Diana, let me be the one... (JB) (1D) (5sos)

Diana Mayor, er en sekstenårig sangerinde. Hun får alt hvad hun peger på og hendes bedste ven er den berømte Justin Bieber.

Det er ikke svært at høre at hendes liv er perfekt. Men er det stadig det, efter Diana møder, forsangeren fra 5 seconds of summer?

bliver der et forhold mellem Luke og Diana?

Og hvad med hendes barndomsven Liam Payne?

Og hvad laver han i et berømt boyband?

16Likes
6Kommentarer
4209Visninger
AA

26. Eva og Agnethe

Lukes P.O.V

 

Der var frygteligt varmt, ude back stage. Man kunne høre hvordan pigerne skreg da One Direction gik på. Det var værre end dommedag! Ikke fordi jeg havde oplevet den, eller noget... men jeg tror I ved hvad jeg mener.

De andre drenge sad og grinede, af et eller andet fantastisk sjovt, de lige havde fundet. Om jeg følte mig alene? Lidt. Diana havde fået et opkald af Justin... han havde brug for at tale med hende. Det var vel også kun fair. Diana og Justin var jo uadskillelige! Diana havde jo et liv ud over mig... det var jeg godt klar over... men det gjorde det ikke ligefrem nemmere, at Ash sad klinet op af hende.... Agnes? Anja? Noget i den stil. Jeg savnede sådan min Diana. Michael sad og sms'ede med Eva. De havde sgu det underligste forhold... jeg havde set dem sammen. Michael var kærligheden selv.... men Eva var utrolig afvisende! Lidt synd... men så varede det vel ikke så lang tid før, at Michael mistede interesse.

"Hey! Lukey!" Råbte Calum højt, for at nå mig gennem al musikken. Jeg drejede fraværende hovedet og mimede et 'ja?'. Calum vinkede hysterisk mig hen... men jeg rystede bare mut på hovedet og gik hen mod døren, ud til gangen. Scenen lå foran en større bygning. Det var jeg ret glad for, så kunne jeg komme lidt væk fra de andre.

Ude på gangen var luften meget mere kølig. Man kunne stadig høre fansene skrige... men ikke lige så højt. Jeg gik langsomt ned af gangen... uden rigtigt at vide hvor jeg havde tænkt mig at ende. Da jeg drejede forbi et hjørne, bumpede jeg direkte ind i... Eva?! Hun blinkede forskrækket og ømmede hendes skulder.

"Åh... det må du virkelig, virkelig undskylde!" Mumlede jeg forvirret. Evas øjne var en anelse smalle, men så lyste hun op.

"Det er helt okay! Det er vel mig der er en klodsmajor!" Hendes stemme var høj og piget... talte hun lige med fransk accent? Det nåede jeg ikke at høre... men hendes øjne fangede mine. De var en mørk blå farve... en farve jeg ALDRIG havde set. Selvom det ikke var med vilje kunne jeg ikke lade være med at stirre ind i dem. Havde Eva ikke brune øjne? Eller var det bare noget jeg havde forestillet mig, fordi hun havde mørkt hår? Sikkert.

Eva rømmede sig en anelse irriteret. Jeg slog hurtigt blikket ned, da det gik op for mig, at jeg stod og stirrede på hende.

"Øhm.... Michael er der inde, hvis... altså... ja." Mumlede jeg. Der var et eller andet ved hende der skræmte mig... om det var den mørke læderjakke eller de specielle øjne vidste jeg ikke.... selvom at jeg var 100% sikker på at de var brune, sidst jeg så hende...

"Åh... jeg ved ikke om jeg lige gider ham." Hendes stemme var overraskende hård. Det slog mig pludselig, at hun lige havde sagt at hun ikke gad Michael. Michaels egen kæreste havde lige sagt, at hun ikke gad at være sammen med ham! Der var et eller andet der ikke gav mening!

 

Evas P.O.V

 

Luke stod foran hende. De var bumpet fuldkommen ind i hinanden. Hendes ene skulder gjorde virkelig ondt! Luke havde et utrolig hårdt kraveben.

Hvordan stødte jeg ind i ham!? Jeg plejer at være så let på tå!!! Tænkte Evalinn bittert. Luke stod stadig og stirrede lidt på hende.

Hvad stirrer han på!?!? Har jeg gjort noget forkert?!?! Åh fuck.... Noget gik langsomt op for hende. Kontaktlinserne!!!

Hun skyndte sig at se lidt væk, også selvom hun var udmærket klar over, at Luke havde set det. Hendes øjne var igen den mørke arrige blå farve. Ikke en dejlig chokoladebrun.

Selvom planen var, at jeg skulle kæreste rundt med Michael, kan han ikke se mig sådan her! Og hvis Ashton ser min øjenfarve... han ville opdage at 'Eva' og 'Agnethe' har den samme farve øjne. Din idiot Evalinn!!!! Tankerne fløj rundt i hovedet på hende.

"Hvis... hvis du har lyst må du gerne hænge lidt ud med mig." Sagde Luke forsigtigt og bed sig nervøst i underlæben. Evalinn plirrede blidt med øjenvipperne og smilede genert.

"Det vil jeg da gerne." Sagde hun sukkersødt. Luke smilede nervøst og kastede med hovedet, hen mod døren.

Er drengen seriøst bange for mig!?

Et lille muntert smil bredte sig på Evalinns læber. Hun elskede nærmest at være skræmmende. Som Alexander plejede at sige: "Du har en aura af autoritet, søde!" Når hun tænkte på Alex, savnede hun hans drillende kommentarer og hans latterudbrud. Han var den eneste dreng hun nogensinde havde været tæt på at 'elske'.

Luke trak hende med ud til nogle flere gange. Hold da kæft hvor er det her hul stort!!! De talte slet ikke sammen, de gik bare. Evalinn kunne mærke at Luke rødmede. Også selvom hun ikke kunne se hans ansigt, vidste hun bare, at han rødmede. Det kunne hun mærke.

Fuck! Jeg kan sgu ikke tale med Luke, jeg laver en fejl! Evalinns skridt begyndte at blive mindre og mere nervøse. Hvordan reddede hun sig selv ud af det her? Luke havde ikke opdaget at hun var faldet en anelse bagud... han gik videre. Sikkert i troen om at jeg stadig går der, dumme dreng!

Evalinn begyndte at gå langsommere. Luke lagde ikke mærke til det, han gik stadig bare videre. Du er jo genial E!!!

Evalinn gik langsommere og langsommere... indtil at hun standsede helt og forsvandt bag det nærmeste hjørne. Luke var gået videre hen ad gangen... hun var sluppet væk!

Hun skyndte sig ind i et lille rum, hvor hun fandt den blonde paryk frem.

Så skal Agnethe vist på banen!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...