Cheeting love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Mød Bella Winters - det yngste medlem af familien Winters.
- Og det fører ikke så lidt med sig. Bella har nemlig tre storebrødre, som gør alt for at snage i hendes ting, irriterer hende, og gøre det som brødre nu gør. Bella og resten af familien Winters har lige slået sig ned i en villa, tæt på North way high school. Her har Bella sin første dag, og det er her historien begynder.
Bella, har nemlig lige slået op med sin kæreste, men er vist 'ok med det'. Hun er vant til at hendes brødre irriterer, og hun ved hvad man gør med sådan nogle drenge. Det får hun også brug for, for her på North Way, finder skolens bad boy - Justin - hende pludselig interresant. Ved Bella hvordan man tackler dét? Og hvad gør man lige, når man står med følelser overfor en dreng der har en kæreste, og tydeligvis er helt forgabt i én? Bella er imod alt der kaldes 'utro', så vil Justin nogensinde kunne få fat i hende, når Bellas nye, bedste veninde, er hans kæreste?
Og vil de kunne modstå hinanden?
¤Ikke kendt¤

35Likes
7Kommentarer
29292Visninger
AA

20. Sorrow & love proof.

"You always smile, but in your eyes, your sorrow shows.

Yes, it shows."

- Mariah Carey.

 

Justins P.O.V.

 

Følelsen af at vågne op ved siden af Bella var lige til at vende sig til.

Dog havde det også føltes en smule underligt. Jeg havde en kæreste. Det måtte jeg ikke glemme!

Det var næsten ubeskriveligt så meget jeg nød hende og de ting hun gjorde. Hendes smil, hendes næse, hendes fine, let bugede øjenvipper og jeg blev helt ør i hovedet når hun snakkede til mig. Det havde jeg gjort lige fra starten. Hun var så unik og fantastisk. Jeg havde en særdeles upassende med konstant trang til at fortælle hende hvor meget jeg holdt af hende, hvor meget jeg nød at have hende i mine arme, men det var svært når hun ikke ville snakke med mig.

Morgenen efter vores lille James Bond udflugt, havde været fantastisk. Dagen var get med at smile til hinanden, når Selena ikke kiggede.

Men det var gået galt når da ville skulle hjem. Jeg skulle være sammen med Selena. Jeg vidste ikke helt hvad jeg følte for det, men vi holdt da i hånden på vej ned af trappen fra skolen.

Uheldigvis kom Bella gående mod os. Jeg tror hun havde glemt en bog eller sådan noget. Hun kom gående med det største smil på læben, som havde været der hele dagen, og så lige pludselig stoppede hun op lidt væk fra os, mens Selena talte med en eller anden. 

Og nu kunne jeg slet ikke glemme hendes blik. Hun havde set såret ud. Hendes smil var straks falmet, da hendes blik var gledet ned på Selenas og mine hænder der var flettet sammen. 

Jeg havde fået et stik i hjertet, men da Selena så havde set hende, havde Bella bravt klistret et falsk smil på læben, mens jeg passivt så til, med en svedig hånd i Selenas.

Nu var der ikke noget at undre sig over mere.

Bella havde skrevet et par dage efter, at uanset hvad vi havde gang i, skulle det stoppes. Det var forkert.

Jaer, no shit, havde jeg tænkt. Men havde hun virkelig tænkt sig at stoppe nu? Vi havde da noget!

Jeg måtte vel bare bevise det for hende.

 

Bellas P.O.V.

 

Hulk. Hulk, tud gråd og flere tårer! Åh, tænk at hjertesorger kunne gøre ondt! Jeg havde droppet Justin. Den dreng jeg havde følelser for. De.. fucked op følelser, som hele tiden blev større, ligesom at mit savn til ham gjorde det hårdere! Jeg kunne slet ikke fatte at jeg.. Jeg, Bella Winters havde været en person utro.

Og så endda min bedste veninde! Hvor forfærdeligt kunne et menneske lige blive!? Åh gud, jeg hadede mig selv!

Tænk at mine fucking følelser havde kunnet få mig til at gøre den ene ting jeg havde lovet mig selv, aldrig i mit liv at gøre. At være utro. 

