Cheeting love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Mød Bella Winters - det yngste medlem af familien Winters.
- Og det fører ikke så lidt med sig. Bella har nemlig tre storebrødre, som gør alt for at snage i hendes ting, irriterer hende, og gøre det som brødre nu gør. Bella og resten af familien Winters har lige slået sig ned i en villa, tæt på North way high school. Her har Bella sin første dag, og det er her historien begynder.
Bella, har nemlig lige slået op med sin kæreste, men er vist 'ok med det'. Hun er vant til at hendes brødre irriterer, og hun ved hvad man gør med sådan nogle drenge. Det får hun også brug for, for her på North Way, finder skolens bad boy - Justin - hende pludselig interresant. Ved Bella hvordan man tackler dét? Og hvad gør man lige, når man står med følelser overfor en dreng der har en kæreste, og tydeligvis er helt forgabt i én? Bella er imod alt der kaldes 'utro', så vil Justin nogensinde kunne få fat i hende, når Bellas nye, bedste veninde, er hans kæreste?
Og vil de kunne modstå hinanden?
¤Ikke kendt¤

35Likes
7Kommentarer
28679Visninger
AA

18. Kissing the nasty one

"When i'm kissing you, it all stops making sense

All the questions I've been asking in my head."

- Miranda Cosgrove.

 

Bellas P.O.V.

 

Jeg smed irriteret mine ti poser på min seng og skulede til de bunker med tøj, jeg endnu ikke havde fået ryddet op.

Ja, jeg havde været ude at shoppe.

Jeg blev simpelt hen nødt til at tænke på andet end klammer-stodderen. Ja, det var hans nye navn. For jeg havde efterhånden erfaret, at hvis jeg først kom til at tænke grundigt over hans navn, så ville min hjerne nægte at slippe emnet igen.

Nå, men tilbage til pointen. Jeg havde fået den geniale idé, at jeg kunne prøve at shoppe tankerne væk. Men eftersom at Selena vidst nok undgik mig og Miley var ude at besøge sine bedsteforældre i en eller anden, anden stat, så var der ikke rigtig nogen veninde-hygge-hejsa der.

Og lad mig bare sige det sådan, at jeg nu ville komme med en røvvigtig lesson-in-life ting i dag;

 

Det er virkelig bare røv fucking kedeligt at shoppe alene, okay!?

 

Der er ikke nogen til at sige 'Nej, føj de er grimme', når man prøver noget tøj, som man, med det samme, alligevel ved ser grimt ud på én.

Der er ikke nogle til at rynke på næsen når man dufter til en dårlig parfume, eller nogle til at grine sammen med, tage sjove billeder med og til at få is på næsen med.

 

Okay, så livets vigtigste shoppe-budskab er altså; Tag altid en veninde med i byen! Og hvis din veninde vil i byen selv, så aflys for guds skyld alle dine andre planer den dag, for den stakkels pige har altså seriøst brug for hjælp så!

 

Nå, back to the story.

Mine tanker var fucked, og jeg var vred.

Klokken var halv fire, og om ti minutter ville Justin komme og hente mig i sin sorte Mercedes og køre os hen til bygningen, hvor vi skulle tage billeder af mig - og kun mig.

 

Kan du fornemme mit skønne humør? Nå, det håber jeg da, for det kunne jeg altså ikke.

Jeg var fucking pissed og til din orientering så var det lørdag og jeg gad ikke bruge min lørdag sammen med Justin.

Jeg sparkede irriteret til mit pennyboard og tog mine poser og daskede irriteret til den jakke som jeg havde valgt i dagens anledning, da det faktisk blæste helt vildt udenfor.

Jeg rystede på hovedet af mine svævende tanker.

Jeg kiggede på mit ur og da jeg så at Justin skulle være her om fem minutter, overvejede jeg lidt om jeg skulle lægge lidt nyt makeup. Men helt ærligt? Jeg skulle op og have lagt en ny om en halv time og fem minutter når vi ville være der, så det stod for mig som det rene tidspilde.

Ork! Jeg var virkelig arrig i dag! Det irriterede mig sådan at Justin skulle være med og se på.

