Psykisk syg eller blot misforstået?

I denne movella sættes der spørgsmål ved behandlingen af unge højintelligente, og hvor let det kan være at komme på afveje, når ingen lader til at se at man har et problem, og man selv er klog nok til at kunne snige sig uden om folks mistanke, i et ungdoms rebelsk forsøg på at vise, at man selv ved bedst. Den unge og kloge teenager Sari følges i denne movella, gennem få, dog intense dage i hendes liv.

3Likes
0Kommentarer
194Visninger
AA

3. Alene

5 minutter efter står Sari uden for Emils dør, stadig med tårer på sin kind, og kun i besiddelse af sin mobil, sin pung, tøjet fra aftenen i forinden og en pakke smøger. Jeg vil aldrig tilbage, De fatter intet! Alle er bare så umodne, som om de slet ikke kan tænke. Hun banker på døren og går så ind. Emil er i gang med at samle pantflasker fra natten, og ænser knap nok da hun træder ind. Hun går over til ham, og giver ham et inderligt kys. ”Skat, jeg bliver nød til at snakke med dig om noget” hvisker hun stille i hans øre, mens hun kæmper for både at holde tårerne nede, og undgå at hendes stemme knækker over. Han kigger på hende, men gør ikke tegn til at sige noget, så hun trækker blot vejret og forsætter. ”Jeg bliver nød til at bo her et par dage”. Han kigger kort op på hende, for dernæst at kigge væk igen. ”Det går ikke” mumler han bare, og forsætter med at samle pantflasker sammen. Sari bliver stående som forstenet, og hvisker stille ”hvad mener du?”. Det her kan ikke passe. Ikke også ham! Han er den eneste som forstår mig jo. Hvad er det jeg gør galt. Jeg forstår det ikke. ”Det jeg siger” svarer han kort. ”Du er alt for omklamrende. Ikke som om vi skal giftes eller noget, du er jo kun 15 år”. Nej, det her sker bare ikke. Hun kan ikke længere holde tårerne tilbage, og løber hurtigt ud af døren før han ser hende græde. Var det hele blot spil fra galleriet? Mente han intet af det, den nar! Jeg stolede på ham, elskede ham. Hun skynder sig op på sin cykel, og begynder at cykle så hurtigt som muligt væk, hvor hun er på vej hen ved hun ikke. Er der virkelig ingen som kan lide mig? Er jeg virkelig så alene. Hvorfor er der ingen som forstår mig? Jeg er hverken dum eller sindssyg. Hvorfor kan folk ikke se det? Jeg vil aldrig se ham, eller nogen andre igen!

15 minutter efter stiger Sari af cyklen ved stationen, og i noget tid sidder hun bare at græde, indtil hun får øje på den mand, som Emil plejede at købe hash af, og som hun selv har købt af et par gange tidligere. Hun finder hurtigt sin pung frem, og skynder sig over til ham. Det er tydeligt at han kan genkende hende, og så snart hun står ovre ved ham, hvisker han til hende. ”Jeg har ikke mere hash tilbage end til en halv joint”. Hun kigger på ham et øjeblik. Pis! Jeg vil bare væk lige nu, væk fra alt det her. Jeg har ikke lyst til at være mig. Ulykken tager over, og hun hvisker til ham. ”Jeg køber det, men har du ikke andet?”. Han smiler skævt til hende, og da handlen er færdig, er hun blevet ejer af nok hash til en halv joint, og noget LSD. Hun sætter sig over ved rendestenen, og kigger et øjeblik ned i sine hænder, hvori hun har stofferne. Altså, kan godt være jeg ikke har prøvet LSD før, men hvor farligt kan det være? Det er sikkert slet ikke farligt, det er sikkert bare de voksne som ikke vil have vi har det sjovt, som altid! Trodsig og med tårer i øjnene ruller og tænder hun den halve joint.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...