First Glance (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2014
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Igang
Eva er en glad og udadvendt pige, hun elsker at få nye venner og det viser sig hun får en god ven hurtigere end hun selv tror. Eva skal starte på en helt ny skole med nye kammerater, og nye udfordringer. Førte dag på skolen møder hun Justin, skolens bad boy. Han møder også hurtigt Eva og bliver meget tavs. Han er ikke den bad boy som alle andre troede han var engang, men mon de bliver mere end bare venner? Følg med i det spændene eventyr om Eva og Justin.

(Besked!)
Mange tror at nogle bare slutter historien midt i det hele, men ikke jeg. Jeg vil selvfølgelig gerne høre nede i kommentaren om der overhovedet er en der kan lide historien. Hvis bare en viser interesse, skriver jeg videre på den.

5Likes
9Kommentarer
701Visninger
AA

3. Kap 3. Evas synsvinkel Skole start.

Jeg stod ude foran skolen sammen med min mor og kiggede hurtigt rundt for at scanne alle de elver der gik der, enelig bare de små børn. Der var nemmelig børnehave lige ved siden af gymnasiet. Mig og min mor var gået indenfor for at få en kort rundvisning og den klasse jeg skulle gå i, en tyk lille kvinde kom hen til og i sine høje hæle og sine briller som hang rundt om halsen. Hun gik med tunge skridt hen mod os mens hun havde et falsk smil på læberne. Jeg kunne altid se om det var falsk eller ej, det var min evne. Hun var kommet helt hen til os og så nu op mod os, vi smillede tilbage. “Hej med jer, Eva og..?”

Jeg kiggede på min mor som bare smillede til hende, men kunne godt se hun havde sin falske-smile-maske på. “Danielle..” Sagde hun og gav hende et elevator blik. “Når ja udskyld mig, jeg hedder Bodil og er både vikar, og sidder på kontoret” Vi nikkede som et ja og hun vendte sig om og gik lidt, “Kom nu, skal i ikke se skolen?” Sagde hun forbavset. Mig og min mor kiggede på hinanden og små løb så hen til ‘Bodil’. Vi var gået på nogle gange hvor der var mange skabe, hun fortalte sådan lidt om skolen hvornår den blev grundlagt og hvem der var skole indspiktør og alt det der..

 

Vi var endelig nået til en dør der var glas i og kunne se lys, Bodil åbnede døren og sagde “Ja, her har vi så kantinen hvor vi alle sidder og spiser i pauserne” Jeg scannede endnu engang kantinen og så en masse elever på min alder.

Jeg fik øje på en dreng med brunt pjusket hår og og en cap i hånden, han stod og talte med en dreng overfor ham som var lidt højere end ham. Han fik ligepludselig øje på mig og kiggede så spørgende på mig, jeg skyndte mig og kigge væk og blev så lidt pinligt berørt. Jeg vendte tilbage til virkeligheden og så så min mor tale med en mand, sikkert en lærer.. Ja, min mor og far var skilt og mig og min mor boede alene. Jeg så aldrig min far, han boede over i Afrika, han var en slags læge for syge børn derovre. På en måde var jeg også glad, for jeg savnede en far i mit liv, til at passe på mig.

Justins synsvinkel.

Jeg stod og snakkede med Daniel da jeg mærker noget indeni, måske nogle der kiggede på mig. Jeg fik hurtig øje på en brun håret pige stå og kigge på mig, hun var enlig ret lækker men jeg kiggede hurtigt spørgende på hende. Hun vendte sig hurtigt om forlegen og gik så hen til en kvinde der snakkede med hr. Osborn, min matematik lærer. “Ja, helt sikkert. Hvad med baseball kampen i går, hvad syntes du om den Justin?” Sagde han med sin mørke stemme. Jeg kiggede hurtigt over på ham og var så klar over hvad vi lige havde snakket om, baseball. “RING!“ Endelig ringede klokken, der var nærmest gået en halv time mens jeg snakkede med Daniel, Daniel var en af mine ret gode venner. Han havde hjulpet mig igennem med nogle ret hårde tider, min mor og far var nærmest lige blevet skilt ..