Jeg sparkede til gardinet, så det faktisk endte med at falde ned og jeg blev så deprimeret over det at jeg tog fat i en pude og lagde mit ansigt ned på den og skreg.

Så så jeg op. Mit har var uglet.

Jeg gav mig til at sætte det.

 

Jeg så mig træt omkring og da jeg ud af vinduet så en sort Mercedes, gik det ligesom op for mig at der ikke var nogen vej udenom.

 

Det var først nu jeg opdagede hvor irriteret jeg faktisk var.

Altså, når jeg var lige på randen til at blive rigtig vred, så blev jeg altid meget sarkastisk. Vreden boblede rundt indeni og det var svært overhovedet at få styr på mine egne tanker, da den ene sagde det ene og den anden sagde det andet.

Jeg havde lyst til at flå et eller andet i stumper og stykker, da jeg låste min hoveddør og så på Justin, som så alle andre steder hen, end på mig.

Han kunne sikkert ikke engang lide at være her.

 

Jeg gik langsomt ned til bilen og for hvert skridt jeg tog, indså jeg langsomt, at jeg blev mindre og mindre vred. Vreden forsvandt og en anden og stærkere følelse satte igang og overtog efter den fordampede vrede.

Jeg kendte ikke følelsen, men jeg havde hørt at had kunne føles på mange forskellige måder og jeg troede helt klart at det her var en af dem!

Jeg satte mig ind i bilen og gav et akavet vink til Justin og prøvede at virke glad. Eller også var jeg bare glad!?

Stav til confused.

Da jeg lukkede døren og Justin som sædvanligvis, hurtigt begyndte at køre ned af fortovskanten, fik jeg hurtigt spændt min sele og straks var vi på vej!

 

Efterhånden som vi havde kørt i nogle lange fem minutter og Justin stadigvæk ikke engang havde sagt hej til mig, begyndte jeg selv at starte en lille samtale op.

Det, mine herrer og damer, er frugten af akavethed.

 

"Sååe... James ringede til dig igår?"

Ja, det havde han altså gjort. Det var på den måde vi havde fået at vide at vi skulle til et uventet shoot i dag og at det også var planlagt et par uger frem.

Lige nu var det bare det dårligste jeg overhovedet kunne finde på at sige. Jeg plejede jo aldrig at interessere mig for ham overhovedet!

 

"Jaa.. ja det gjorde han?" svarede Justin så efter noget tid, som for mig føltes som hundrede år.

Til gengæld, gav han mig virkelig ikke noget at arbejde med.

"Så, hvad sagde han?"

Samtalen tog en endnu mere akavet og langtrukken drejning end jeg på mine værste tidspunkter end ikke kunne have forestillet mig.

Justin drejede til siden og vi kørte ind på en stor vej. Der var et lyskryds forude.

 

"Vel det samme som han sagde til dig?" svarede Justin underligt og jeg kunne godt mærke at denne her samtale ville blive svær at holde liv i.

Det føltes som om jeg var ved at trække én op fra havet hvor han var ved at drunke og han hele tiden hældte nye sten i sine lommer. 

Bare lidt mindre dramatisk.

Rollerne var byttet om. Han plejede at fiske efter nye emner, og jeg plejede at afslutte dem.

 

"Nej, men seriøst, hvad sagde han?" 

"Vil du virkelig gerne vide det?" svarede Justin skeptisk og kiggede for første gang i lang tid på mig.

Han flyttede blikket.

Jeg følte mig lidt som en stalker.

 

"Ja selvfølgelig, ellers havde jeg jo ikke spurgt," svarede jeg flabet, i håb på at det kunne redde det hele.

Da Justin grinte hæst, var det som sød musik i mine ører og jeg var lige ved at ånde lettet op, da noget i det mindste var ved det gamle.

Han grinte altid når jeg sagde sådanne ting.

Wow, det lød som om vi havde kendt hinanden i flere år.

Justin standsede i lyskrydset og jeg så hurtigt over på ham, hvor jeg opdagede at han havde taget hans solbriller af, så jeg kunne se hans øjne.

Damn.

