. Det er alligevel et kapitel :-P

Skriv gerne en kommentar og like :-)

Taaaaaaaaaaaaak<3

 

-EStories

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...