 

Vi skulle have matematik nu med hr. Osborn fucking kedeligt, syntes jeg ihværtfald.

Mig og Daniel havde snakket og baseball kampen i går mens vi gik til time, men jeg fik hutigt øje på hende pigen i kantinen igen. Jeg så hende bag fra og kunne se hendes lange mørkebrune hår, rigtig flot. Jeg var nok ikke lige den der snakkede allermest om hår men jeg kunne godt lide piger der så godt ud. Mig og Daniel var gået ind i klassen, og havde sat os ned, nu ventede vi ellers bare på at hr Osborn kom ind.

Endelig kom hr. Osborn ind men han lukkede ikke døren bag sig, lige efter kom den pige ind jeg havde kigget på hele dagen næsten, hun så mig heldig hvis, hun smillede forlegent til mig, jeg smillede tilbage og sendte hende et kækt smil. Jeg kunne nærmest smelte alle pigernes hjerter med det smil, men kunne ikke mærke at hun smeltede? Hr. Osborn havde sat sig ned i sin lærer stol og kiggede nu op mod pigen “Ja Eva, vil du fortælle lidt om dig selv?” Sagde hr. Osborn til hende, hun var lidt stiv i starten men det kom så også derefter. “Jo.. Jeg hedder som sagt Eva, jeg er 17 år gammel og er lige startet her på skolen. Jeg bor sammen med min mor helt alene. Mine forældre er skilt“ en lille tårer trillede ned af hendes kind, men det var også kun mig der opdagede det Alle stenede på sine mobiler og havde ingen respekt for Eva. Jeg smillede svagt til hende og hun smillede igen. “Det var rigtig flot Eva, jeg har lavet en plads til dig og du skal side ved siden af Julia.

YES, tænkte jeg inde i mig selv. Mig og Daniels bord og Julias var lige ved siden af hinanden, så jeg kunne snakke med Eva, Weeee. (Hvis I forstår bord opdellingen.) 

Hun tog sin taske fra gulvet gik over til Julia stille.

Hele klassen havde det med at sende små lapper papir til hinanden i klasse, det var en vane, hvis man kunne sige det sådan? Vi gjorde det bare og lærerne kunne ikke gøre noget ved det. Til sidst blev de også lige glade, for de kunne ikke stoppe os. SEJR!

Eva havde sat sig ved bordet og vi sad nu ved siden af hinanden. Daniel lavede mange ansigter til mig om at jeg kunne score hende, og hun var mega let ovs.. Jeg vidste jo godt hvad han mente, jeg havde scoret et tons af piger her på skolen så hvorfor kunne jeg så ikke score Eva?

Jeg fandt en sedel frem og begyndte at skrive, lige så stille:

J. Hej, Eva : ) Jeg hedder Justin sidder lige her, heh. Ville bare ønske dig velkommen til skolen hvis man kan sige det sådan?

Jeg gav Eva parpiret, hun startede med at kiggede underligt på mig mens hun smilte genert, derefter kiggede hun på læreren, og skrev så lige efter.

E. Mange tak Justin : ) Det var sødt af dig at skrive et lille ‘velkomst brev’ til mig hehe, men hvorfor?

J. Tjo, der er mange gode grunde til at gøre det, men det kan være lige meget. Ville bare ønske dig velkommen. Hey! Har du lyst til at komme ned på Starbucks i dag? Jeg giver ; )

Jeg smillede til Eva mens jeg gav hende papiret.

E. Det lyder da meget hyggeligt, så hvorfor ikke : ) Efter skole eller hvad?

J. Ja da, det kan vi godt aftale, vi skal jo have timer sammen hele dagen, så kan vi gøre det efter skole.

Hun nikkede og derefter var aftalen i orden.

Resten af timen sendte vi bare blikke til hinanden og grinte lidt af hinanden.

Hej kammerater/læsere ;) Ville bare sige at det bliver sjovt at skrive videre på denne movella, jeg har glædt mig som sindssyg til at skrive på den i lang tid, men var en tur til Bornholm så der blev intet der. Men håber i nyder den, dem der er.. //Maria.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...