 

"Hmm.. faktisk snakkede vi om dig."

Da ordene forlod hans mund, var det som om hans læber bevægede sig i slowmotion. Justin kiggede over på mig og mit blik faldt på hans lille overskæg af dun som så umådelig sødt ud til ham, på sådan en virkelig sexet måde.

Havde de snakket om mig?

Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg blev betaget af tanken og rykkede ligeså stille tættere på Justin, som igen så lidt sløret ud. Hans smil og hans perfekte hvide tænder, lagde sig som en skal indeni mig og fik mit hjerte til at slå hurtigere.

Justin rykkede tættere på mig. Ligepludselig så tæt, at vores ene lår snittede hinanden, og det efterlod en brændende varm fornemmelse i maven. Stedet hvor han havde snittet mit lår, brændte og pludselig stod hans ansigt klokkeklart for mit. Hans ansigt var så tæt på mit, at jeg kunne læne mig lidt forover og så ville min næsetip røre hans. Tanken gav mig en lyst til det og tanker blev til handlinger og jeg fornemmede at, jeg rykkede længere hen mod ham.

Vores ansigter var nu så tæt på hinanden, at jeg lod mit blik passere Justins fyldige læber og lod dem glide op mod hans øjne. Jeg studerede kort hans ansigt, inden jeg mærkede en kraft der var stærkere end min egen og jeg blev nærmest slynget tilbage mod Justins øjne og da han fangede mine, var spillet ude.

Hans hasselnødsbrune øjne var ikke til at modstå og jeg kiggede betaget ind i dem og lod ham holde øjenkontakten. Alt i mig skreg at jeg skulle rive mig løs, rive mig ud af hans jerngreb! Men intet hjalp... jeg var låst fast.

Som jeg mærkede hans hånd på mit lår og hans ansigt der rykkede sig endnu tættere på mit, svømmede jeg så langt ind i hans øjne at det slet ikke ænsede mig hvad klokken var. Om vi var ved at komme for sent. For Justins hoved bøjede sig let og som hans ansigt med en susende fart nærmede sig mit, føltes det hele så hurtigt, selvom det gik så ufattelig langsomt.

Justins læber nærmede sig mine og h-

 

DYYYYYYT!

 

Jeg kom hurtigt til mig selv, slyngede mit hoved langt væk fra Justins og jeg mærkede at Justins hånd forsvandt fra mit lår, hvor det havde ligget så fint.

Hvad havde vi haft gang i!? Bilerne bag os, dyttede endnu engang og jeg tog mig til hovedet, som for at fordøje hvad der faktisk lige var sket. Hvad havde han lavet!? Ja, hvad havde jeg lavet!?

Før jeg vidste af det, drønede Justin derudaf og jeg havde ingen idé om, hvor lang tid vi havde siddet i vores egen verden. Vidste Justin det, at de andre sad og ventede og havde det været grønt i lang tid!?

Spørgsmålene hvirvlede igennem mit hoved og blev flere og flere, da Justin svingede ind ved siden af den høje bygning hvor James og alle de andre folk var i.

Jeg åbnede bilen, før han overhovedet havde stoppet den og tumlede ud.

"Jeg... jeg går bare ind, så mødes vi, ikke?"

Så smækkede jeg bildøren og skyndte mig ind af svingdøren og åndede ud. Jeg følte mig helt forpustet.

 

_____________________________________________________

 

"Lidt til venstre!" halvråbte James der sad i sin stol ved siden af kameramanden Simon, der vimsede rundt over det hele.

Justin sad på sin sædvanlige plads, på sin stol, der var magen til James', men lidt lavere, og kiggede. Vi havde været i gang i halvanden time nu og der var tyve minutter tilbage.

Ja, egentlig 30, men Simon ville vidst lige bruge de sidste ti minutter på at snakke om nogle nye teknikker eller sådan noget. Han var ellers flink nok, ham Simon. Han sagde ikke så meget, dog.

Hvem der ikke var 'fin nok' var Justin.

Tankerne fløj gennem mit hoved og han var slet ikke til at få ud af hovedet, overhovedet nu! Og jeg som troede det var slemt før!.... Knægten overtog mine tanker for sygt!