Tænk at en person kunne være i stand til at være så klam.

Tankerne tumlede rundt inde i mit hoved og jeg var ved at blive sindssyg!

Jeg havde den største trang til at gå hen til Selena og sige alting! Men jeg vidste at det ville ødelægge vores venskab.

Selena var monster følsom og her gik det altså ikke. Jeg havde jo ikke direkte 'slået op' med Justin, for vi havde jo ikke engang et forhold. Hvis vi havde så ville jeg da for alvor være den klammeste person på Jordens overflade!

Men jeg ville gerne.

Jeg ville gerne være i et forhold med Justin, hvis han aldrig havde været sammen med Selena, så jeg kunne undgå reglen; Aldrig date din venindes eks. 

Men det kunne jeg ikke.

Jeg græd efterhånden så voldsomt ned i min pude at tårene jeg allerede havde grædt, begyndte at samle sig i øjenkrogene igen.

Jeg snøftede. Hvor ynkeligt. 

Jeg havde følt mig så hæslig siden jeg havde fanget Justin og Selena i at holde i hånd. Var blevet vred på dem begge for at holde i hånd med nogle der var mine.

Men det var gået op for dem at ingen af dem var mine. De var hinandens.

Jeg rejste mig tungt og en anelse modvilligt op fra puden, jeg havde ligget med ansigtet begravet i, siden jeg var kommet hjem fra skole, og bestemte mig for at gå nedenunder for at få et glas vand og friske min makeup op.

Jeg lignede jo rent ud sagt en panda, med den ikke-vandfaste mascara jeg havde i fjæset.

Jeg kom nedenunder og fik et glas vand, fordi min far sad på kontoret og min mor var ude til en kongres med mine brødre.

Jeg fortsatte ud på toilettet nedenunder og så mig selv i spejlet. Mit spejlbillede fik mig ikke til at føle mig mindre hæslig, men det kunne man da lave om på. Jeg fjernede den udtværede mascara og lagde noget nyt. 

En skæv hestehale var hvad det blev til med mit hår - jeg skulle i seng alligevel.

Altså, efter jeg havde grædt mine øjne ud igen.

 



Sweateren fik mig ikke ligefrem til at føle mig bedre, men den var dejlig og jeg brugte den altid da jeg mente at det jo var præcis det jeg stod for!

Flot Bella....

Jeg sukkede dybt og koncentrerede mig om ikke at begynde at græde op af trapperne. Min far havde allerede spurgt om der var noget galt to gange og jeg lod bare som om alt var fint. Hvilket det langt fra var!

 

Jeg kom ind på værelset og lukkede døren efter mig, drejede nøglen om og.. kiggede overrasket rundt. Jeg havde da ikke slukket lyset, havde jeg?

Sekundet efter mærkede jeg en stærk arm lige under mine skulderblade og personen som armen tilhørte trak mig ind til sig. Jeg ville skrige, men en hånd blev lagt om min mund og jeg blev presset hårdt op af en dør. Det viste sig så at være min badeværelses dør. Jeg gispede højt da jeg intet kunne se og det var svært at få vejret, så personen slap mig og vendte mig rundt.

"Rolig babe, det er bare mig," sagde en person vis stemme jeg godt kendte.

Jeg tændte desperat lyset.

"Fuck dig Justin!" svarede jeg stille, men ophidset og gispede mens jeg tog mig til hjertet. 

"Sorry, skat," svarede han forførende og smilede sit uskyldige smil til mig, som fik mig til at smile.

"Fuck, du gjorde mig bange!" skændte jeg og bevægede mig ind på mit værelse igen, mens jeg fortsat gispede en smule efter vejret.

Da jeg endelig havde fået vejret, faldt tanken mig ind. Hvad lavede han her?

"Vent.. hvad laver du egentlig her?" spurgte jeg lidt hårdt og vendte mig rundt så jeg stod med fronten mod ham.

"Jeg ville snakke med dig." 

"Om hvad?"

"Om det her!" sagde han lidt højt hvilket fik mig til at tysse på ham. Han lavede store armbevægelser på mig og ham, hvilket fik mig til at kigge væk.

