Harry Styles | Perfection

Perfektion var ikke afgørende, for det var hverken på det perfekte tidspunkt eller på den perfekte måde, de mødte hinanden.

215Likes
131Kommentarer
95893Visninger
AA

15. 11

 

 

Ellevte kapitel
Eventyr og tilståelse
 
"Pablo, forhelvede," udbryder jeg, da han render lige i hælene på mig og er ved at vælte mig omkuld på vej ud i gangen. Jeg åbner fortumlet hoveddøren og holder et stramt tag om håndklædet, så det dækker min nøgne krop til. Der er intet værre end at blive afbrudt midt i badet, fordi det ringer på døren.

     "Åh.." udbryder Harry med opspilede øjne, hvorefter de hurtigt flakker rundt i hovedet på ham, fordi han ikke ved, hvorhen han skal se. Jeg bider mig genert i læben og gemmer mig en smule mere bag døren. "Det må du virkelig undskylde. Jeg vidste ikke, du var i - "

     "Hvad laver du her klokken syv om morgenen, Styles?" afbryder jeg ham, men smiler efterfølgende, så han ikke får et indtryk af, jeg er sur eller irriteret. Man kan ikke være sur på Harry, ikke i længere tid.

     Harrys smilehuller titter frem. "Vi skal på eventyr."

     "Jamen.." mumler jeg, da han smilende skubber sig forbi mig og ind i lejligheden. Jeg ved, Harry er yderst omhyggelig med ikke at gå folk på nerverne, så at han træder ind i min lejlighed på den måde, han gør, må betyde han er rimelig sikker i sin sag. Han vil ikke tage et nej for et nej. Ikke i dag.

     "Nu?" spørger jeg og slår øjnene forfærdet op. Harry vender sig om mod mig og nikker, inden han hænger sin lange frakke over stoleryggen på den nye stol fra Ikea og fortsætter sin gang ud i køkkenet. "Jamen, jeg nåede aldrig at blive færdig i bad, og jeg har slet ikke fået spist endnu og - "

     "Ingen undskyldninger, Annabeth," afbryder Harry mig hurtigt og leder rundt i mine køkkenskabe. "Du får præcis en halv time til at gøre dig færdig i badet. Sørg nu for at få dit hår tørt, og tag for guds skyld ikke for koldt tøj på. Det bliver regnvejr senere på dagen."

     "Men Harry, hvor skal vi hen?" spørger jeg fortvivlet og ser mig over skulderen, da han begynder at skubbe til min ryg og dirigere mig ud til badeværelset.

     "Det skal dit kønne, lille hoved slet ikke bekymre sig om," ler han kærligt og skubber mig det sidste stykke ud på badeværelset, hvorefter han lukker døren i, men åbner den øjeblikket efter igen og stikker hovedet ind til mig. "Hvor har du forresten dine termokrus stående?"

     "Hjørneskabet til venstre for komfuret?"
 
"Du ser frisk ud," komplimenterer Harry, da jeg kommer gående ud fra badeværelset i sorte jeans, en blå, dejlig blød sweater og med opsat hår. Jeg stopper med at glatte sweateren ud og ser op på ham. Han smiler stille til mig, hvorefter han forsigtigt rejser sig fra stolen og kommer gående over mod mig med fjerlette skridt. "Du burde flette dit hår noget oftere. Det klæder dig."

     Med ordene, der forlod hans velformede læber, fører han hånden op til mit ansigt og fører en løssluppen hårlok om bag mit øre. Det sitrer i hele min krop ved hans berøringer, også selvom han er meget forsigtig med ikke at gå over min grænse. Han kender til min skræk for nærkontakt.

     Det virker som om vi står der i evigheder, inden Harry læner sig frem mod mig og kysser min kind kysk. Jeg ville intet have haft imod det, men hans læber rammer blidt min mundvig, så alt begynder at sitre og boble i mig.

     "Harry.." hvisker jeg og ser tavst ned på mine hænder.

     To fingre lægger sig under min hage, så mit blik ryger op. Mine blå øjne bliver mødt af Harrys grønne. "Jeg kan ikke blive ved med at komme med små hints, så du får et indtryk af mine følelser for dig. Jeg kan se i dit blik, du ikke har opdaget et eneste af dem endnu, og måske er det forkert af mig at føle, som jeg gør, men i mit hoved er det rigtigt. Det er ikke et dumt forsøg på at bedrage dig, Annabeth."

     "Harry," prøver jeg igen, men han fortsætter sin talestrøm.

     "Jeg ved, du har Josh, og at han betyder noget for dig et eller andet sted, selvom jeg tror, det er noget du bilder dig ind, men jeg ser os som mere end venner. Jeg beder dig ikke om at have følelser for mig, men bare lov mig, det her ikke kommer til at ændre på noget?" Harry ser helt opgivende ud. Vi har et intenst øjeblik, hvor vi blot kigger på hinanden og står helt tæt. Jeg lader mit blik falde til jorden.

     "Bare.. stop med at kysse på mig," mumler jeg og tager min frakke på. "Så har vi en aftale."

     "Vi har en lang køretur foran os," svarer Harry i stedet og griber ud efter min hånd.
 
"Hvor er det du tager mig med hen?" spørger jeg og sippede til mit termokrus med varm te, da Harry og jeg holder et stop på køreturen. Harry slåt sig ned på den modsatte side af bænken overfor mig. Han vil ikke fortælle mig, hvor vi skal hen. Selv ikke efter en halvanden times køretur.

     Duften af at træde ind i Bens bageri nær molen skyder med det samme op i mig, da Harry åbner papirsposerne med frisk, nybagt brød. Jeg tager imod den ene af tebollerne med chokoladestykker, Harry rækker frem mod mig, og lukker øjnene i. Man bliver helt indgydt en hvis ro af den behagelige duft. Jeg føler mig langt mindre anspændt.

     "Det finder du snart ud af," svarer Harry og tygger sig igennem sin tebolle og tager en slurk af sit eget termokrus.

     Der er ingen levende væsner at ane omkring os, udover nogle duer, der søger efter brød og flakker omkring vores bænk, og biler, der kører forbi rastepladsen, vi sidder på. Jeg kigger poserne igennem for brød og tager et rundstykke op og piller det fra hinanden, inden jeg kaster det ud til duerne. Da jeg kigger op, smiler Harry lidt for sig selv.

     "Du skylder mig et rundstykke nu," griner han, hvilket jeg ikke selv kan lade være med at smile af.

     "Det var dig, der valgte at træde op foran min lejlighed klokken syv om morgenen og tage mig med på udflugt," beskytter jeg mig selv og ser på ham med et bestemt blik, hvilket han blot ler muntret af.

     "Tro mig," smiler Harry. "Jeg tager dig ikke på udflugt til min egen fortjeneste."

     "Hvorfor så?" spørger jeg med rynkede bryn.

     "Det er for din," svarer han med et skuldertræk og smiler sødt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...