'Jamen værsgo Mr. Bieber, her er fjernbetjeningen til Bellas hoved og tanker.'

 

Jeg gjorde som James sagde, fordi han var min chef og fordi jeg var et godt menneske. Or something.

"Godt, spred fingrende ud på hoften og svaj lidt til højre. Vær mistænksom."

Mistænksom!? Okay, right.

Manden bad mig om at gå lidt til venstre og så svaje til højre bagefter!? Alrighty then..

Jeg gjorde som han sagde og han så spændt på linsen.

 

Jeg stoppede min lange tankerække og koncentrerede mig om at få det til at se bedst muligt ud.

Jeg gjorde mig - mere eller mindre ubevidst - så sexet som overhovedet muligt, med den bagtanke at Justin sad derovre i stolen. Selena skænkede jeg slet ikke en tanke.

Selvom det faktisk var hende der skulle hente mig i dag.. og selvom det måske ikke virkede særlig optimalt, når hun nu ikke vidste at Justin var her.. sammen med mig... så blev det altså lige hende, fordi ingen andre var lige aktuelle og fordi at Justin skulle være sammen med Ryan og Chaz eller sådan noget, så kunne han ikke.

Så vi ville bare køre fra stedet på forskellige tidspunkter og så var der ingen ko på isen.

 

Jeg satte mig ned på hug, spredte let benene og satte min hånd på podiet.

Dernæst lod jeg min anden hånd glide af min bare hud og jeg kunne mærke blitzen på mig. Jeg satte så hånden op i håret og forsøgte at lave et frækt udtryk i ansigtet.. og da jeg rent faktisk tænkte på Justin, var det ret nemt.

Da Simon igen tog et billede, lod jeg hånden glide henover min solbrune hud, lige over den hvide bikinioverdel og da jeg lige havde skimtet blitzen ud af øjenkrogen og skulle til at lave en ny stilling, kunne jeg høre en stol blive trukket ud og Justin der vippede lidt i sin stol.

Jeg prøvede ikke at se forvirret på ham, og satte mig i en anden - lidt frækkere stilling. 

Da Simon tog det næste billede, hørte jeg igen Justins stol, men denne gang fortsatte Justin hen af gulvet og trak lidt ud i hans sorte hængerøvs bukser, inden han mumlede et hastigt 'undskyld mig' og småløb ud af døren. 

Jeg kiggede forvirret hen på den nu lukkede dør og undrede mig. Hvad skulle han? Der var kun ti minutter til vi var færdige? Hvis han skulle på toilet, kunne han så bare ikke holde sig?

James viftede med hånden af mig og jeg rejste mig op igen og Simon tog et nyt billede..

 

Justins P.O.V.

 

Altså, hvad hulen skete der!

Og jeg som troede det ikke kunne blive værre! Jamen, skulderklap til mig selv og en ordentlig knytnæve i ansigtet bagefter!

Jeg var blevet vildt tændt af hendes bevægelser.. den stilling hun sad i og hendes bikini og.. hende.

Det var slemt nok ude i bilen da vi var lige ved at kysse, men forsatan da! Pigen hadede mig jo!

Eller... det havde hun ihvertfald gjort.

Jeg håbede ikke hun gjorde det mere, men noget kunne tyde på at hun var ved at skifte mindset omkring mig.

Men det ændrede - desværre - ikke på, at jeg nu stod med en..ja, stivert i et eller andet fryserum.

Jeg havde lyst til hende! Og da det så var begyndt at kunne ses, var jeg blevet nødt til at løbe ud!

 

Bellas P.O.V.

 

Shootet var endelig færdigt og James havde lige takket mig og sagt godt arbejde. Jeg havde klædt om og lagt nyt makeup og jeg skulle faktisk hen og snakke med Simon nu, men jeg skulle altså lige finde Justin først.

For... selvom jeg måske ikke havde lyst til at gå rundt og lede efter ham, så havde jeg måske lidt alligevel.

Og jeg kunne slet ikke få mig selv til bare at køre, selvom Selena hentede mig og at det faktisk kunne være smart.

