Harry Styles | Perfection

Perfektion var ikke afgørende, for det var hverken på det perfekte tidspunkt eller på den perfekte måde, de mødte hinanden.

215Likes
131Kommentarer
95366Visninger
AA

17. 13

 

 

Trettende kapitel
Perfection
 
"Ikke igen, Harry!" sukker jeg træt og forlader ham søvndrukken i døråbningen, da han endnu engang står foran min lejlighedsdør klokken lort om morgenen. Jeg ligner et lig, og så står Harry dér, modsat mig, med perfekt opsat hår og ligner en eftertragtet hollywoodstjerne i sine sorte, hullede jeans, hvide t-shirt og sorte skjorte, han havde ladet stå åben.

     "Jeg er også glad for at se dig," klukker Harry, da han lukker lejlighedsdøren i efter sig og kommer gående ind i stuen. Han løfter mine udstrakte ben op fra sofaen, hvorefter han sætter sig og lader mine ben hvile på hans lår. Han har varme hænder.

     "Hvornår har du fået ny sofa?" spørger Harry med rynkede bryn.

     "Jeg var forbi en af de der antikhandlere i forgårs," gaber jeg og gnider mig i øjnene. "Bare for sjovs skyld, men så faldt jeg over denne her. Det var et helvede at få den op."

     "Den er fed," anerkender Harry.

     "Du ved," starter jeg ud og ser hen på ham. "Jeg sad og læste en artikel på min tablet i går aftes om denne her verdenskendte sanger med krøllet, brunt hår, grønne øjne og charmerende smilehuller, der eftersigende skulle date en ukendt pige, der ligner mig på en prik. Er det noget du kender til, Styles?"

     "Han må have meget charmerende smilehuller," mumler Harry og prøver bevidst at undgå emnet.

     "Harry," sukker jeg og sætter mig oprejst i sofaen. Stadig med mine ben liggende på Harrys lår. "Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?"

     "Jeg troede, du vidste det," trækker han på skulderen og kører frustreret en hånd igennem sit hår.

     "Harry," tøver jeg og piller nervøst ved en ødelagt neglerod. "Du kunne have præsenteret dig som den verdensberømte Harry Styles, men det gjorde du ikke. Du undlod at fortælle mig en meget vigtig ting om dig selv?"

     "Jeg troede seriøst, du vidste det, Annabeth," svarer Harry alvorligt og ser mig direkte i øjnene. Jeg synker en lille klump og ser ned i mit skød, inden han fører to fingre under min hage og løfter mit blik op til sit. "Jeg kan ikke lide at prale med det, okay? Du ville tro, jeg var arrogant, hvis du vidste det i forvejen."

     "Det har du vel ret i," bider jeg mig skamfuldt i læben. "Det må du undskylde."

     "Hvorfor undskylder du?" spørger Harry med et lille grin og nusser min kind blidt med sin tommelfinger. "Der er intet at undskylde, Annabeth." Harry læner sig frem mod mig og kysser min pande.

     "Havde vi ikke en aftale?" hvisker jeg så og så ind i Harrys grønne øjne, der er få centimeter fra mine blå. Jeg har det som om, jeg ikke kunne trække vejret. Det er ubehageligt.

     "Vær sød ikke at ødelægge øjeblikket," mumler Harry åndeløst, inden han planter sin hånd i min nakke og lader sine velformede læber omfavne mine.

 

"Harry," ånder jeg tungt ud imod hans læber, da han slynger mig opad væggen ude på gangen, hvor mit soveværelse ligger. Han ser muligheden til at gå videre til næste step og kysser mig ned langs halsen, da jeg giver en lav stønnen fra mig og blotter den for ham.

     "Shh.." tysser han mod mit øre, inden han blidt napper i min øreflip, hvilket får mig til at lukke øjnene sukkende i. Jeg sukker efter Harry, vores kroppes harmoni, men på den anden side er jeg også bange.

     "Hop," beder Harry.

     Jeg hopper op, vikler mine ben omkring hans hofter og presser mig tæt ind til hans krop i et lettere dominerende kys, imens jeg slynger mine arme omkring hans hals. I flere sekunder fumler jeg med hans bandana, før jeg får den hevet ud, så alle hans lange, velduftende krølle ryger ned langs hans ansigt. Jeg griber fat om dem, da han lader sin tunge indtage min mund.

     Harry får os bragt ind på mit soveværelse, hvor han får lukket døren i med foden og lader os falde ned i sengen, så jeg ligger oven på ham. Jeg fjerner mit hår i en hurtig bevægelse fra den ene skulder til den anden og trækker min bluse af, så jeg blotter min overkrop for ham. Han giver sig til at udforske min krop. Mine bryster, min mave og mine hofter, imens jeg lader mine læber ramme hans endnu engang, men kort efter stopper han vores kys og lægger sin hånd på min kind.

     "Du græder jo," konkluderer Harry stille og sætter sig op, så jeg sidder med front mod ham på hans skød.

     "Hvorfor græder du?" spørger Harry med triste øjne, der udstråler frygt. Frygt for at have gjort mig noget. Jeg ryster på hovedet af mig selv, presser min overkrop mod hans og kysser ham passioneret, men han kysser ikke tilbage. "Fortæl mig, hvorfor du græder?"

     "Bare.. lov mig, du ikke er ude på at bedrage mig," hvisker jeg med et lille snøft

     Harry lader sin tommelfinger fjerne de saltede dråber fra mine kinder, inden han igen ser mig dybt i øjnene. "Det skal aldrig blive min hensigt, Annabeth. Aldrig."

 

Harry ligger og sover, da jeg vågner. Jeg tager mig til hovedet, kigger tomt op i loftet og kniber øjnene i. Jeg fortryder ikke, for jeg er sikker på, jeg har taget det rigtige valg ved at gå hele vejen med Harry.

     Utroskab er ikke et rigtigt valg, men Harry kan give mig alt det, Josh ikke kan. Sødme, rødmen, tryghed, kærlighed. Listen er uendelig, og som jeg tænker det hele igennem går det op for mig. Jeg har forelsket mig i Harry, men har været for blind til at se det.

     Han lyser op på en helt anden måde nu.

     Jeg ligger længe og ser på ham, inden han vågner, glipper med øjnene og ser sig til siden, hvor jeg ligger. Han ser på mig, inden et træt, men velsignet smil præger sig på hans læber. "Hej," hvisker han med en hæs stemme, jeg finder yderst tiltrækkende.

     Harry ruller op ovenpå mig og lader sine læber møde mine. Det er et blidt kys, der får rødmen til at stige i mine kinder og tusinder af sommerfugle til at baske rundt i min mave.

     "Hej," hvisker jeg rødmende tilbage. Selvom hele scenariet virker så forkert, så virker det alligevel bare så rigtigt.

     Jeg må ligne en tomat, for kort efter lyder Harrys sprøde latter. Heldigvis tikker der en besked ind på min mobil fra Melissa, så jeg kan vende mig væk fra ham, gemme mit røde ansigt væk og tjekke beskeden. Jeg spiler øjnene op.

     'Michael og jeg har lige set Josh kysse med Mia???'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...