Havde jeg ikke gjort det tydeligt nok!? Skulle jeg råbe ham ind i hovedet inden han fattede at vi ikke kunne have det mindste og at min allerede dårlige samvittighed ville blive endnu værre!?

"Det der skete i forgårs... blev du ked af det?" spurgte han pludselig og jeg vidste godt at han hentydede til at jeg bustede dem i at gå at holde i hånd. Men det er jo det kærester gør, så jeg lod være med at svare.

Han sukkede lidt, tog så fat i min hage så jeg blev tvunget til at kigge på ham.

"Gjorde det?" spurgte han, og at han stod så tæt på mig gjorde mig helt ør i hovedet og blød i knæene.

"Nej," svarede jeg kort, velvidende om at jeg stod og løj ham lige op i ansigtet. Men jeg var allerede et så forfærdeligt menneske at jeg næsten ikke kunne blive værre.

Og hvordan skulle jeg lige forklare ham at jeg var pisse ked af det!? Det var jo ikke ligefrem det bedste at være forelsket i sin bedste venindes kæreste.. Det føltes ihvertfald virkelig dårligt!

Han kiggede på mig med et blik der viste at han ikke troede det mindste på mig og førte så sit blik over på den våde pude og så ned af min sweater

"Jeg troede ikke vi løj for hinanden?" svarede han med en tone, så jeg kun kunne føle mig virkelig elendig og få endnu mere skyldfølelse.

Det smigrede mig en smule at han vidste at jeg løj, men det var virkelig irriterende i dette øjeblik!

Personen jeg var.. forelsket i, valgte jeg at lyve lige op i ansigtet.

Hold da op.

Det var så Bellas standarter vi så der.

 

Jeg sukkede hårdt og løsrev mig hans greb.

"Ja! Selvfølgelig er jeg ked af det! Jeg har fucking stor skyldfølelse og det eneste jeg kan tænke på er hvor forfærdelig jeg er! Dig og Selena dukker hele tiden op i mit hoved og jeg føler mig så forfærdelig! Jeg er imod at være utro, Justin! Og jeg... jeg.. kan rigtig godt lide dig, okay, men det her går ikke. Jeg kan ikke!" halvråbte jeg en smule grådkvalt, men ihvertfald frustreret. 

Min stemme knækkede over.

Jeg var begyndt at græde igen.

"Babe, vi kan godt få det her til at fungere!" svarede Justin insisterende og lagde armene om mig bagfra, da jeg vendte mig væk fra ham. Han kyssede mig stille på kinden, hvilket fik de vildeste følelser til at fare rundt gennem min krop.

"Justin, det kan jeg ikke.. Det går ikke.. det er forkert og..-"

Mere nåede jeg ikke før Justin havde vendt mig rundt og presset sine læber mod mine.

Han tog fat om mine hofter og skubbede mig op af reolen der var bag mig. Jeg undslap et gisp mod hans mund, da det gjorde ondt. Jeg ville sikkert få et blåt mærke der, i morgen. Men det betød ikke noget. Det eneste der betød noget var Justins læber som med passion kyssede mine. Hans arme gled ned af mine sider på min mave, hvilket fik mig til at kysse ham med mere længsel end ellers. 

Det var det her jeg havde drømt om. Det var det her jeg havde drømt om i to sorgens dage, hvor jeg havde savnet ham. Ham, der havde en kæreste. Ham, som stod og kyssede mig lige nu.

 

Han trak mig ind til sig, så jeg kunne mærke hans sixpack gennem trøjen, og holdt om mig. Så tæt havde jeg slet ikke troet man kunne stå. Jeg kunne mærke hans hjerte banke hurtigt, gennem hans trøje og han kunne 100 procent også mærke mit slå så hurtigt at jeg troede jeg ville at bukke under.

Han følte det samme.

Han havde lige bevist det. Og jeg havde vist også lige bevist at jeg havde løjet. Satans også!

 

Justins P.O.V.

 

Jeg kunne tydeligt mærke hendes hjerte slå hurtigt ind mod mit bryst. Mit eget hjerte fløj afsted og min mave slog koldbøtter. 