 

Jeg gik derfor ned af den lange gang, med diverse fryserum til is, til eventuelle skader og depoter med gammelt og fremtidige tøjkollektioner.

Jeg åbnede en dør og skuttede mig da der faktisk var utrolig koldt hernede. Jeg havde mit outfit fra før på, men undgik jakken da den ligesom var for varm i det andet rum.

Nu kunne jeg godt bruge den.

 

Jeg åbnede en anden dør og skævede op til lampen på gangen og i rummene, som lyste en mørk, gullig farve i modsætning til resten af bygningen som var lys og hvid.

Jeg gik ned til den næste dør, men der var låst, så jeg gik et par skridt videre, inden jeg pludselig mærkede en hånd om mit håndled, som hurtigt skubbede mig tilbage og hev mig ind i det rum, som nu var ulåst.

Jeg hev gispende efter vejret. Her var frygtelig koldt og pludselig så jeg i en fart døren smække i, låsen blev drejet om og jeg blev presset op af den kolde dør, der nu igen var låst.

Jeg burde skrige, men min tunge havde sat sig fast og jeg frøs så meget at min krop var ubevægelig. Eller også var det frygt.

Jeg tog mod til mig.

Jeg stirrede rædselslagen op i nogle brune øjne og da jeg straks genkendte dem, gav det en ro indeni i et par sekunder.

I nogle lange sekunder betragtede han mig kort, så lænede han sig op af mig, lagde sin ene hånd på min hofte og den anden om min nakke.

Jeg frøs helt til is, men nåede ikke langt, da et par varme læber pludselig bragede ind i mine.

Det gav et overrasket gib i mig, inden jeg indså hvad der skete.

Den mest fantastiske følelse gik igennem min krop og jeg var som tryllebundet idet jeg hurtigt lukkede øjnene i forbavselse og nød det.

Jeg kom i tanke om at der skal to til at kysse, og da mine læber hæmningsløst begyndte at bevæge sig i takt med hans, skete der noget.

Justins krop gik i baglås og da jeg stille lod min hånd glide om bag hans snakke, kyssede han mig heftigere.

Min krop var som gelé og jeg kunne slet ikke styre mig selv.

Så da hans tunge spurgte om adgang til at udvikle kysset, var der ingen hindring og snart legede vores tunger med passion med hinanden.

Vores læber passede perfekt sammen og de bevægede sig i takt til hinanden mens jeg tog fat i Justins t-shirt og hev ham blidt i nakkehårene.

Han stønnede kort mod mine læber, som følge af berøringen og det fik mig til at smile, men da hans læber hurtigt ramte mine igen, fik det mig til at føle mig rundtosset.

Jeg frøs ikke mere, derimod var min krop så varm, så jeg følte jeg var ved at smelte og et fyrværkeri show blev tændt og fyrede løs i maven på mig.

Han bed blidt i min underlæbe og det fik mine ben til at knække sammen under mig og jeg skyndte mig at tage fat i Justins arme, der havde fundet vej rundt om mit liv.

Han hev mig op at stå med et grin. 

Jeg smedede vores læber sammen og han pressede mig lidt hårdere op af døren.

Intet strejfede mine tanker under hele processen. Ikke Selena, ikke mor og far og slet ikke noget andet, end Justins læber som lå mod mine, mens han pressede min krop tættere mod hans og væk fra døren.

Vi stod i midten af rummet med det dunkle lys, med hans muskuløse arme om mig, tæt.

Men intet andet strejfede mine tanker, end Justins hæse lille grin, der klingede som sød musik i min øregang, da han trak vejret, inden han kyssede mig igen.

 

__________________________________________________________________

Heeeey guys!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte... altså, UNDSKYLD!

Sorry, virkelig, for ikke at have opdateret, men min computer spassede igen, så dette kapitel har jeg faktisk skrevet en gang før. Men de gode nyhed er, at det her kapitel blev bedre så.. good for you.

Men guys! Hvordan tror I de begge to vil tænke imorgen? Vil de fortryde? 

 

Like lige hvis I kan lide den ikke? Danke! <3

 

~ AnnabananaHoran <3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...