Jeg vidste ikke helt præcist hvad der her var, men jeg vidste at det føltes ubeskrivelig dejligt.

Det var en underlig følelse. Jeg var som ny forelsket igen, trods det faktum at jeg var i forhold.

Jeg tog hendes hænder og flettede dem sammen med mine. Hun så ubeskrivelig sød ud i den store sweater, selvom jeg havde gættet at det var af ren selvbebrejdelse hun havde taget den på.

Den våde pude, som uden tvivl var blevet våd af tårer, gjorde mig trist indvendig, men samtidig vækkede den også et lille håb i mig. At vi kunne få det her til at fungere. Det beviste jo tydeligvis at hun var ked af det. Og hvis hun var ked af det, måtte hun føle noget!

Jeg vidste udmærket godt at hun løj før, men hun kunne ikke lyve for mig. Jeg kendte hende.

 

Jeg trak mig fra hende og kyssede hende en sidste gang, kort på munden, mens jeg hurtigt kunne mærke at mine læber længtes efter mere og jeg havde den største trang til at lade mine læber ramme hendes igen, men jeg stoppede mig selv. Jeg ville ikke kunne styre det hvis det kom så langt.

"Fortæl mig en gang til at det der føltes forkert!" udbrød jeg forpustet, lidt hårdt og så på hende, som bed sig i læben, mens hun kiggede på mine læber. Jeg kunne tydeligt mærke at hun ikke ville have øjenkontakt med mig, men der var ikke noget jeg elskede mere for tiden, end at se ind i hendes øjne!
Jeg pacerede min pegefinger under hendes hage og løftede stille hendes hage op, så jeg kunne kigge ind i hendes øjne, som lige nu var fyldt med vand.

"Jeg ved du godt kan lide mig," fortalte jeg ud i det blå. Hun kiggede straks op på mig, med et skræmt udtryk i øjnene, hvorefter hun så vendte hovedet væk, men jeg tog igen fat i hendes hage og vendte blidt hendes ansigt hen mod mig.

"Og jeg ved at det her er virkelig messed up og noget rod, " fortsatte jeg min tale, mens hun holdt sit blik på mine læber.

"Og jeg er ret confused.." indrømmede jeg, men skyndte mig at fortsætte;

"Ved du hvad jeg også ved?" spurgte jeg efter en lille pause. Hun rystede svagt på hovedet.

"At du er skøn og at jeg også kan lide dig," svarede jeg med et smil, mens jeg trak hende endnu tættere på, så hendes øjne automatisk fløj op til mine.

Jeg så hende kærligt ind i øjnene og trak hende endnu tættere på mig og placerede mine hænder på hendes baglår, tæt på hendes lille, faste røv. Hun smilede lidt.

"Men hvis vi skal få det her til at fungere... Bliver vi nødt til at holde det hemmeligt for Selena."

Idet jeg havde sagt det, gav hun slip på mig og trådte et halvt skridt væk fra mig og vendte sig væk. Det var tydeligt det var svært for hende. At have Selena og mig på hver sin side.

"Hvis du virkelig godt kunne lide mig, ville du slå op med hende, for at være sammen med mig," svarede hun lidt hårdt og vendte sig så om.

"Men det gør du jo ikke," sortsatte hun såret og jeg måtte indrømme at der også var en lille del der gik i stykker inde i mig, der. Men jeg måtte holde masken. For alles skyld.

"Tror du ikke jeg har tænkt på det?" spurgte jeg, men hun vendte sig bare væk igen.

"Det har du jo ikke Justin," svarede hun koldt og skuffet og det var tydeligt at hun var ved at græde over mine, men specielt hendes egne ord. Og det gjorde ikke kun ondt på hende.

"Men hvad ville det gøre dig? Selena ville hade dig. Os. Det ved du! Også selvom vi sagde det! Hvis vi sagde at vi altså bare fik følelser for hinanden og jeg så slog op med hende, ville hun stadig blive virkelig såret og nok med tiden, vred. Tro mig, jeg har kendt Selena i lang tid og du ved det ligeså godt som jeg," indvendte jeg og mente alt hvad jeg sagde. Jeg ville gerne gøre det, men så ville vi begge miste en virkelig god veninde.

Hun blev ved med at kigge væk, så jeg tog fat i hendes arm og vendte hende blidt rundt og trak hende over til mig.

"Vil du ikke godt lade vær?" spurgte hun med den mindste stemme jeg nogensinde havde hørt fra hende.

"Ærligtalt, så nej. Og nu skal du høre hvorfor. Fordi jeg er forelsket i dig. I dig. Du ved godt hvad der ville ske, hvis vi fortalte det. Jeg ved det gør ondt, jeg ved du har det dårligt med det, men hvad kan vi gøre ved det? Vi to bliver nødt til at holde sammen og så vælge at beholde vores begge gode veninde i længere tid. Snart går vi ud af skolen og vi to kan være sammen. Dig og Selena kommer ikke til at se hinanden hver dag mere og Selena og jeg kan slå op og jeg kan 'helt tilfældigt' finde dig og fortælle at det var sådan det gik. Ingen behøves at vide det! Vi bliver nødt til at gøre os umage, men ingen kommer til at vide det!. Vi kan!.."

Hun afbrød mig i min lange talestrøm, ved at lægge sine læber over mine og jeg vidste at hun var overbevist.

Jeg var selv blevet overbevist af mine egne ord og det føltes meget mere overskueligt nu.

Og tanken om at det var hende der kyssede mig gjorde mig ør i hovedet og jeg lagde mine hænder på hendes hofter og trak hende tæt ind til mig. Duften af Bella gjorde mig vild efter hende og da jeg mærkede at hun blidt bed mig i underlæben, blev jeg nødt til at holde. Jeg var allerede blevet opstemt på grund af hende én gang. Og selvom der nok skulle komme en anden gang, skulle det altså ikke være nu! Så jeg træk mig fra hende og smilede ind i hendes øjne, der smilede til mig.

"Og hvad var det så?" spurgte jeg med et charmerende smil.

Hun fugtede læberne.

"Wait and see," svarede hun frækt og bed sig i læben, mens hun citerede mig.

Damn. 

Jeg grinte blidt, trak hende så tættere ind til mig og hviskede et 'nobe' før jeg lagde mine læber mod hendes og kyssede hende igen.

 

Da vi endelig trak os, kiggede hun langtrukkent ind i mine øjne, med et blik så dejligt at jeg var ved at skrige.

"Jeg tror at jeg er ved at falde godt og grundigt for dig, charmetrold" sagde hun så og alt indeni føltes som et fyrværkeri show.

"Jamen, i lige måde, min bond girl," svarede jeg med et charmerende smil.

Hun smilede stort og slog mig blidt på skulderen.

"Hey!?" sagde jeg og lod som om det gjorde helt vildt ondt, hvilket vi begge vidste det ikke gjorde.

"Årh, hold da op, pivskid," svarede hun med et smil hvorefter jeg så spillede truende og gik langsomt over mod hende.

"Af hvad sagde du!?" spurgte jeg med et lusket smil. Hun fik et bange ansigtsudtryk i ansigtet og bakkede bagud indtil hun stødte ind i bogreolen.

Jeg næsten løb tre skridt over mod hende og greb fat om lænden på hende med et drillesygt grin, da hun hvinede.

"Bedre nu?" spurgte jeg uskyldigt om. Hun tog fat i min hage og trak bestemt mit ansigt ned til hendes, med et lusket blik i øjnene.

"Ikke helt endnu," hviskede hun stille, lukkede øjnene og lagde blidt sine læber over mine, til et kys så følsomt at selv jeg var ved at gå til.

 

________________________________________________________

Wow, wow, wow, wow, wow woooow! Slow down Jella! Eller Bustin? Hvad skete der lige!? De har da gang i en mindre plan derovre! Mener Justin at han elsker hende? Men hvorfor så ikke slå op med Selena!? :O Er det faktisk den rigtige grund? Gisp!

Nu bliver det spændende!

Følg med, like og alt det der dejlige noget :) <3

Knus :*

 

~ AnnabananaHoran <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...